Eksperter uenige om Langelands fremtid

To kommunalforskere ser forskelligt på Langelands fremtid, efter sydlangelændernes klare \"ja\" til sammenlægningen onsdag aften. Ulrik Kjær fra Syddansk Universitet mener, at sammenlægningen betyder, at Folketingets Strukturkommision ikke vil foreslå Langeland indlemmet i en kommune med Svendborg som hovedsæde. Men den opfattelse deler han kollega, Roger Buch, ikke.

-

To kommunalforskere ser forskelligt på Langelands fremtid efter sydlangelændernes klare \"ja\" til sammenlægningen onsdag aften.
Ulrik Kjær fra Syddansk Universitet mener, at sammenlægningen betyder, at Folketingets Strukturkommision ikke vil foreslå Langeland indlemmet i en kommune med Svendborg som hovedsæde. Men den opfattelse deler han kollega, Roger Buch, ikke.

Ja-sigerne i den sydlangelandske afstemning har længe argumenteret med frygten for at komme med i en sydfynsk storkommune. Og valgforsker Ulrik Kjær vurderer, at ja-sigerne nu kan ånde lettet op.

\"Det var et meget markant ja. Jeg tror, signalet er så tydeligt, at Langeland vil få lov til at blive en enhed. Folketinget og Strukturkommissionen bliver nødt til at lytte til afstemnings-resultatet\", siger Ulrik Kjær.

Dyrt eksperiment
En anden valgforsker, Roger Buch ligeledes fra Syddansk Universitet i Odense, har dog et noget andet syn på Langelands fremtid.

Roger Buch mener, at det kan blive et dyrt eksperiment at begynde at sammenlægge forvaltninger, kommunalbestyrelser og centralisere i forvaltningerne på Langeland.

Hvis strukturkommissionen finder frem til, at en ideel kommune-størrelse er f.eks. 60-70.000 indbyggere, kan resultatet meget vel blive en \"Sydfyns Kommune\" - uanset langelændernes beslutning og uanset deres skepsis over for den lange afstand til rådhuset på Ramsherred i Svendborg.

Oversigt

    Oversigt