EM-6.plads til Faaborg-løber

Med en 6. plads ved EM fik Tue Lassen fra Faaborg søndag sit gennembrud som orienteringsløber.

24-årige Tue Lassen har løbet orienteringsløb hele sit liv. Søndag opnåede han sin største sejr hidtil, da han kom på en 6. plads ved EM i sprintdiciplinen.

- Det var en stor overraskelse og lidt underligt, at han fik så flot en placering. Sprintdiciplinen er nemlig ikke hans favoritløb, og slet ikke noget han har trænet sig op til, siger Morten Lassen, der er eliteudvalgsformand i Faaborg Orienteringsklub.

I finalen måtte Tue Lassen se sig slået af fire schweizere og en svensker.
Europamesterskaberne i orienteringsløb fortsætter den kommende uge, hvor der skal findes en vinder på mellem- og langdistancerne.

Faaborg Orienteringsklubs hjemmeside

Oversigt

    Oversigt