Esben Hansen udlejet til Randers FC

OBs 28-årige midtbanespiller Esben Hansen skal spille i Randers FC frem til 31. december 2009.

Den jyske SAS Ligaklub har i dag lejet Esben Hansen af Odense Boldklub. Lejeaftalen er betinget af, at Esben Hansen klarer et lægetjek, der bliver gennemført senere i dag.

- Det er en låneaftale, som er god for alle parter. Jeg har brug for at spille, og jeg håber, at jeg kan hjælpe Randers FC ud af deres nuværende situation, siger Esben Hansen, der får et halvt år i selskab med gamle holdkammerater.

Oversigt

    Oversigt