Bogense Strand Camping, Bøsøre Strand Feriepark, TopCamp Bøjden Strand og Camp Hverringe - Bøgebjerg Strand er igen i år udnævnt til "Superplatze" af ADAC, der er det tyske svar på FDM. Samme hæder har tre andre campingpladser i resten af landet fået af den tyske organisation.
Med genudnævnelsen af de syv "Superplatz" er Danmark fortsat placeret som ef de absolut bedste campinglande i Europa. I det øvrige Norden er der kun én anden plads, der er "Superplatz", og det er en campingplads i Sverige.
- Genudnævnelsen af de syv campingpladser er et godt skulderklap til dansk camping og de campingpladser som har investeret meget i at give gæsterne en "super" oplevelse. Danmark er det land i Europa, der har det klart højeste antal "Superplatz" i forhold til landets samlede antal campingpladser. Det flotte resultat skal ses på baggrund af de store investeringer i komfort og kvalitet, som alle danske campingpladser har gennemført i de senere år, siger direktør i Campingrådet Poul Fejer Christiansen.
Betegnelsen "Superplatz" svarer til restauranternes Michelin-guide. Det er derfor af stor betydning, når en campingplads bliver udnævnt til "Superplatz" af ADAC.