Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Et flertal udenom Venstre trodser Sundhedsstyrelsen og sikrer, at kvinder også kan føde i Svendborg, når Nyt OUH åbner.
Sydfynske kvinder kan i fremtiden også føde i Svendborg - også når Nyt OUH bliver taget i brug. Det står klart efter, at et flertal i Region Syddanmark bestående af Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten, Radikale Venstre og Konservative, er enige om at sikre sydfynske familier et lokalt fødetilbud.
Dermed kan sydfynboerne nu endelig ånde lettet op, efter næsten ti år med debat om, hvorvidt der også skal være en fuldt funktionelt fødeafdeling i Svendborg, når det nye supersygehus i Odense står færdigt i 2022.
Flertal for fødeafdeling:
- Jeg er meget glad på kommende forældres vegne
Charlotte Braaby Tornhøj har født fire gange på Svendborg Sygehus. Alle gange har været hurtige fødsler. Tanken om, at hun skulle være kørt hele vejen til Odense, gør hende utryg.
Charlotte Braaby Tornhøj rejser sig fra sofaen sent om aftenen den 23. december 2019. Hun er højgravid og er seks dage over terminen. Hun er på vej i seng, men den lille i maven har en anden plan.
- Jeg når vist ikke i seng, tænkte Charlotte Braaby Tornhøj.
Den lille pige i maven er på vej.
“Hvis vi skulle have været kørt til Odense, så havde jeg været utryg”
På et kvarter får Charlotte og hendes mand pakket tasken, og sat sig ud i bilen på adressen i Humble. Klokken er nu kvart i tolv om aftenen, og de ankommer klokken halv et til Svendborg Sygehus.
- Og der er jeg rimelig godt i gang med at være i fødsel, og ender med at føde klokken tre om natten. Juleaften, bliver hun født, siger Charlotte Braaby Tornhøj.
Barn kom 35 minutter efter de havde parkeret
Den lille pige, der kom juleaften har endnu ikke fået et navn. Hun er nummer fire i rækken, så Charlotte Braaby Tornhøj er en rutineret gæst hos Svendborg Sygehus fødeafdeling.
- For os har det været enormt trygt og rart at vide, at sygehuset ikke var længere væk. Særligt fordi jeg har en tendens til at føde rimelig hurtigt. Fra jeg får første veer til, at jeg nedkommer, så går det pænt stærkt, siger Charlotte Braaby Tornhøj.
En af de fire børn kom til verden 35 minutter efter, de var steget ud af bilen på parkeringspladsen foran sygehuset.
Så mange føder på Svendborg Sygehus
Antal fødsler på Svendborg Sygehus:
- 2016: 736
- 2017: 787
- 2018: 788
Antal fødsler på Odense Universitetshospital i Odense:
- 2016: 3.891
- 2017: 3.720
- 2018: 3.774
Turen fra Humble til Svendborg kan tage op til en time. Til Odense tager det fem kvarter til halvanden time. Så hvis hun skulle have født i Odense, var det sket i bilen.
- Hvis vi skulle have været kørt til Odense, så havde jeg været utryg. Især fordi jeg som sagt har hurtige fødsler, siger Charlotte Braaby Tornhøj.
Manden føler sig også tryg
Det er ikke alene afstanden, der gør, at oplevelsen på Svendborg Sygehus er god for Charlotte Braaby Tornhøj og hendes mand. I 2013 var Svendborg Sygehus fødeafdeling kåret til den bedste i landet. Ikke uden grund, ifølge Charlotte.
- Der er ingen tvivl om, at de har en vis evne til, at få os til at føle enorm tryghed. Ikke kun for mig som fødende, men også for min mand. De har god tid og tager sig godt af os, når vi kommer derind. Det er rart, og det er en god oplevelse, siger Charlotte Braaby Tornhøj.
I Humble har snakken også gået på, at Svendborg Sygehus skulle lukke fødeafdelingen. Så Charlotte Braaby Tornhøj og hendes mand, er en af de 13.000 beboere, der har skrevet under på "Stop lukning af fødeafdeling på Svendborg Sygehus (og akutmodtagelse)".
Hun er glad for, at der nu er udsigt til, at den indsats er lykkedes.
- Jeg er da helt overbevist om, at kommende fødende også er glad for den beslutning og får en tryghed i at vide, at man ikke skal køre til Odense. Jeg er meget glad på de kommende forældres vegne, siger Charlotte Braaby Tornhøj.
Sidste sommer fremlagde embedsfolkene i Region Syddanmark ni mulige scenarier for fremtidige fødsler på Sydfyn. Og nu er der altså flertal for, at fødeafdelingen i Svendborg som minimum skal fortsætte på samme måde, som vi kender det i dag.
Trodser Sundhedsstyrelsen
I 2010 besluttede det daværende regionsråd, at fødeafdelingen i Svendborg skulle lukke, når Nyt OUH står klart, og at alle fødsler på Fyn skulle samles i Odense.
Baggrunden for beslutningen var blandt andet, at man ønskede at samle de jordemoderfaglige og lægefaglige kompetencer på Nyt OUH. Samtidig ville fødeafdelingen i Svendborg ikke leve op til Sundhedsstyrelsens specialevejledning, idet der ikke er en neonatalafdeling på Svendborg Sygehus.
Fyn kalder Christiansborg: Skal fødeafdeling og akutmodtagelse bevares i Svendborg?
Der bliver talt om både nærhospitaler og sundhedsfællesskaber blandt landets toppolitikere. Men skal Svendborg beholde sin akutfunktion og en fødeafdeling? Det spørgsmål tog vi med til Christiansborg i forbindelse med Folketingets åbning.
Landets statsminister Lars Løkke Rasmussen taler om lokale sundhedsfællesskaber, mens socialdemokratiets partiformand Mette Frederiksen vil etablere såkaldte nærhospitaler. Vores sundhedsvæsen er til debat og efter efterårsferien fremlægger regeringen sin sundhedsreform.
Men hvilken betydning får den for Fyn?
I tirsdags åbnede Folketinget og i dag debatterer de 179 medlemmer af Folketingets statsministerens åbningstale.
Skal der fødes børn på sygehuset i Svendborg fremover?
TV 2/FYN tog ét fynsk spørgsmål med til statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og til statsministerkandidat Mette Frederiksen (S)
Vil I være med til at opretholde akutfunktion og fødeafdeling i Svendborg?
- Jeg er helt på det rene med, at der er og har været bekymring i Svendborg. Det rokker ikke ved, at jeg synes, at det er en rigtig god ide, at vi får nu får et fantastisk universitetssygehus inde i Odense, som jo kommer til at løfte behandlingen op i international klasse. Og så skal det jo gå hånd i hånd med, at man også føler sig tryg i lokalområdet, lyder det fra Lars Løkke Rasmussen.
Men han ønsker ikke at garantere, at der også fremover skal fødes børn på sygehuset på Sydfyn.
- Jeg ved, at man kigger på det med fødeafdelingen, det er der ikke konkluderet på endnu, siger Lars Løkke Rasmussen.
Heller ikke hos Mette Frederiksen er der konkret hjælp at hente for sydfyn.
- Jeg tør ikke sige noget helt specifikt omkring Svendborg Sygehus. Jeg er ikke tæt nok på forholdene på Fyn til at kunne sige noget klogt om det, tror jeg, lyder det fra Mette Frederiksen.
Sundhedfællesskab eller nærhospital?
De to toppolitikere vil dog gerne styrke det lokale og det nære sundhedsvæsen på forskellig vis.
- Jeg har foreslået, at vi laver det, vi kalder sundhedsfællesskaber, altså at vi styrker samarbejdet mellem kommunerne - herunder også de sydfynske kommuner - og de læger, der er i det sydfynske område op mod sygehuset - blandt andet Svendborg sygehus. Der hvor nærhed for alvor betyder noget, det er jo ikke hvis man én gang skal ind og have den tunge operation, det er, når man skal genoptrænes, når man skal gå til kontrol og når der skal efterbehandles. Og der skal vi skabe nærhed - også i Svendborgområdet, lyder det fra Lars Løkke Rasmussen.
- Helt generelt, så er der jo kommet færre hospitaler i Danmark - ikke mindst efter Løkkes kommunalreform - og jeg synes, at nogen steder har det skabt for store afstande. Derfor foreslår vi jo faktisk at gå den anden vej igen og oprette nærhospitaler. Men specifikt omkring Svendborg, det vil jeg ikke udtale mig om, siger socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen.
Den beslutning har flere gange siden været til debat. Op til det seneste regionsrådsvalg foreslog Socialdemokratiet at bevare fødeafdelingen i Svendborg, og efterfølgende blev alle partier enige om, at afvente de nye anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen.
Sidste sommer viste et udkast til Sundhedsstyrelsens anbefalinger, at fødeafdelingen på Svendborg Sygehus hverken i dag eller fremadrettet, med den nuværende organisering, lever op til Sundhedsstyrelsens anbefaling.
Alligevel er der nu flertal for at gå imod Sundhedsstyrelsens anbefalinger. De fem partier sidder på i alt 21 ud af regionsrådets 41 mandater.
Hvor mange børn bliver der født på fynske fødestuer?
Antal fødsler på Svendborg Sygehus:
- 2016: 736
- 2017: 787
- 2018: 788
Antal fødsler på Odense Universitetshospital i Odense:
- 2016: 3891
- 2017: 3720
- 2018: 3774
Stor opbakning fra borgere
Udsigten til at fremtiden for Svendborgs fødeafdeling er sikret, glæder en af medlemmerne fra borgergruppen ' Stop lukning af fødeafdeling på Svendborg sygehus (og akutmodtagelse)'.
- Det er jo en rigtig god udmelding. En forsinket julegave, som vi nu får. Vi har jo kæmpet i mange år for at bevare fødeafdelingen og akutfunktionen på svendborgsygehus, siger Frank Lundstrøm.'.
an har selv fået fem børn til verden på samme afdeling, og mener, at nærheden og trygheden er vigtig, også når det kommer til om folk vil bosætte sig på Sydfyn.
Frank Lundstrøm har også været med til at aflevere 13.000 underskrifter hos formanden for Region Syddanmark Stephanie Lohse.
- Folk har arbejdet en hvis legemsdel ud af bukserne for at få bevaret fødeafdelingen, siger Frank Lundstrøm.
Det lokale, nære og trygge er vigtigt
Hos Konservative i Svendborg, er der ingen tvivl om, at fødeafdelingen skal bevares, særlig på grund af afstanden.
- Vi er fuldstændig overbeviste om, at det er nødvendigt at bevare en fødeafdeling i Svendborg. Der er simpelthen for langt for kvinder på Sydfyn, Langeland og Ærø, hvis de skal hele vejen til Odense. Når kvinder i årtier har været tilfredse med at føde i Svendborg, så mener vi, at fødeafdelingen skal bevares, siger Morten Weiss-Pedersen, De Konservative.
Kovending: S vil bevare fødsler i Svendborg
Socialdemokraterne i Region Syddanmark vil nu bryde aftalen om Nyt OUH og bevare fødsler i Svendborg.
Forberedelserne med Nyt OUH er godt i gang. Når supersygehuset står færdigt i 2022, så skal fødeafdelingen i Svendborg lukke, og alle fynboer skal derfor føde i Odense.
Men nu vil Socialdemokratiet lave om på det. Hvis det står til dem, skal en del af fødslerne fremover også foregå i Svendborg.
- Vi har en fødeafdeling på Svendborg Sygehus, og det må kunne tænkes ind i en sammenhæng og fungere i samarbejde med Nyt OUH, siger Poul-Erik Svendsen, næstformand i Region Syddanmark og spidskandidat for Socialdemokratiet til efterårets regionsrådsvalg.
- Det lidt besynderligt, at man siger, at der kun må være de store fødegange, samtidig med at der fra statens side lægges op til at hjemmefødsler er i orden. Så må man også kunne tænke andre enheder ind, og det er den faglige debat, der kører nu. Og derfor vil vi i forbindelse med budgetforhandlingerne for 2018 have undersøgt muligheden for, at der også fremadrettet kan være fødsler i det sydfynske.
Poul-Erik Svendsen og Socialdemokratiet lægger op til, at alle de sydfynske kvinder, som forventes at få en ukompliceret fødsel, også efter 2022 kan føde i Svendborg.
- Svendborg Sygehus er en del af universitetshospitalet (OUH), og den afstand på 35 kilometer, som der bliver mellem Svendborg Sygehus og Nyt OUH, bør ikke være en hindring. Det kan godt komme til at fungere, og så bevarer vi samtidig et fødselstilbud i det sydfynske.
Lukningen i Svendborg sikrede penge til Nyt OUH
Problemet er, at beslutningen om at samle alle fødsler i Odense er en del af den aftale, som sikrede Regionen penge til at bygge det nye supersygehus.
Hvordan vil du komme ud af den aftale?
- Den aftale skal vi ikke ud af, og vi skal overholde de betingelser, der er. Men der er sket en faglig udvikling og der er en diskussion nu, der har åbnet op for, at man andre steder føder uden for de store hospitaler. På Sjælland opererer man med fødeklinikker, der ligger spredt i mindre enheder, og man har i dag hjemmefødselsordninger, siger Poul-Erik Svendsen og fortsætter.
- Så må man også kunne lave en ordning, hvor man kan føde (i Svendborg, red.). Det er visiterede fødsler, fødsler der er planlagt sådan, at man forventer, at der ikke er nogle komplikationer ved dem.
Hos SF er det også det lokale og nære, der spiller en rolle.
- For SF er det afgørende ikke få samlet alle fødsler ét sted. Det er vigtigt at sikre et lokalt tilbud til de sydfynske borgere og ikke centralisere for meget, siger Villy Søvndal, SF.
Hos SF er man helt afklaret med, at det kommer til at koste flere penge end at samle fødslerne i Odense.
- Det er klart, det koster at have et nært sundhedsvæsen. Men vi skal stadig huske på, at vi først og fremmest er til for de mennesker, der har brug for os. Også dem på Sydfyn, siger Villy Søvndal, SF.
Der er for langt til Odense
Morten Brixtofte fra Radikale Venstre bor selv på Ærø. Han mener også, at der er for langt til Odense.
- Jeg bor selv på Ærø, så jeg ved hvor langt der er til Odense. En anden eller tredjegangsfødende har jo nogle gange hurtigere fødsler, og de kan jo risikere at føde i bilen, hvis de skal hele vejen til Odense, siger han og fortsætter:
- En normal og ukompliceret fødsel er jo ikke en sygdom, der kræver at man skal ind på en specialiseret afdeling, som Nyt OUH bliver.
Vibeke Syppli Enrum fra Enhedslisten er ligesom Morten Brixtofte også bekymret for afstanden.
- Vi vil bevare fødeafdelingen af hensyn til borgerne. Specielt dem der får al for langt ind til sygehuset i Odense. Samtidig mener vi ikke, at det er nødvendig at alle fødende skal ind på en specialafdeling i Odense.
Venstre afventer Sundhedsstyrelsen
Hos Venstre er man mere tilbageholden med at melde ud, hvilken løsning man ser for de vordende sydfynske kvinder.
- Vi er indstillet på, at der skal være et fødetilbud på Sydfyn. Men hvilken model har vi ikke lagt os fast på endnu, da vi ikke vil bremse de drøftelser, der i forvejen er i gang, siger Venstres politiske ordfører, Bo Libergren, til TV 2/Fyn.
Dansk Folkeparti støtter aftalen og påpeger, at partiet bragte fødefaciliteterne ind i forhandlingerne.
- Faktisk forholder det sig således, at det var Dansk Folkeparti, der i forbindelse med budget 2020 i regionen bragte fødefaciliteter ind i forhandlinger, og derfor er det glædeligt at der nu viser sig et flertal for en bevarelse af fødeafdelingen i Svendborg, oplyser regionrådsmedlemmerne Carsten Sørensen og Anne-Marie Palm-Johansen fra Dansk Folkeparti.
Regionen skal behandle emnet i Sundhedsudvalget.
Korte videoer
Regeringen vil udvise alle udlændinge efter dom på mindst et års fængsel - ny reform præsenteres nu
kopieret!
Statsministeriet har fredag indkaldt til pressemøde om kriminelle udlændinge.
Til stede ved pressemødet er statsminister Mette Frederiksen, forsvarsminister Troels Lund Poulsen, udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen og udlændinge- og integrationsminister Rasmus Stoklund.
Blandt andet skal flere kriminelle udlændinge udvises. Er man idømt mindst et års ubetinget fængsel for alvorlig kriminalitet som for eksempel grov vold og voldtægt, skal man som klart udgangspunkt udvises.
Der skal også genåbnes en ambassade i Syrien med udpegning af en udsendelsesambassadør, og så skal der flere penge i hånden til afviste asylansøgere og flygtninge og familiesammenførte, der har fået deres opholdstilladelse inddraget og som udrejser frivilligt til Syrien eller Afghanistan i resten af 2026.
Allerede før præsentationen er udvisningsreformen blevet heftigt omdiskuteret, særligt i forbindelse med, at udvisning af udlændinge kan komme i karambolage med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, som sikrer retten til privat- og familieliv.
Efter seks retsdage og 22 vidneafhøringer er straffesagen mod den tidligere direktør for spillestedet Kansas City Thomas Aarup nær sin afslutning.
Fredag skal anklager og forsvarer fremlægge procedure, hvilket betyder, at de over for dommeren og de to lægdommere, skal argumentere for, hvorfor Thomas Aarup skal dømmes for bedrageri og dokumentfalskneri eller hvorfor han skal frikendes.
Thomas Aarup har fra start nægtet sig skyldig, og hævder, at det var it-problemer, der skyld i, at Odense Kommune modtog forkerte oplysninger alderen på de flere hundrede medlemmer af Kansas City.
Anklageren mener, at Thomas Aarup manipulerede tallene, så hovedparten af medlemmerne fremstod som under 30 år, hvilket gav betydeligt højere tilskud fra folkeoplysningsmidlerne. Virkeligheden var dog, at hovedparten af medlemmerne var over 30 år, og derfor modtog Kansas City uberettiget omkring 6-7 millioner kroner for meget i støtte over en årrække.
Er du til enten Tobias Rahim, URO, Kalaset og Alex Vargas – eller dem alle sammen, så er der gode nyheder.
For alle fire kunstnere spiller på årets Tinderboxfestival til sommer, oplyser festivalen i en pressemeddelelse.
Det er fjerde dag i træk, at Odense-festivalen løfter sløret for årets kunstnere. I pressemeddelelsen afviser Tinderbox da heller ikke, at der komme flere musiknyheder “de kommende dage”.
De fire kunstnere tilslutter sig en festival, der allerede tæller den amerikanske stjerne Charlie Puth, Moby og velkendte TV-2.
Hvis fans af OB Q går og smiler ekstra bredt for tiden, er det med god grund. Klubben har nemlig netop tegnet kontrakt med ungdomslandsholdsspilleren Camilla Hjortsø.
Den 24-årige forsvarsspiller kommer til fra ASA fra Aarhus, men har derudover et fornemt CV bestående af norske FK Haugesund, Team Viborg, Vildbjerg SF og Thy-Thisted Q.
- Camilla Hjortsø kommer til OB som en stærk og moderne back, der bringer både erfaring, vindermentalitet og markant fysisk power ind i truppen. Med kampe på både nationalt og internationalt niveau har hun opbygget en robusthed og modenhed, siger sportschef hos OB til klubbens hjemmeside.
Hjortsø har erfaring fra syv U16-kampe og to U17-kampe.
OB forlænger med "central spiller"
Hun har markeret sig som en fast del holdets bagkæde, siden hun kom fra B93 i sommer, og nu er arbejdet blevet belønnet.
Sofie Thrige har nemlig netop skrevet under på en kontraktforlængelse, så den 29-årige forsvarsspiller bliver at finde i OB Q i yderligere et år.
– Vi er rigtig glade for at vi har kunnet forlænge med Sofie Thrige. Siden hun kom i sommer, har hun vist, at hun er en rigtig dygtig forsvarsspiller, som både i spillet med bolden og i de defensive dueller kan bidrage til holdet, siger sportschef hos OB Q Mikkel Bo til klubbens hjemmeside.
Sportschefen beskriver Thrige som en “naturlig leder” og en “central spiller i truppen”.
Hun har startet inde i samtlige kampe i sæsonen.
Siden 20. januar har Fyns Politi modtaget “omkring” 20 anmeldelser om indbrud i varebiler i Odense.
Det får nu ordensmagten til at advare ejere af varebiler om, at tage sine forbeholdsregler.
- Vi efterforsker sagerne, men vi vil også opfordre ejere af varebiler til at låse bilen og fjerne eventuelle værdigenstande, når man forlader bilen, lyder det fra Fyns Politi i en pressemeddelelse.
Ifølge politiet er indbruddene typisk sket ved, at tyvene har skaffet sig adgang ved at knuse en rude, brække en dør op eller skære hul i bilen.
Efterfølgende er de sluppet afsted med værktøj, tablets eller andre værdigenstande.
Politiet opfordrer også til, at man parkere sin bil et oplyst eller aflåst sted.
På et år har 260.000 borgere færdigbetalt deres gæld til det offentlige.
Det viser en opgørelse, som Gældsstyrelsen, der inddriver gæld for en række myndigheder, har lavet.
Opgørelsen viser samtidig, at omkring 500.000 borgere havde gæld til det offentlige per 30. juni 2025.
- Vi kan se, at der er mange, der skylder penge til det offentlige. Og det er på tværs af hele landet, siger Søren Bork Hansen, der er underdirektør i Gældsstyrelsen, til Ritzau.
Til sammen skylder gruppen cirka 108 milliarder kroner til det offentlige.
- For os i Gældsstyrelsen er det en god anledning til at sætte fokus på den gæld, der er, og også det at få den betalt, lyder det fra underdirektøren.
Her har de mest gæld
Men selv om man kan finde skyldnere på tværs af landet, er størrelsen af gælden forskellig fra kommune til kommune.
Borgerne med den største gennemsnitlige gæld til det offentlige sidste sommer boede ifølge Gældsstyrelsens tal i Rudersdal Kommune.
Her skyldte borgerne med gæld i gennemsnit 470.000 kroner.
I den anden ende af listen finder man Fanø Kommune. Her skyldte borgerne med gæld i gennemsnit 112.000 kroner.
Andelen af skyldnere i procent er dog den samme i de to kommuner.
Gruppen på 260.000, som nu er blevet gældfri, har færdigbetalt deres gæld fra juni 2024 til ultimo juni 2025.
Vil gøre det nemmere
Gældsstyrelsen vil ifølge underdirektøren gerne gøre det nemmere at få et overblik over og betale, det man skylder til det offentlige.
Blandt andet står styrelsen bag hjemmesiden Mit Gældsoverblik, hvor man kan se, hvad man skylder det offentlige. Man kan også betale sin gæld via hjemmesiden.
- Vi kan se, at der er betalt mere end 600 millioner i gæld af den vej. Det fortæller os jo, at der er mange, der går ind og får betalt af sig selv. Og det er vi naturligvis glade for, siger Søren Bork Hansen.
Gældsstyrelsen inddriver gæld for en række myndigheder i Danmark. Det er blandt andet politiet, kommunerne, Skatteforvaltningen og domstolene.
Gælden kan for eksempel være ubetalte skatter eller bøder. Gældsstyrelsen kan bruge flere forskellige midler til at inddrive gælden.
Få den fulde appoplevelse
Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her