Flot start på weekendvejret - men så får skyerne fat

Lørdagen starter flot, men weekendvejret bliver stadig koldt og blæsende.

Efter et par dages gråvejr med blandet nedbør i form at både regn, sne og slud starter weekendens vejr anderledes flot. 

Lørdag morgen står fynboerne nemlig op til en skyfri, blå himmel og solskin. 

- Fra morgenstunden er der faktisk fint plads til en hel del sol. 

- Termometeret ligger lige omkring frysepunktet eller under, og det bliver altså højest til en seks-otte grader i løbet af eftermiddagstimerne, siger TV 2 Vejrets Ellen Nybo. 

Det flotte påskevejr bliver dog udfordret i løbet af lørdagen, hvor skyer vil trække ind over Fyn. 

- Flere skyer kommer til i løbet af både formiddags- og eftermiddagstimerne. Og så er der også risiko for at skyer trækker forbi - nogle af dem kan være med lidt slud, fortæller Ellen Nybo. 

Desuden vil temperaturen føles lavere end det seks-otte grader, da det vil være blæsende med en frisk vind til kuling fra en vestlig og nordvestlig retning og med kraftige vindstød.  

Oversigt

    Oversigt