Det er en småkølig eftermiddag, men varmen føles kvælende hed i væksthusene på Gartnerivej.
I varmen står gartner Michael Kongstad og leder blandt de meterhøje, flaskegrønne planter.
- Der var sgu en, udbryder han og plukker en både skæv og kort agurk.
Agurken ligner ikke de strømlinede, glatte eksemplarer i plastikfilm, du kan købe i et supermarked. Og havde vi skruet uret syv år tilbage, var agurken her endt i skraldespanden sammen med de resterende omkring 50 ton grimme agurker, der årligt bliver produceret hos Glade Groensager i Otterup.
Den er nemlig for grim til at blive solgt som en krum agurk, der er virksomhedens andensorterings-produkt.
- Det er som regel, fordi de ikke bliver plukket i tide, for tidligt, eller stokken har været i vejen, når de skulle gro, forklarer Michael Kongstad om det knap så heldige eksemplar.
- Tidligere har jeg da også tænkt, at det var ærgerligt, vi skulle smide så meget ud, men vi plukker agurker hver dag og producerer årligt ti millioner førsteklasseagurker. Hvad skulle vi gøre, spørger han.
Svaret på det spørgsmål er, at man over de seneste år har sænket skønhedsstandarderne for, hvad der kan sælges i supermarkedet. Det er gode nyheder for producenter som Michael Kongstad og Glade Groensager.
Hele det danske marked
Sammen med den fynske grøntsagsavler Mads Pedersen fra Nordic Greens sidder Glade Groensager stort set på hele markedet, når det kommer til produktion af danske tomater og agurker, der ender i supermarkederne. Med andre ord har det en vis tyngde, når de to fynboer bestemmer sig for at smide mindre ud.
Sidste år alene solgte Glade Groensager 250 ton “madspildsagurker” til danske supermarkeder. Madspildsagurkerne er tredjesortering og for grimme til at blive solgt som krumme agurker.
I samme periode solgte storgartneren fra Bellinge ved Odense, Mads Pedersen, 253 ton "grimme" økologiske og ikke-økologiske agurker, 66 ton tomater og 11 ton peberfrugter.
Skal Danmark leve op til Folketingets målsætning om at være CO2-neutral i 2050, kommer man ikke udenom at kigge på de ting, du putter i munden. For hvert produceret kilo mad bliver 4,5 kilo CO2 frigjort i atmosfæren.
Belaster kloden
Kasseret og spildt mad betyder også spild af sparsomme ressourcer som vand, jordbrug, arbejdstimer og energi. Ifølge FN's fødevare- og landbrugsorganisation (FAO) bidrager spildet årligt til et CO2-udslip på otte procent af det menneskeskabte udslip til drivhuseffekten.
Og madspild i grøntsagsproduktionen er et problem, slår professor Jørgen E. Olesen fra Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet fast.
- Det er enormt godt, at man mindsker det med sådan nogle tiltag, for det største spild kommer fra grøntsagsproduktionen. Men set i det store perspektiv begynder sådan noget først at batte, hvis vi viderefører det til andre producenter eller begynder at eksportere vores grøntsager, og her er agurker ikke det mest næringsrige, siger han.
Jørgen E. Olesen peger på, at skal vi have dækket danskernes næringsmæssige behov i fremtiden og leve op til klimamålene, skal maden på din tallerken udover at være plantebaseret også krydres med bælgfrugter som ærter, linser og bønner. Den slags kan nemlig godt dyrkes inden for landets grænser.
- Bælgfrugter er nogle af de grøntsager, der har både proteiner og smag. Man kan sagtens dyrke dem i Danmark. Derfor er det også ærgerligt, vi ikke længere har en produktion af grønne ærter i Danmark, siger han og henviser til den danske producent Ardo, der efter årsskiftet lukkede den sidste danske produktion af netop grønne ærter, der altså er en bælgfrugt.
Nogle af Jørgen E. Olesens kollegaer fra Aarhus Universitet forsker i øjeblikket i at dyrke de små, grønne sojabønner i dansk jord.
En håndholdt løsning
Løsningen for Glade Groensagers madspildsproblem viste sig at være en håndholdt løsning.
Modsat de "smukke" agurker, som bliver pakket enkeltvis i et stort, automatiseret anlæg, må trejdesorteringsagurkerne pakkes i hånden, så de ender i poser af minimum 400 gram. Projektet genererer et mindre overskud, når man trækker omkostningerne til eksempelvis at pakke agurkerne fra, fortæller Michael Kongstad.
- Det løber rundt, men det bliver aldrig en fed forretning. Det handler også om, at man så ned i en stor container med alle de agurker, der skulle kasseres, og ærgrede sig. De smager jo ikke dårligere.
Helt uden spild er virksomheden ikke endnu. De barsler med planer om at sælge madspildstomater, fordi det er for svært at sælge de små, dyre tomater, efter inflationen for alvor tog til - og samtidig kan der også ske produktionsfejl med de store og lidt billigere tomater, virksomheden også producerer. Ofte er fejlene udelukkende kosmetiske og har ingen betydning for smagen.
- Jeg har nogle gange haft held til at få afsat fjerdesorteringsagurker til fabrikker, der laver agurkesalat, men vi kan ikke garantere at levere den samme mængde spild. Det kommer jo meget an på plukkerne, og om vi har overset mange modne agurker, forklarer Michael Kongstad.
Bag ham bliver en grøn metalcontainer kørt væk mod et biogasanlæg. På bunden ligger fjerdesorteringsagurkerne, der blev plukket for sent og ikke længere smager lige så godt.
Heldigvis har forbrugerne magt til ændre ved deres indkøb, det mener en af verdens førende klimaforskere, Sebastian Mernild.