Fordomme og virkelighed om integration: Fynboer gætter helt forkert

Fynboernes opfattelse stemmer ikke overens med de faktiske tal, når det for eksempel kommer til antallet af kriminelle unge mænd med ikkevestlig baggrund.

Fordomme og virkelighed stemmer ikke altid overens. Heller ikke, når det kommer til ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, viser en ny undersøgelse fra Videnscenter for Integration og Ugebrevet Mandag Morgen.

Tre ud af fire danskere tror nemlig, at det går langt værre, end det reelt gør. Og det er også tendensen, da TV 2 Fyn forhørte sig hos tilfældige fynboer i det centrale Odense.

Odenseaneren Nikoline Marie Løv Schmidts bud var, at lidt over hver tiende kvinde med ikkevestlig baggrund er i arbejde. Men virkeligheden er, at det er over halvdelen.

- Jeg tror, at jeg er pessimistisk anlagt, fordi repræsentationen af indvandrekvinder ikke altid har været den største i Danmark, og vi har ikke gjort så meget for, at de skal være repræsenteret. Blandt andet at man ikke må sidde bag kassen med niqab, siger hun.

 Også Claus Nielsen rammer ved siden af, da han skal skyde på andelen af kriminelle unge mænd.

- Jeg er egentlig overrasket over, at jeg svarer så højt, når det rigtige svar er så lavt, siger han.

Og netop denne skæve opfattelse af, hvordan det går med integrationen kan få betydning for, hvordan indvandrere klarer sig i det danske samfund.

Hvor kommer du fra?

I den nationale undersøgelse er 2.000 personer blevet bedt om at vurdere en række forhold, der gælder for indvandrere med ikke-vestlig baggrund.

Til spørgsmålet om hvor mange unge mænd med indvandrerbaggrund, der har en dom for overtrædelse af straffeloven, svarer en stor del af de adspurgte 20 procent. Det faktiske tal er 3,5 procent.

Derudover tror mange, at langt færre kvinder med ikkevestlig baggrund er på arbejdsmarkedet, end det er tilfældet. Her er det faktiske tal 52 procent, men mange i undersøgelsen gætter på 33.

Det overrasker ikke Ibrahim El-Hassan, der bor i Vollsmose.

- Jeg kan blive spurgt ud af det blå: Hvor kommer du fra? Arbejder dine forældre? Hvad ville dine forældre sige til, hvis du var homoseksuel? Bliver du behandlet lige som din storesøster? Så der ligger en masse fordomme, siger han.

Ifølge Ibrahim El-Hassan betyder det noget hele tiden at skulle forholde sig til dem.

- Jeg skal hele tiden modbevise, at jeg ikke er de fordomme, jeg bliver mødt med. På et tidspunkt tror jeg, at det igangsatte en form for identitetskrise hos mig. Var jeg dansk, eller var jeg arabisk? Passede det, det den meninge dansker troede om mig?

Vi skal være mere kritiske

På gaden i Odense er der da også enighed om, hvorfor så mange rammer ved siden af med deres fordomme.

- Jeg tror, vi har brug for at se nogle flere solskinshistorier. Og så tror jeg også, vi har brug for at slippe vores fordomme, siger Nikoline Marie Løv Schmidt.

- Nogle gange lytter vi mere til medierne, og jeg tror godt, at de kan lide at lave lidt et skræmmebillede, siger Claus Nielsen.

Den holdning tilslutter Ibrahim El-Hassan sig.

- Vi skal oplyse hinanden, og så skal vi være kritiske. Politikerne kan også tage fejl, siger han.

Ibrahim El-Hassan mener dog også, at indvandrer selv skal gøre noget for ikke at opfylde fordommene.

- Vi har som minoriteter selvfølgelig et ansvar for at integrere os i det danske samfund og tage aktiv del i det, men jeg tror også, det er vigtigt at skabe rammer og forudsætninger for, at vi kan gøre det. Jeg ville ikke kunne komme ind i dit hjem, medmindre du lukker døren op og siger: Du er velkommen, siger han.

Det gælder dog over hele linjen, at det er svært at gætte, hvor stor en del af de unge mænd med ikkevestlig baggrund, der har en dom. Ibrahim El-Hassans bud lyder på ti procent mod de faktiske 3,5 procent.