Fremgang for GASA Odense

Gasa Odense fik større omsætning sidste år. Hedebølgen, der ødelagde en stor del af frugt- og grønthøsten i Mellem- og Sydeuropa gav de danske gartnere stigende salg.

-

Gasa Odense fik større omsætning sidste år. Hedebølgen, der ødelagde en stor del af frugt- og grønthøsten i Mellem- og Sydeuropa gav de danske gartnere stigende salg.

Hedebølgen betød, at Gasa Odense fik et større samlet salg og at danske produkters andel af salget voksede, skriver dagbladet Børsen, mandag.

Også \"6 om dagen\"-kampagnen, som branchen og Kræftens Bekæmpelse står bag, har sat skub i salget af frugt og grønt. Kampagnen, der opfordrer danskerne til at spise mere frugt og grønt, har bla. åbnet nye salgskanaler, såsom firmafrugt, skolefrugt, færdigforarbejdede friske grøntsager til storkøkkener og dagligvarehandel.

Gasa Odense Frugt-Grønt fik en samlet omsætning på 333 millioner kroner sidste år. Det er en stigning på tre procent. Men det er dog stadig 10 procent mindre end for 10 år siden.

Oversigt

    Oversigt