Fyn fik sin motorvejsudvidelse

En aftale mellem regeringen, De Radikale og Dansk Folkeparti sikrer, at motorvejen mellem Middelfart og Odense nu bliver udvidet med det tredje spor i løbet af de næste 10 år.  Byggeriet kommer til at koste omkring en milliard kroner og vil stå færdig i 2012.

-


Udvidelsen står klar i 2012

En aftale mellem regeringen, De Radikale og Dansk Folkeparti sikrer, at motorvejen mellem Middelfart og Odense nu bliver udvidet med det tredje spor i løbet af de næste 10 år.  

Et tredje spor på strækningen mellem Odense og Middelfart har stået højt på de fynske politikers ønskesedlen siden Storebæltsbroen åbnede i 1998.

Koster én milliard
Trafikken er øget med omkring 50 procent, og det har betydet betydeligt flere ulykker på den belastede strækning. Derfor har Udvidelsen været en mærkesag for de tre fynske forhandlere økonomiminister Bendt Bendtsen(K), Poul Fischer(DF) og Kristian Thulesen Dahl(DF).

Grafik
Se grafik om trafikforliget

Trafikaftalen betyder, at der afsættes én milliard kroner til det tredje motorvejsspor mellem Odense Vest ved Blommenslyst og Trekantsområdet.

Start i 2009

Allerede næste år skal der laves såkaldte VVM-undersøgelser på strækningen og byggeriet af motorvejen er planlagt til at finde sted  i etaper fra 2009 til 2012.

Forliget indebærer samtidig, at der 157 millioner kr. mere til motorvejsbyggeriet mellem Odense og Svendborg, da denne strækning bliver dyrere end beregnet.

Uden om S
Trafikplanen, der samtidig sikrer udbygningen af flere andre motorvejsstrækninger i landet og store dele af jernbanenettet, blev vedtaget uden om socialdemokratiet, selvom partiet også er tilhængere af den fynske motorvejsudvidelse.

Partiet afviste forliget, fordi det finansieres ved at spare
på hjemmeservice og byfornyelse.

Oversigt

    Oversigt