kl.
Fyn

For mange har snydt i perioden, hvor der ikke har været kontrollører i Fynbus, og det får nu en kontant konsekvens med en markant stigning i bødeafgiften for at rejse uden billet.

Har du ikke indløst billet til bussen, når du stiger på den mandag morgen, koster det nu 1.200 kroner.

Det oplyser Fynbus, som dermed har hævet kontrolafgiften fra 750 kroner med hele 450 kroner.

I marts og april har der på grund af risikoen for at sprede smitte med coronavirus ikke været billetkontrollører i busserne. Da kontrollørerne vendte tilbage i maj, kunne de konstatere, at snydeprocenten var steget en del.

- Det er faktisk et ret foruroligende billede, der møder kontrollørerne, da de vender tilbage her i maj, for andelen af passagerer, der kører uden billet er steget fra to til ti procent, siger formanden for FynBus, Morten Andersen (V).

Uacceptabelt og skuffende

Normalt kalkulerer busselskaber som Fynbus med, at omkring to procent af de rejsende snyder. Fraværet af kontrollører har fået den andel til at stige for meget.

- Det siger sig selv, at en snydeprocent på ti er totalt uacceptabelt, og for mig at se, er det også skuffende, at der er så mange, der udnytter den situation, siger Morten Andersen.

De mange ekstra, der har taget chancen, får nu den konsekvens, at bestyrelsen i Fynbus har besluttet, at taksterne hæves i sådan en grad, at det måske vil få potentielle snydere til at tænke sig om en ekstra gang.

Involvering af politi koster ekstra

Samtidig med den stigende snydeprocent, så ses der også en stigende kreativitet hos de passagerer, der vil undgå en bøde, og det får en yderligere økonomisk konsekvens.

I de tilfælde, hvor det er nødvendigt at påkalde politiet, hvis en passager eksempelvis ikke vil vise sin billet, så koster det 800 kroner ekstra, og bøden ender altså på 2.000 kroner.

- Sørg nu for at betale jeres billet, inden i stiger ombord, for vi ønsker ikke at opkræve en bøde, men vi ser ingen reel anden mulighed for at slå ned på det her, for vi er nødt til at køre med en nul-tolerance, siger Morten Andersen.

Hvis snydeprocenten falder igen til normalen på to, så vil taksterne også normalisere sig, lover Fynbus.

- Det siger sig selv, at en snydeprocent på ti er totalt uacceptabelt, og for mig at se, er det også skuffende, at der er så mange, der udnytter den situation, siger Morten Andersen, borgmester på Nordfyn og formand for Fynbus.
Video: Ole Holbech
For
Tophistorie
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Dyrevelfærdsenheden hos Fyns Politi rykkede for nyligt ud til en kvægbesætning, der var så udmagrede, at 41 kreaturer måtte aflives.

Det oplyser de i en pressemeddelelse.

Det får nu Fyns Politi til at opfordre ejere af dyrehold til at sikre, at udegående dyr har læ, ly og tørt leje samt adgang til foder og vand.

Derudover er det vigtigt med de kolde temperaturer, der er i øjeblikket, at kontrollere, at alle dyr har tilpas pelslag samt er i godt huld.

Fyns Politi understreger, at det er ejerens forpligtelse at tilse udegående dyr en gang i døgnet for at kontrollere, at alle dyr trives – hele året rundt.

I januar har Fyns Politi fået 17 anmeldelser om forhold vedrørende udegående dyr.

For
Tophistorie
Fyn
TV 2

Statsministeriet indkaldte fredag til pressemøde om kriminelle udlændinge.


Til stede ved pressemødet var statsminister Mette Frederiksen, forsvarsminister Troels Lund Poulsen, udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen og udlændinge- og integrationsminister Rasmus Stoklund.


Blandt andet skal flere kriminelle udlændinge udvises. Er man idømt mindst et års ubetinget fængsel for alvorlig kriminalitet som for eksempel grov vold og voldtægt, skal man som klart udgangspunkt udvises.


Der skal også genåbnes en ambassade i Syrien med udpegning af en udsendelsesambassadør, og så skal der flere penge i hånden til afviste asylansøgere og flygtninge og familiesammenførte, der har fået deres opholdstilladelse inddraget og som udrejser frivilligt til Syrien eller Afghanistan i resten af 2026.


Allerede før præsentationen er udvisningsreformen blevet heftigt omdiskuteret, særligt i forbindelse med, at udvisning af udlændinge kan komme i karambolage med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, som sikrer retten til privat- og familieliv.


Liveblog
Regeringen vil udvise alle udlændinge efter dom på mindst et års fængsel - ny reform netop præsenteret

For
Tophistorie
Christoffer Laubel
Christoffer Laubel

Efter seks retsdage og 22 vidneafhøringer er straffesagen mod den tidligere direktør for spillestedet Kansas City Thomas Aarup nær sin afslutning.


Fredag skal anklager og forsvarer fremlægge procedure, hvilket betyder, at de over for dommeren og de to lægdommere, skal argumentere for, hvorfor Thomas Aarup skal dømmes for bedrageri og dokumentfalskneri eller hvorfor han skal frikendes.


Thomas Aarup har fra start nægtet sig skyldig, og hævder, at det var it-problemer, der skyld i, at Odense Kommune modtog forkerte oplysninger alderen på de flere hundrede medlemmer af Kansas City.


Anklageren mener, at Thomas Aarup manipulerede tallene, så hovedparten af medlemmerne fremstod som under 30 år, hvilket gav betydeligt højere tilskud fra folkeoplysningsmidlerne. Virkeligheden var dog, at hovedparten af medlemmerne var over 30 år, og derfor modtog Kansas City uberettiget omkring 6-7 millioner kroner for meget i støtte over en årrække.


Liveblog
Live fra retssag mod direktør - anklager kræver tre års fængsel

For
Odense Boldklub
Odense Boldklub

Hvis fans af OB Q går og smiler ekstra bredt for tiden, er det med god grund. Klubben har nemlig netop tegnet kontrakt med ungdomslandsholdsspilleren Camilla Hjortsø.

Den 24-årige forsvarsspiller kommer til fra ASA fra Aarhus, men har derudover et fornemt CV bestående af norske FK Haugesund, Team Viborg, Vildbjerg SF og Thy-Thisted Q.

- Camilla Hjortsø kommer til OB som en stærk og moderne back, der bringer både erfaring, vindermentalitet og markant fysisk power ind i truppen. Med kampe på både nationalt og internationalt niveau har hun opbygget en robusthed og modenhed, siger sportschef hos OB til klubbens hjemmeside.

Hjortsø har erfaring fra syv U16-kampe og to U17-kampe.

Gå tilbage Del
kl.

OB forlænger med "central spiller"

Odense Boldklub
Odense Boldklub

Hun har markeret sig som en fast del holdets bagkæde, siden hun kom fra B93 i sommer, og nu er arbejdet blevet belønnet.

Sofie Thrige har nemlig netop skrevet under på en kontraktforlængelse, så den 29-årige forsvarsspiller bliver at finde i OB Q i yderligere et år.

– Vi er rigtig glade for at vi har kunnet forlænge med Sofie Thrige. Siden hun kom i sommer, har hun vist, at hun er en rigtig dygtig forsvarsspiller, som både i spillet med bolden og i de defensive dueller kan bidrage til holdet, siger sportschef hos OB Q Mikkel Bo til klubbens hjemmeside.

Sportschefen beskriver Thrige som en “naturlig leder” og en “central spiller i truppen”.

Hun har startet inde i samtlige kampe i sæsonen.

For
Helle Arensbak/Ritzau Scanpix
Helle Arensbak/Ritzau Scanpix

Er du til enten Tobias Rahim, URO, Kalaset og Alex Vargas – eller dem alle sammen, så er der gode nyheder.

For alle fire kunstnere spiller på årets Tinderboxfestival til sommer, oplyser festivalen i en pressemeddelelse.

Det er fjerde dag i træk, at Odense-festivalen løfter sløret for årets kunstnere. I pressemeddelelsen afviser Tinderbox da heller ikke, at der komme flere musiknyheder “de kommende dage”.

De fire kunstnere tilslutter sig en festival, der allerede tæller den amerikanske stjerne Charlie Puth, Moby og velkendte TV-2.

For
Peter Salomon
Peter Salomon

Siden 20. januar har Fyns Politi modtaget “omkring” 20 anmeldelser om indbrud i varebiler i Odense.

Det får nu ordensmagten til at advare ejere af varebiler om, at tage sine forbeholdsregler.

- Vi efterforsker sagerne, men vi vil også opfordre ejere af varebiler til at låse bilen og fjerne eventuelle værdigenstande, når man forlader bilen, lyder det fra Fyns Politi i en pressemeddelelse.

Ifølge politiet er indbruddene typisk sket ved, at tyvene har skaffet sig adgang ved at knuse en rude, brække en dør op eller skære hul i bilen.

Efterfølgende er de sluppet afsted med værktøj, tablets eller andre værdigenstande.

Politiet opfordrer også til, at man parkere sin bil et oplyst eller aflåst sted.

Få den fulde appoplevelse

Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her