Fynske skoleelever dystede i quizfinale

Der blev quizzet i paratviden, da otte sjetteklasser fra hele landet dystede i finalen i konkurrencen Smart Parat Svar. For første gang blev finalen livesstreamet på YouTube og her på tv2fyn.dk. 

Otte hold var onsdag klar til at give den gas ved årets finale i Smart Parat Svar. Fra Fyn var "Stribbonitterne" fra Strib Skole i finalen som det eneste fynske hold.

Opdatering
Den landsdækkende finale er nu slut, og vinderen er fundet. Længere nede kan du læse, hvilket hold der løb med sejren.

Finalen foregik på Magasinet i Odense, og som noget nyt i år blev Smart Parat Svar-finalen livestreamet på YouTube. Det gjorde det muligt for de klasser, der ikke gik hele vejen til finalen fortsat at være en del af finalen og spille en rolle.

De otte hold i finalen er:

På youtube var aktiviteter i kommentarsporet, hvor de klasser, der ikke var i finalen, kunne skrive og både hjælpe og udfordre de dystende finalehold. Der var desuden mulighed for at vinde bonuspræmier ude i klasserne for eksempelvis god digital dannelse.

Det giver anledning til at lære børnene om den gode tone på nettet, oplyser landets biblioteker, der står bag konkurrencen. 

Stribbonitterne troede på sejr efter regional finale

Det hold, der repræsenterede Fyn i den landsdækkende finale, var stribbonitterne fra Strib Skole. 

- Jeg glæder mig til det. Jeg tror, det bliver en god oplevelse at se, hvor gode de andre hold er, og hvor gode vi er i forhold til dem, sagde Nikolaj Rønholt Jacobsen fra 6. c på Strib Skole efter sejren på Fyn.

Det deltagende fynske hold var opsatte på en sejr i finalen. Da holdet tidligere på året dystede i den fynske finale og vandt, var de fulde af selvtillid.

- Vi går da hele vejen, sagde Nikolaj Rønholt Jacobsen i januar om vinderudsigterne i finalen.

 

Desværre ikke fynsk sejr i landsfinalen

Sådan skulle det desværre ikke gå det fynske hold i den landsdækkende finale. 

De otte hold dystede ad flere runder, og det endte med en sejr til et hold fra Skive. Med 11 point indtog Skivehus Skoles hold en førsteplads. 

På andenpladsen kom Bymarkskolen fra Hobro.

 

Smart Parat Svar 

Smart Parat Svar er en landsdækkende læsequiz for børn i sjette klasse.

Quizzen er et samarbejde mellem Slots- og Kulturstyrelsen og landets børnebiblioteker, og formålet er at sætte fokus på læsning og læselyst.

Quizzen er en holdkonkurrence med fem deltagere fra hver klasse, der kan supplere hinanden og samarbejde om at finde de rigtige svar.

 

Oversigt

    Oversigt