God start for Odense-bokser i Danish Open

Den unge Odense-mellemvægter, Anders Hugger Nielsen, slog torsdag tyske Petrit Dobroshi med 9-8 i første runde af Danish Open i mellemvægt, og er videre i klassen.

Går videre med kneben sejr

Den unge Odense-mellemvægter, Anders Hugger Nielsen, slog torsdag tyske Petrit Dobroshi med 9-8 i første runde af Danish Open i mellemvægt, og er videre i klassen.

Dermed vendte det unge talent flot tilbage efter sin seks uger lange karantæne efter et overraskende knock out nederlag i februar måned.

Dansk amatørboksning fik generelt en god start på den stærkt besatte internationale turnering Danish Open i Århus.

Af fem danske boksere i aktion kunne tre nemlig trække sig ud af ringen igen som sejrherre, og hvad vigtigere var - de
VM-aktuelle Jadgar Abdulla, fjervægt, og Reda Zam Zam,
weltervægt, viste begge, at de er klar til større opgaver.

Dansk amatørboksnings formentlig stærkeste internationale kort netop nu, weltervægteren, Reda Zam Zam, fra Århus afviste svenske Cliff Soukka med sikre 15-8. Fjervægteren Jadgar Abdulla, også fra Århus, agter tilsyneladende at slå
følge med Reda Zam Zam til VM i Belfast i begyndelsen af juni. I hvert fald indledte han Danish Open stærkt med en pointsejr på ligeledes 15-8 over Oleh Jefimovich fra Ukraine.

Oversigt

    Oversigt