Indiske læger søger syddanske sygehuse

Ansøgninger fra indiske læger og sygeplejersker strømmer ind til Region Syddanmark.  Uden at det har mulighed for at få et job.

Strømmen af ansøgninger har taget til siden midten af december. Ansøgningerne kommer fra læger og sygeplejersker, primært bosiddende i Indien.
Regionen kan dog ikke bruge ansøgningerne fra Asien til noget som helst, skriver Berlingske Tidende.

- Det er uheldigt, at der satses så meget på at tiltrække sundhedspersonale fra Asien, når vi i regionerne ikke har mulighed for at ansætte dem på grund af problemerne med autorisation, opholdstilladelse, sprogoplæring og integration, fortæller Annette Lunde Stougaard, der er ansvarlig for rekruttering af udenlandsk arbejdskraft i Region Syddanmark, til avisen.

Region Syddanmark har modtaget 2-300 ansøgninger fra indere siden jul.

Indernes pludselige interesse kommer højst sandsynligt fra et nyoprettet såkaldt Work In Denmark Center i New Delhi.

Oversigt

    Oversigt