Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Drømmen om at bo i en seniorbolig med et stort fællesrum fik for halvanden år siden 90-årige Arne Bang Petersen til at forlade København og flytte til et nyopført seniorfællesskab i Odense. Men udlejerens løfter om et lunt fællesrum, der kunne benyttes både sommer og vinter, holdt ikke.
Udsigten til at kunne nyde sit otium sammen med ligesindede i seniorfællesskabets store fællesrum året rundt, fik for halvanden år siden 90-årig Arne Bang Petersen til at flytte fra sit hus på Amager og flytte til Tekstil Gangen på Rugårdsvej i Odense.
Men i stedet for at nyde kaffen med andre seniorer i det store fællesrum, må Arne Bang Petersen nu drikke kaffen alene i sin lejlighed.
- Der var en dag, hvor jeg stod derude og snakkede med Ole i ti minutter. Da jeg kom ind, var jeg simpelthen iskold gennem marv og ben, siger Arne Bang Petersen.
- Når vi ikke kan være sammen derude, så kan vi jo heller ikke lave nogen fællesskaber. Jeg mener, at vi er blevet snydt.
Heller ikke Helle Lund, der flyttede ind for tre måneder siden, er tilfreds.
- Jeg er dybt skuffet over Probus (udlejningselskabet, red.). Jeg føler mig lidt bondefanget. Alle deres prospekter og hjemmesider fortæller om det sociale liv, så man kan man sidde i Tekstil Gangen og hygge sig. Det kan man bare ikke, siger hun.
”Lunt og behageligt”
Seniorfællesskabet Tekstil Gangen ligger i de lokaler, der tidligere husede virksomheden Nordisk Tekstil. Den gamle fabriksbygning er blevet ombygget til at rumme 27 seniorboliger, som alle er placeret rundt om et stort, lyst fællesrum på 600 kvadratmeter.
“Jamen, det var helt klart, vi følte at vi kunne tage til Mallorca hver dag”
Probus Ejendomme & Investering A/S købte de tidligere fabriksbygninger i 2019, og da den ombyggede fabrikshal stod klar med 27 nye seniorboliger i 2020, var det især det store fællesrum med lounge, orangeri og petanquebane, der blev fremhævet som noget særligt og unikt.
Et af mange opslag fra Probus om fællesrummet:
”I Tekstil Gangens 600 kvadratmeter store fællesområde er der lunt og tørt og fyldt med grønne planter” reklamerede udlejeren blandt andet på Facebook, hvor fællesrummet også blev beskrevet således:
”Lejlighederne er ideelt indrettet til både enlige og par og deler 600 kvadratmeter fællesområde under tag, så det både kan benyttes sommer og vinter”. I et andet opslag stod der, at ”temperaturen i Tekstil Gangens fællesområde er faktisk altid behagelig”, og "når det er rigtigt koldt udenfor til februar , vil du stadig kunne nyde at sidde i fællesområdet og drikke kaffe".
- Det lød jo fantastisk med friareal, der var indrettet med bøger, petanque og lounge område, og ikke mindst mulighed for at få nye naboer og skabe nye netværker tiltalte mig, siger Arne Bang Petersen.
Odense: Nye boliger og butikker på vej
Et nyt centerområde med erhverv, butikker og nye og gamle boliger er på vej i det nordvestlige Odense.
Det er det tidligere industriområde med den nu lukkede virksomhed Nordisk Tekstil, der skal blive til et helt nyt centerområde på i alt 22.235 kvadratmeter. Området kommer til at bestå af både boliger, butikker, kontorer, liberale erhverv, service og mindre erhverv.
Odense Kommune sender nu lokalplanen for området i høring, og i følge lokalplanforslaget skal de markante bygninger, de tidligste del af fabriksbygningen, skorstenen og elevatortårnet bevares. Men samtidig bliver det muligt at opføre nyt byggeri i tre etager til byhuse.
I stueetagen vil der efter planen åbne en dagligvarebutik på maksimalt 1000 butikskvadretmeter, mens der i den tidligere væversal på 1. sal skal være boliger og liberale erhverv.
Bygherren har længe ønsket at omdanne de gamle industribygninger til boliger og erhverv, men i lang tid afviste kommunen at give tilladelse til ombygningen før det nye VIVA-center i bymidten stod klart. Men i februar sidste år ændrede kommunen på den holdning, da en detailhandelanalyse viste, at butikkerne i centrum og Tarup Centeret ikke vil blive påvirket af det nye center på Rugårdsvej.
Lokalplanen sendes tirsdag i høring i otte uger.
Ole Larsen, der sammen med sin kone flyttede ind i seniorfællesskabet for et år siden, havde ligeledes store forventninger til sin nye unikke bolig.
- Jamen, det var helt klart, vi følte, at vi kunne tage til Mallorca hver dag, siger han.
Som en villavej
Men de 600 kvadratmeter bliver slet ikke opvarmet, og temperaturen om vinteren følger vejrets luner, og ofte er der ikke mere end 6-7 grader i det store rum.
- Lige nu er det som en almindelig villavej, man kommer hjem, og går ind og lukker døren. Jeg havde forventet, at jeg skulle sidde sammen med Arne, Helle og alle de andre, og drikke kaffe, læse avis og spille petanque, siger Ole Larsen.
“Det har aldrig været tanken, at fællesrummet skulle opvarmes, og jeg kan ikke forstå, hvis nogle lejere har fået den opfattelse”
Kan du ikke forstå, at det er alt for dyrt at varme så stort et rum op?
- Nej, det kan jeg ikke for så skulle det være annonceret fra starten. De gav indtryk af, at det er lunt og dejligt og varmet op, svarer Ole Larsen.
Legeplads og egne p-pladser
Men varmen i fællesrummet er ikke det eneste problem for lejerne. I salgsmaterialet hed det:
”Til boligerne hører parkeringsplads i Tekstilgangens egen parkeringskælder.”
Men virkeligheden er, at p-kælderen ofte er optaget, og at lejerne må holde andre steder, mener beboerne.
Lejere står svagt efter byggesjusk:
- Det er abnormt, at udlejer behandler lejerne så dårligt
Lejerne i mange af Grønnelys udlejningsejendomme må leve med graverende fejl og mangler i deres boliger. Omfanget af byggesjusk og selskabskonstruktionen hos Grønnely kortslutter lejernes normale muligheder for at få hjælp, mener lejeorganisation.
Regn ind gennem døren, vand der siver ned gennem loftet, farlige elinstallationer, skimmelsvamp og manglende varme.
Som beskrevet på TV2 Fyn de seneste dage, er det bare nogle få af de gener lejere hos Grønnely i Langeskov, Gilleleje og flere andre steder må leve med.
TV2 Fyn har de seneste dage fortalt om utilfredse lejere i både Gilleleje og i Langeskov. Mikkel Møller Kristensen har boet i to måneder i Grønnelys udlejningsejendom i Langeskov. Han sendte kort efter sin indflytning en liste på hundrede sider med fejl og mangler til udlejeren. Siden har han intet hørt.
- Vi kan ikke få noget som helst at vide fra udlejer, for de udtaler sig tilsyneladende ikke om noget udover, at det begynder at se lovende ud. Vi prøver at sende sms'er til dem. Vi prøver at maile dem. Vi prøver at ringe til dem. Men vi hører ingenting, siger Mikkel Møller Kristensen.
“Lejerne står i en situation, hvor hele deres livsgrundlag, som et hjem jo er, bliver revet væk under dem.”
I Gilleleje har de 51 lejere dannet en beboerrepræsentation for at stå samlet og stærkere i kampen for at få udbedret graverende fejl og mangler i deres boliger, som de lejer af Grønnely. Men de har stadigvæk svært ved at få myndighedernes hjælp til deres kamp.
- I torsdag fik vi hul igennem til kommunen for at få vide, at de ikke kunne hjælpe os. Der er ingen instanser, der kan hjælpe en. Når man har en lejet lejlighed, løber du panden mod en mur, hvis fejl og mangler ikke bliver udrettet, siger Peter Bergstrøm, der har boet i Grønnelys udlejningsejendom i Gilleleje siden april.
Abnorm behandling
Danske Lejere, der er en forening, som varetager interesser for lejere, får mange henvendelser fra lejere hos Grønnely. Men ofte er det svært at hjælpe lejerne med deres problemer.
- Lejerne står i en situation, hvor hele deres livsgrundlag, som et hjem jo er, bliver revet væk under dem. De bor under nogle forhold, som er så stressende for dem. De har ikke et ordentligt fundament, og det er en forfærdelig situation, de har stået i, og som der ikke bliver taget hånd om fra nogens side, fordi det er så abnormt, at ens udlejer behandler en så dårligt, som Grønnely behandler deres lejere, siger Sofie Mikkelsen, der er jurist hos lejeorganisationen Danske Lejere.
“Der ikke nogen der tager ansvaret, for der er ingen, der har ansvaret, kun Grønnely selv,”
En cirkel uden mening
Grønnely er ejet af brødrene Peder og Kristian Blak. Firmaet har specialiseret sig i at opkøbe og ombygge tidligere offentlige ejendomme i hele landet. Firmaet bruger i mange tilfælde egne håndværkere eller håndværkere fra virksomheder, som også er ejet af de to brødre.
Normalt ville lejerne klage over fejl og mangler til bygherren, som så ville bede den ansvarlige entreprenør om at udbedre fejlene. Men når Grønnely både er bygherre, entreprenør og udlejer, bliver den normale sagsgang sløret og mudret.
- Når Grønnely både er bygherre og har entrepriseselskaberne, vil det sige, at de skulle sagsøge hinanden. Det er samme person, så der ikke nogen, der tager ansvaret, for der er ingen, der har ansvaret, kun Grønnely selv, og det er omsonst for det er en cirkel, der ikke giver nogen mening, siger Sofie Mikkelsen.
Fakta om Grønnely
- De to ejere af Grønnely, Peder Johan Blak og Kristian Eigil Blak, har hver et holdingselskab, og ejer i fællesskab Grønnely A/S.
- Grønnely står for både ombygning- og udlejning af selskabets ejendomme. Ifølge CVR-registret havde selskabet i 2020 et resultat på 58 millioner kroner, men kun én ansat i gennemsnit.
- Tvillingebrødrene ejer også værtshuskæden Old Irish Pub.
- Brødrene har også etableret selskabet Johan Eigil ApS, der har taget navn efter de to brødres mellemnavne. Selskabets formål er ifølge CVR-registret ”at lave byggeentrepriser indenfor el, vvs og kloak, samt aktiviteter i tilknytning hertil.”
- Virksomheden IP-Byggeri, der "yder håndsværksmæssig assistance ved ombygning af ejendomme", bliver også ejet af Blak-brødrene. Ifølge CVR-registret er virksomheden under frivillig likvidation.
- Ifølge Sikkerhedsstyrelsens register har ingen af selskaberne autorisationer i forhold til el eller VVS-arbejde, hvilket betyder, at de ikke må udføre den slags arbejde.
- Kristian og Peder Blak står desuden som skaber som Amust Holding ApS, Midtjysk Byggeri ApS, Natklubben Hillerød ApS og Bar & Diskotek Invest ApS. Ifølge selskabernes regnskaber for 2020 var der enten nul eller en ansat i hver af dem.
Hvis der er problemer med skimmelsvamp, elinstallationer eller brandsikkerhed kan enten Sikkerhedsstyrelsen eller kommunernes beredskab gribe ind. Men for andre fejl og mangler, som for eksempel utætte døre, indsivende vand, skæve gulve eller revner i vægge, er klagegangen kompliceret.
- Jamen det er jo det, der er lidt absurd, fordi vi kan jo faktisk ikke få så meget hjælp, jo vi kan få på skimmelsvamp, men så er det jo spørgsmålet, hvor længe skal det her kører, for det breder sig, siger Christina Søndergaard, der er bestyrelsesmedlem i beboerrepræsentationen for Grønnely Røstgårdvej i Gilleleje.
Langsommelig proces
Hver kommune har et huslejenævn, som utilfredse lejere kan klage til. Når lejere klager over fejl eller manglende vedligeholdelse, kan huslejenævnet iværksætte tvangsvedligeholdelse for udlejers regning. Men sagsbehandlingen er meget langstrakt.
Huslejenævnet kan også indstille lejerne til kompensation for fejl og mangler, men det skal først for retten, før lejerne eventuelt kan få kompensation eller nedsat husleje.
Indtil da må lejerne bo og leve i boliger med mere eller mindre alvorligt byggesjusk. Grønnely har tilsyneladende ingen interesse i at tage ansvar over for deres lejere.
- De er supergrådige og arrogante om, hvad de kan formå i forhold til, hvad de kan lave, lyder det fra Sofie Mikkelsen.
TV2 Fyn har igen tirsdag forsøgt at få en kommentar fra Grønnely. Men Kristian Blak tager ikke sin telefon, og deres presseansvarlige Maria Krüger Torp meddeler, at hun ikke længere arbejder for Grønnely.
Førstehjælp til lejere
Hvordan er du egentlig stillet som lejer, hvis din udlejer ikke holder, hvad han lover?
Torsdag den 13. januar rykker TV 2 Fyn Event til Langeskov sammen med blandt andre driftsleder Jørgen Dyrholm Jensen fra organisationen Danske Lejere, så fynboer, der bor til leje i boliger, der ikke lever op til deres forventninger, kan få svar på deres spørgsmål.
Vi sender live på Facebook, tv2fyn.dk og TV 2 Fyn Nyhedskanalen, og imens sidder vi klar til at tage imod dine spørgsmål og stille dem videre til eksperten. Du kan også sende dit spørgsmål anonymt allerede nu til os på mailen event@tv2fyn.dk. Ønsker du ikke dit navn offentliggjort, skal du blot skrive det i mailen.
Se med på TV 2 Fyns platforme torsdag den 13. januar klokken 17-18.
- Vi kan parkere vores biler rundt omkring ejendommen, men ingen af os har fået egne parkeringspladser i kælderen, som vi blev lovet, siger Ole Larsen.
Beboerne er også utilfredse med, at de ikke har fået udendørsarealer, som der stod i salgsmaterialet.
I prospektet til kommende lejere stod der:
”Har du lyst til frisk luft, byder Tekstilgangens omgivelser dig velkommen udenfor. I de grønne udendørsarealer er der solsenge, bord-bænkesæt og en legeplads til dine børnebørn.”
Men indtil videre er der hverken fælles udendørsarealer eller legeplads.
Førstehjælp til Lejere
Hvordan er du egentlig stillet som lejer, hvis din udlejer ikke holder, hvad han lover?
Torsdag den 13. januar rykker TV 2 Fyn Event til Langeskov sammen med driftsleder Jørgen Dyrholm Jensen fra organisationen Danske Lejere, chefjurist Anders Svendsen fra LLO og Lena Hartmann, Juridisk Direktør, EjendomDanmark, så fynboer, der bor til leje i boliger, der ikke lever op til deres forventninger, kan få svar på deres spørgsmål.
Vi sender live på Facebook, tv2fyn.dk og TV 2 Fyn Nyhedskanalen, og imens sidder vi klar til at tage imod dine spørgsmål og stille dem videre til eksperten. Du kan også sende dit spørgsmål anonymt allerede nu til os på mailen event@tv2fyn.dk. Ønsker du ikke dit navn offentliggjort, skal du blot skrive det i mailen.
Se med på TV 2 Fyns platforme torsdag den 13. januar klokken 17-18.
- De hæver den fulde husleje hver måned, men vi får ikke den fulde vare retur. Det gælder både fællesrum, parkering og udenomsarealer og andre småting. Så er vi da blevet snydt, siger 90-årige Arne Bang Petersen.
- Det har aldrig været tanken
Ole Larsen har nu klaget til Huslejenævnet i Odense Kommune for at få den boligstandard de blev lovet, da de flyttede ind. Men det kan tage op til 12 måneder før Huslejenævnet kommer med en afgørelse i sagen.
Hos Probus Ejendomme og Investering er man forundret og uenig i lejernes klager og kritik.
- Det har aldrig været tanken, at fællesrummet skulle opvarmes, og jeg kan ikke forstå, hvis nogle lejere har fået den opfattelse, siger Henrik Gorm Nielsen, der er administrerende direktør i Probus Ejendomme & Investering A/S.
Her er Fyns billigste villa
Faaborg, Nr. Nærå og Langeland har ifølge Boligsiden de tre billigste villaer til salg på Fyn for øjeblikket. Se, hvilke huse der er tale om.
Boligsalget boomer lige nu på Fyn og resten af landet. Sidste år blev der solgt hele fem procent flere boliger end året før, viser seneste salgstal.
Og hvis du også overvejer at blive husejer på Fyn, så behøver det ikke nødvendigvis at være nogen dyr affære.
Det er nemlig muligt at erhverve sig hele to villaer for en pris på 150.000 kroner. Det viser Boligsidens liste over i alt 2.232 villaer til salg på Fyn og de omkringliggende øer.
Der er tale om to villaer i henholdsvis Faaborg og Tranekær på Langeland.
Derudover befinder den tredjebilligste villa sig i Nr. Nærå på Roerslevvej 72. Denne villa på 168 kvadratmeter koster derimod 195.000 kroner ifølge Boligsiden.
Fyns billigste villa i Faaborg
På Øster Hæsingevej 46 i Faaborg ligger en mindre hvid etplansvilla på 57 kvadratmeter klar til nye ejere.
- Huset er generelt et lille hus, og dets indvendige tilstand er kritisk. Det er et hus, der ikke er blevet passet meget på eller har fået svinget en støvsuger, siger ejendomsmægler Martin Madsen fra Nybolig Faaborg.
I salgsannoncen har villaen også fået tildelt titlen som "Fyns billigste hus".
Og det har vist sig at give pote. Det lille hus fra 1954 har haft en del fremvisninger og bud fra en interesseret køber, fortæller ejendomsmægleren.
- Det er en lav pris i vores område. Det er ikke mange huse, som vi sælger til sådan en pris, siger han.
For det er ifølge ejendomsmæglerselskabet en villa, hvor ejerne ikke skal være bange for "at smøge ærmerne op" for at gøre huset klar til at bo i.
“Vi har faktisk netop sendt en købsaftale til salgsgennemgang, og så vil der forventligt blive skrevet under fra næste uge”
Forventelig pris på Langeland
I Tranekær på Langeland er en villa til samme pris til salg. En rød murstensvilla på Stoensevej 47 har stået til salg de seneste 126 dage. Boligen her i alt 93 kvadratmeter fordelt på blandt andet fire værelser.
Der er ifølge BoligTilBolig A/S, der står bag salget af denne bolig, tale om et håndværkertilbud. Boligen er også godkendt til nedrivning, hvis man ønsker at bygge noget helt nyt på grunden.
Til trods for den lave pris på 150.000 kroner er det forventeligt for denne villa fra 1936.
- Det skal afspejle værdien af boligen, når det er renoveret. En pris på Langeland kan generelt ikke blive det samme som Svendborg og Odense. Her er prisen bare lavere, siger Thomas Kildemoes, der er ejendomsmægler hos BoligTilBolig A/S.
Flere interesserede købere
Et større renoveringsprojekt, håndværkertilbud og nedrivningsejendom lyder ikke til at slå hverken ejendomsmæglere eller mulige købere ud af kurs.
- I sidste måned havde vi egentlig solgt det (den røde murstensvilla red.). Men ventetiden for at få godkendt renoveringen af huset kunne køber ikke vente på, så han købte noget andet i stedet, siger ejendomsmægler Thomas Kildemoes fra BoligTilBolig A/S.
Hos Nybolig Faaborg har der været delte meningerne om, hvorvidt villaen ville blive solgt hurtigt eller ej. Men Martin Madsen har holdt sig optimistisk i processen.
- Vi har faktisk netop sendt en købsaftale til salgsgennemgang, og så vil der forventligt blive skrevet under fra næste uge, siger han.
I Nr. Nærå har den gule såkaldte "nedrivningsmodne" villa fra 1870 været til salg i over et år - nærmere 450 dage.
Indtil videre har der været fem bud på ejendommen. Dog kunne ingen af dem nå til enighed med sælger. Men Jacob Dall, ejendomsmægler og partner i Home Nordfyn, mener alligevel, at der er grund til optimisme:
- Vi er flere, der arbejder på denne ejendom. Jeg har derfor et håb om, at vi sælger om ikke så længe, siger han.
Top 3: Fyns billigste villaer til salg
Faaborg: Hvid mindre villa på Øster Hæsingevej 46
Kontantpris: 150.000 kroner
Boligareal: 57 kvadratmeter
Liggetid: 21 dage
Byggeår: 1954/1980
Antal rum: 2
Kilde: Nybolig Faaborg, Boligsiden.dk
Tranekær: Rød murstensvilla på Stoensevej 47
- Kontantpris: 150.000 kroner
- Boligareal: 92 kvadratmeter
- Liggetid: 126 dage
- Byggeår: 1936
- Antal rum: 4
Kilde: BoligTilBolig, Boligsiden.dk
Nr. Nærå: Gul villa på Roerslevvej 72
- Kontantpris: 195.000 kroner
- Boligareal på 168 kvadratmeter
- Liggetid på 450 dage
- Byggeår: 1870
- Antal rum: 6
Kilde: BoligTilBolig, Boligsiden.dk
- Når vi skriver, at fællesrummet kan bruges både vinter og sommer, er det korrekt. Det er et udeområde, hvor der vil være mere behageligt end udenfor, men det kan være nødvendigt at have en bluse eller jakke på i vintermånederne, lyder forklaringen fra direktøren, der siger, at de fleste beboere har forståelse for, at fællesrummet ikke er opvarmet, og at Probus har modtaget mange positive tilkendegivelser fra lejerne.
Varmekanoner
Da beboerne første gang klagede over den manglende varme i fællesrummet, anerkendte ejendomsadministrator Jørgen Høegh Andersen fra Probus Ejendomme & Investering problemet, og indkøbte derfor en række varmekanoner til opvarmning af de 600 kvadratmeter.
Varmekanonerne er dog aldrig blevet taget i brug.
Direktøren anerkender heller ikke, at lejerne blev lovet p-pladser i Tekstil Gangens p-kælder, selvom det fremgår af salgsmaterialet.
- Alle beboere har adgang til en p-plads i området, og det er det, der står i lejekontrakten, men der er ikke reserverede pladser. Alle beboere på grundejerforeningens område har adgang til alle parkeringspladserne, og det er ”først til mølle”. Når der i brochuren henvises til ”parkeringskælder” er det de overdækkende parkeringspladser, selvom de ret beset er placeret i niveau med det øvrige terræn, forklarer Henrik Gorm Nielsen.
TV2 Fyn har modtaget lister med fejl og mangler fra fire lejemål, og ifølge beboerne, vi har talt med, bakker ti lejere op om kritikken af Probus.
Korte videoer
Både politi og beredskab har lørdag middag været til stede ved Polenskajen og Tysklandskajen på Odense Havn, hvor de har undersøgt en melding om en mulig drukneulykke.
Det bekræfter vagtchef hos Fyns Politi Johni Müller over for TV 2 Fyn.
Han fortæller, at der er fundet en rollator ved havnekajen, mens en støvle er set flyde rundt i vandet. Det fik myndighederne til at sende dykkere i vandet.
- Men vi har ikke fundet noget relevant i vandet, oplyser Johni Müller, der videre fortæller, at eftersøgningen nu er indstillet.
Derfor efterlyser politiet nu ejeren – eller andre der måtte have kendskab til rollatoren på billedet herunder.
Fyns Politi kan kontaktes på 114.
E45 Sønderjyske Motorvej ved Aabenraa var ikke blevet saltet, da en patruljevogn blev ramt af en lastbil natten til torsdag.
Det skriver Vejdirektoratet i et skriftligt svar til tvSyd.
I forbindelse med ulykken mistede en politibetjent livet, mens en 25-årig politielev – indlagt på Odense Universitetshospital – befinder sig fortsat i en kritisk, men stabil tilstand, efter at hun kom alvorligt til skade i ulykken.
- Ruten blev senest saltet d. 28. i tidsrummet kl. 01:14 - 05:25, som var det seneste tidspunkt, hvor vores målere viste behov for saltning.
- Fra kl. 20:25 intensiverede vi overvågningen af vejrsituationen på ruten, og kl. 01:30 (d. 29., red.) blev der kaldt ud til saltning. Saltningen på ruten blev påbegyndt kl. 01:51, skriver Vejdirektoratet.
Anmeldelsen om ulykken, hvor en politibetjent mistede livet, kom klokken 01.34.
Den 25-årige politielev blev sammen med sin 43-årige mandlige kollega påkørt af en lastbil.
Syd- og Sønderjyllands Politi er i gang med at efterforske ulykken, og lastbilschaufføren er sigtet for uagtsomt manddrab og uagtsom legemsbeskadigelse.
I ti år har Nyborg Kommune været gældfri, og er nu en af de kommuner i landet som har den laveste gæld per indbygger.
Men måske er det snart slut. På ryggen af chok-besparelser lufter både Konservative og Venstre nu muligheden for at optage lån.
- Jeg mener, at det kan være på sin plads, at vi nu diskuterer at tage lån til eksempelvis kystsikring og byggemodning, siger 2. viceborgmester Michael Gertsen (K) til TV 2 Fyn.
- Vi kan ikke vente på, at vi får sparet op eller får nye indtægter, og som gammel bankmand er jeg ellers tilhænger af, at kommunen er gældfri.
Mangler 72 millioner
Venstres gruppeformand Kaj Refslund (V) oplyser, at samtlige partier, der skrev under på budget 2026, også skrev under på formuleringen, at “der skal afsøges forskellige finansieringsmuligheder til byggemodning og andre udviklinger.”
- De samme overvejelser er også i spil omkring nuværende erhvervelser af jordarealer til byggemodning og natur. Det har senest været drøftet i december måned 2025 i økonomiudvalget under et lukket punkt, oplyser Kaj Refslund, der slår fast til TV 2 Fyn, at “forskellige finansieringsmuligheder” også indebærer lån.
Overvejelserne skal ses i sammenhæng med, at byrådet allerede i forbindelse med budget 2025 besluttede, at der skulle spares 80 millioner kroner i 2026 og yderligere besparelser i årene derefter.
Den 15. januar i år besluttede politikerne efter råd fra administrationen at genåbne budgettet efter store overskridelser på budgetterne inden for det specialiserede socialområde og ældreområdet og en generelt presset økonomi (se herunder).
Her er Nyborg presset
Nyborg Kommune har landets højeste skatteprocent
Relativt få private og statslige arbejdspladser i kommunen, så selskabsskatterne er kun en fjerdedel af landsgennemsnittet (26 procent).
Nyborg er i 2026 blandt den fjerdedel af danske kommuner, der er vanskeligst økonomisk stillet (nummer 24 ud af 98 kommuner).
Lav beskæftigelsesfrekvens, høj andel 80+-årige og fald i andel 0-16-årige.
Høj ledighed og lav gennemsnitlig likviditet.
Høje udgifter til førtidspension, høje overførselsudgifter og høje gennemsnitlige udgifter til voksenhandicap.
I forhold til de demografiske og socioøkonomiske udfordringer har Nyborg Kommune en samlet rangering som nummer 8 ud af alle landets 98 kommuner
Frem mod 2050 stiger antal 80+ årige med 99,2% (2083 personer) i Nyborg Kommune, hvilket betyder at der skal afsættes ca. 396 mio. kr. ekstra årligt og ansættes ca. 738 flere fuldtidspersoner (914 ekstra ansatte) i ældreplejen i Nyborg Kommune for at kunne opretholde det nuværende serviceniveau.
Byrådet har 19. marts 2024 vedtaget en udviklingsplan på det specialiserede socialområde, hvor der afsættes ekstra 33,169 mio. kr. i 2024, 57,385 mio. kr. i 2025, 62,964 mio. kr. i 2026, 67,294 mio. kr. i 2027 og 78,172 mio. kr. i 2028 til gennemførelse af udviklingsplanen.
Det er i udviklingsplanen forudsat, at den gennemsnitlige årlige vækst i udgifterne på det specialise rede socialområde reduceres fra 11,8% til 7,0% svarende til landsudviklingen. Det er ikke lykkedes
Allerede inden administrationens nye oplæg til besparelser, der starter med 72 millioner kroner i 2026 stigende til 217 millioner kroner i 2030, skulle der spares 71 mio. kroner om året i gennemsnit hvert år forhold til budget 2023.
Der skal nu findes yderligere 72 millioner kroner i 2026 stigende til 217 millioner kroner i 2030, og politikerne ser ind i besparelser, der kan indebære fyringer, udskydelse af anlægsprojekter, takstforhøjelser og generel økonomisk smalhals.
Mest forgældede kommune
I 2000 var Nyborg en af landets mest forgældede kommuner, men det ændrede sig, da byrådet besluttede sig for at sælge sine DONG-aktier og det lokale elforsyningsselskab, Nyborg Elnet, for 370 millioner kroner.
Byrådet med borgmester Erik Christensen (S) ved roret fik Indenrigsministeriets tilladelse til at bruge pengene til at betale af på kommunens gæld over de næste 10 år.
I 2016 fik kommunen af Indenrigsministeriet lov til at betale de sidste fire afdrag på i alt 110 millioner kroner.
Nyborgs Økonomi- og Erhvervsudvalg skal i den kommende måned tage stilling, hvor der kan spares på baggrund af et oplæg fra administrationen.
Nye tal, som Cepos har trukket for DR Nyheder, viser, at 32.000 personer, som har en årsløn under 300.000 kroner – svarende til en månedsløn under 25.000 kroner – ikke modtager en fødevarecheck.
Det skyldes, at de pågældende lavtlønnede personer på arbejdsmarkedet ikke har børn under 18 år, som er en betingelse for at få fødevarechecken.
Det er urimeligt, lyder det fra fagforeningen HK.
- Vi er også nødt til at se på nogle andre løsninger for de lavtlønnede medarbejdere, som altså ikke får del i fødevarechecken. Det kunne for eksempel være ved at øge jobfradraget, siger Mads Samsing, forbundsformand for HK.
Over to millioner danskere står til at modtage en fødevarecheck.
Det går ikke så godt hos frugtavler-virksomheden Orskov Foods, der holder til i Ørskov og Oure.
For fjerde år i træk er underskuddet vokset, og det er ikke tilfredsstillende oplyser Koncerndirektør Thomas Ragone i en pressemeddelelse, skriver Fødevarewatch.
Samlet har de over fire år tabt 104 millioner kroner, og det skyldes ifølge Orskov Foods deres engagement i Polen og Chile.
Det har man nu taget konsekvensen af, oplyser virksomheden i pressemeddelelsen.
- De polske aktiviteter har i en længere periode været tabsgivende, og koncernen besluttede derfor i regnskabsåret en strategisk re-fokusering. Dette indebærer at de udenlandske aktiviteter i Polen og Chile, som begge producerer frosne bær og grøntsager til den europæiske fødevareindustri, afvikles og sælges.
Orskov Foods havde i 2024 tre fabrikker i Polen og en enkelt i Chile.
Mens de to polske fabrikker er solgt fra, så er man stadig i dialog om at sælge fabrikken i Chile.
Afviklingen af de to polske fabrikker har rettet en smule op på økonomien, fremgår det. Således er bankgælden nedbragt fra omkring “184 millioner kroner til 92 millioner kroner”.
Orskov Foods har sammen med den øvrige del af dansk frugtavl længe argumenteret for højere priser på dansk frugt, der presses hårdt af udenlandsk frugt, der generelt har lavere omkostninger i produktionen, skriver Fødevarewatch.
Få den fulde appoplevelse
Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her