Kedeligt julevejr

Det bliver ikke onsdag, der skal bygges snemænd eller kælkes. Temperaturen er som i et køleskab.

Fem plusgrader vil temperaturen ligge på over Fyn, og varmegraderne bliver såmænd også ledsaget af både regnbyger og let til frisk vind.

Der kan dog komme et par solstråler ind imellem. Ved kysterne kan vinden blive hård omkring sydvest.

Ikke rigtig sjovt og heller ingen katastrofe. Lidt kedeligt onsdags-julevejr.