Kom med til digital påskegudstjeneste

Kirkerne landet over er lukket i påsken. I stedet kan du komme med til påskegudstjeneste digitalt her på tv2fyn.dk.

Gudstjenesterne i folkekirkens kirker er omfattet af regeringens beslutning om, at alle offentlige institutioners indendørs aktiviteter er indstillet.

Derfor må mange kristne kigge langt efter den traditionelle påskegudstjeneste, for kirkens dør er for en sjælden gangs skyld låst.

Derfor kan du nu i stedet deltage i gudstjenster online.

TV 2/Fyn har indgået et samarbejde med Fyens Stift, så fynboerne i påskedagene stadig kan deltage i de traditionsrige påskegudstjenester - det bliver bare hjemme fra sofaen i stedet for en kirkebænk.

I videoen herover kan du se og lytte til biskop Tine Lindhardts påskeandagt fra påskedag. 

Herunder kan du se eller gense andagterne fra skærtorsdag og langfredag.

Påskedag

Påskedag er dagen, hvor Jesus opstod fra graven efter at have været død i tre dage. Det er en af kirkens største festdage, hvor kirken ofte bliver pyntet flot, og musikken er ekstra festlig.  

Højdepunktet i gudstjenesten er læsningen af påskeevangeliet. Det fortæller, hvordan tre af de kvinder, som fulgte Jesus, fandt hans grav tom. En engel fortalte dem, at Jesus var opstået fra de døde og gået i forvejen tilbage til byen, hvor de ville se ham igen.

Se andagten fra skærtorsdag.
Se andagten fra angfredag med biskop Tine Lindhardt.

Oversigt

    Oversigt