Stukket i brystet
Efter en ordentlig gang skænderier i hjemmet i Svendborg kulminerede det hele med, at mandens 41-årige samlever hentede en køkkenkniv og stak manden.
- Han blev ramt overfladisk i brystet og på den ene underarm. De var begge temmelig beruset, fortæller vagtchefen hos Fyns Politi.
Kvinden blev anholdt, og hun er nu sigtet for kvalificeret vold, fordi hun brugte et våben. Begge er kendt af politiet i forvejen.