Børn i mistrivsel, der cirkulerer rundt i systemer i det offentlige i mere end fem år, før de får den rigtige hjælp, er langt fra et særsyn.
Faktisk sker det for mere end hver anden af dem, der ender med at blive henvist til udredning i psykiatrien. Det viser en ph.d. afhandling fra Region Nordjylland, som læge i psykiatrien Anna Sofie Hansen står bag.
En situation, der gør sig gældende for børn i mistrivsel landet over, vurderer både Marianne Skjold Larsen, direktør i Psykiatrifonden og Nina Tejs Jørring, forperson for Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab.
Men nu kan der være en løsning på vej. Regeringen har netop vedtaget en 10-årsplan for psykiatrien. I den plan står børnene øverst på listen med de mål, regeringen og en lang række partier har sat for det første år.
Børnene først
Hurtigere hjælp - som ved skoletandplejen
På et kontor på Børne og Ungdomspsykiatrisk Center Bispebjerg sidder Nina Tejs Jørring, forperson for Børne og Ungdomspsykiatrisk Selskab, og bladrer i 10-års planen. I planen er børnene ikke kun prioriteret i den første indsats, men i flere af de første fem prioriterede indsatser, der er afsat penge til.
Det er kendt stof, for Nina Tejs Jørring har selv siddet i den arbejdsgruppen, der blandt andet har skitseret oplægget til den første nye indsats, der skal hjælpe børnene bedre og hurtigere videre til det rette tilbud.
- I virkeligheden skal det ’lettilgængelige tilbud’ svare til skoletandplejen, som alle kender. Alle forældre ved, hvor den er, og man kan nemt komme derhen og få behandling. Også når der kun er et lille hul, og inden man skal have skiftet hele gebisset, siger Nina Tejs Jørring.
- Og det skal være et tilbud hvor de kan henvende sig uden henvisning, tilføjer hun.
I dag er det nemlig ikke usædvanligt, at familier bliver sendt rundt mellem fagpersoner - som psykologer, læger og andre. Og det kan betyde, at børnene får det værre, før de får den rigtige hjælp.
Det er netop det mønster, som Anna Sofie Hansen også finder i sin undersøgelse.
- Der er mange aktører i spil i forhold til at hjælpe, og det kan derfor være svært for forældre at navigere rundt i systemet. Men det kan også være svært for aktørerne at koordinere. Det betyder, at nogle får et langstrakt forløb, siger hun.
Ventetid har konsekvenser
På TV 2 Fyn har vi den seneste uge fortalt om for lang ventetid på udredning i børn- og ungepsykiatrien. Og vi har fortalt, at forældre vælger at betale selv eller at bruge en privat sundhedsforsikring for at få deres børn udredt i den private psykiatri.
Og ventetid har konsekvenser for børnene.
- Jeg har siddet herhjemme, og været fuldstændig frustreret, fortalte 19-årige Nanna Märcher, der har ventet flere gange på at få den rigtige behandling.
Familiernes frustrationer over ikke at få den rigtige hjælp, genkender Anna Sofie Hansen fra de børn og deres forældre, hun stødte på i sin undersøgelse.
- Det er oplevelsen af, at man kæmper mod et system i stedet for at føle sig hjulpet af et system, siger hun.
Derfor er et af de vigtige punkter i psykiatriens 10-års plan ifølge hende netop også første punkt, der handler om "en lettilgængelig indgang". Altså, at det skal være nemt og hurtigt at vide, hvor hjælpen er at finde.
- Det er et godt forslag. I hvert fald i forhold til at lette, hvordan man navigerer rundt i systemet. Hvis der bliver en indgang i kommunerne, sikrer vi os, at alle de rigtige fagligheder snakker sammen, siger Anna Sofie Hansen.
Der går dog flere måneder, inden idéen på papiret bliver til virkelighed. Først skal kommunerne beslutte sig for, hvordan de løser opgaven.
- Det skulle meget gerne ud i løbet af 2024, slår Nina Tejs Jørring fast.