Manna Silvas 16-årige datter pusler om sin frisure på badeværelset ovenpå i huset i Svendborg. Klokken er tæt på ti, og det er den sidste forberedelse, inden hun skal i skole. Nedenunder står Manna Silva klar med morgenmad.
Det er ikke mange måneder siden, morgnerne hjemme hos Manna Silva og hendes datter var anderledes. Datteren var deprimeret og havde opgivet at gå i skolen. En overgang var hun også selvmordstruet og blev indskrevet på en institution. Men der var ventetid i psykiatrien, derfor kunne hun ikke blive udredt, fortæller hendes mor.
- Hvordan kan man lade et barn på 13-14 år, der er selvskadende og har prøvet at begå selvmord, vente på hjælp, spørger Manna Silva.
Hun fandt hurtigt selv svaret. Hun turde ikke lade sit barn vente. Derfor valgte hun at betale 30.000 kroner for at få datteren undersøgt hos en privat psykiater. Det resulterede i diagnoserne ADHD og autisme. Og med dem i hånden var det muligt at sætte ind med den rigtige behandling. Datteren går derfor også i dag på en specialskole.
- Det har betydet alt i forhold til, hvor hun er i dag. Hun ville have rådnet op på en institution, siger Manna Silva.
Manna Silva og datterens historie er symptomet på en udvikling, hvor ventetiden på udredning i psykiatrien i Region Syddanmark har været støt stigende. Og det viser sig, at den ventetid tilsyneladende får forældre til enten selv at betale eller bruge en privat sundhedsforsikring.
Antallet af privatpraktiserende psykiatere i Børn og Ungepsykiatrien er i hvert fald de seneste ti år tæt på fordoblet. I 2011 var det 42 privatpraktiserende, mens tallet i 2021 var 72. Samtidig stiger forsikringsselskabers udgifter til tilskud til "psykolog og psykiater" for dem med sundhedsforsikringer.
Oveni det overvejer tæt på hver anden ansatte i Børn- og ungepsykiatrien at skifte fra det offentlige til det private, viser en nyere undersøgelse fra Overlægeforeningen.
Ulig adgang til sundhed
Den udvikling kan fremme en skævvridning af adgangen til psykiatrien, hvor dem med penge i banken eller dem med en privat sundhedsforsikring har nemmere adgang til hjælp og behandling. Det mener Marie Kruse, sundhedsøkonom fra Syddansk Universitet.
- Private tilbud henvender sig generelt til de mere ressourcestærke, som dels er klar over at tilbuddet findes, dels har mulighed for at betale. Det private marked for sundhedsydelser giver de ressourcestærke bedre muligheder, og udhuler mulighederne for de ressourcesvage. Det øger uligheden i sundhed, siger hun.
Væksten i det private sker tilmed samtidig med, at det er blevet sværere at rekruttere til ledige stillinger i den offentlige psykiatri. Det er også med til at skubbe til udviklingen med stigende ventetider.
- I den situation er det et problem, at psykiaterne søger ud i det private. Man kan ikke længere sige, at det private aflaster det offentlige. Det udsulter det offentlig. Det offentlige tilbud bliver så elendigt, at mange går i stå, mens de venter på behandling her, siger Marie Kruse.
Rosa Eriksen (M), formand for Socialudvalget, MF
Hvem har ansvaret
Mikkel Rasmussen, næstformand i Dansk Psykiatrisk Selskab, har en forklaring på, hvorfor flere psykiatere vælger at praktisere i det private.
- Der er større fleksibilitet. Her kan man selv styre sin tid. Psykiatere i det private ser også flere patienter og har færre administrative opgaver, forklarer han.
Det ved han fra undersøgelsen af "Psykiateres Afvandring fra offentlig til privat psykiatri" fra Overlægeforeningen.
- Undersøgelsen fortæller om dårlig ledelse og øget arbejdspres. Og den viser, at løn spiller en mindre rolle. Derfor er det afgørende, at der bliver arbejdet for bedre vilkår i det offentlige, siger næstformanden.
Undersøgelsen har sat fokus på, hvad der skal til. Og Dansk Psykiatrisk Selskab prøver at skubbe både den offentlige psykiatri og medlemmerne tilbage i en positiv spiral blandt andet med et fokus på de gode fortællinger om arbejdet psykiatrien i det offentlige.
- Men vi kan ikke bestemme, hvad vores medlemmer gør. Det vigtige er nu, at det skal gøres spændende at vende tilbage til det offentlige, siger Mikkel Rasmussen.
Det er blandt andet de penge, der er på vej med den nye aftale om en 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed, der skal og kan være med til at sikre den tilbagevenden.
Håb for fremtiden
Manna Silva havde ikke tid til at vente. Og hun var så heldig, at hendes mor kunne låne hende pengene til en hurtigere udredning i det private. Hendes datter har det også langt bedre i dag, efter hun med diagnoserne på papiret kunne få den rigtige behandling og det rigtige skoletilbud.
Nu krydser Manna Silva fingre for, at hun aldrig igen får brug for hjælp til en ny udredning, hvis datteren skulle få nye udfordringer. For hun har ikke råd til at betale for hjælp i det private en gang til. Og troen på det offentlige, den har hun mistet.
- Jeg kan ikke se et velfærdssystem i Danmark længere. De siger, de vil putte penge i psykiatrien, men de er i hvert fald ikke kommet endnu.