Lummer lørdag ender med torden og regn

Det varme vejr fortsætter lørdag, hvor temperaturerne kommer op omkring 27 grader. Dagen slutter dog med byger og torden.

Lørdag starter lummert ud med temperaturer op mod 20 grader allerede fra morgenstunden. I løbet af dagen sniger termometeret op omkring 27 grader.

Vinden vil være svag fra en sydøstlig retning.

- I løbet af dagen vil der nok boble lidt flere skyer op, og der er risiko for, at der ud på dagen kan nærme sig nogle byger, fortæller Lone Seir fra TV 2 Vejret, og oplyser desuden, at bygerne kan være med torden.

Hvis bygerne med tilhørende torden udebliver i løbet af eftermiddagstimerne, så vil de komme natten til søndag i stedet.

Næste uge byder på køligere og mere ustadigt vejr.

- Vinden går om i sydvest, og det begynder at blive mere blæsende. Temperaturerne har svært ved at nå de 20 grader, lyder det fra Lone Seir.

Oversigt

    Oversigt