Lyngby haler ind på OB

Lyngby vandt søndag 3-2 over Aab og mindskede dermed fynboernes forspring før næste weekends bundkamp i Odense.

Med sejren over nordjyderne er Lyngby nu kun fire point efter OB, der ligger lige over nedrykningstregen i superligaen.

OB mangler dog en kamp mod topholdet FC Nordsjælland mandag, og med en sejr i Farum, kan OB sikre sig selv endnu en sæson i Superligaen.

Men hvis OB taber mod FC Nordsjælland, er der lagt op til højspændt drama i næste weekend på Odense Stadion, hvor et nederlag til OB kan bringe holdet uhyggelig tæt på nedrykning.

Lyngby slås samtidig med at overhovedet at få licens til superligaen næste år. DBU har meddelt, at klubben er frataget sin licens, og dermed tvangsnedrykket uanset de sportslige resultater, men denne afgørelse har Lyngby appelleret.

Klubben har meddelt, at den forventer at få bragt forholdene på stadion i orden i løbet af sommeren, så Lyngby Stadion lever op til DBUs superligakrav.

Oversigt

    Oversigt