To mænd fængslet for grov vold

De to mænd på 21 og 23 år blev tirsdag varetægtsfængslet i fire uger ved Retten i Odense. Det er sigtet for et overfald på 24-årig mand tirsdag aften.

De to mænd er sigtet for samme med tre andre at have slået en 24-årig mand.

Den 24-årige mand var på besøg hos sin kæreste på Rugaardsvej i Odense.

Mændene mødte op på adressen for at komme i kontakt med en anden kvindelig beboer. Men hun var ikke hjemme, og den 24-årige mand ville ikke lukke dem ind.

Det ville de ikke acceptere, og så overfaldt de den 24-årige. De gav ham flere slag med en ukendt genstand.

Fyns Politi blev først alarmeret, da den 24-årige kontakter dem fra skadestuen.

Men ved 4-tiden lykkedes det at anholde to af mændene - en 21 årig og en 23 årig - i en bil i Østergade i Odense.

For lukkede døre

Grundlovsforhøret blev afholdt for lukkede døre.

Fængslingen er sket for at hindre ny kriminalitet og af hensyn til efterforskningen. De sigtede nægter sig skyldige.

Kendelsen er kæret af den ene fængslede. Den anden har udbedt sig betænkningstid.

Oversigt

    Oversigt