Man skal tale pænt i Folketinget

Det kan være svært at vænne sig til tonen i Folketinget. Det var det i hvert fald for fynsk-valgte Pernille Rosenkrantz-Theil fra Enhedslisten. Ifølge Berlingske Tidende kom hun til, at sige du til undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) hele fire gange, på trods af flere irettesættelser af Folketingets formand.

-

Det første spørgsmål - del 1
Det var første gang det nybagte folketingsmedlem skulle stille spørgsmål til en minister i salen. Det gjorde Pernille Rosenkranz-Theil sådan her:
\"Jeg vil sige, at du svarer ikke rigtig på det med modersmålsundervisninger, fordi du konkluderer, at tosproget....\". Længere nåede hun ikke inden den fungerende formand Grethe Schødts afbrød hende med følgende svada: \"Man tiltaler ikke ministeren direkte ved du. Man taler til ministeren\".

Det første spørgsmål - del 2
Efter en let rødmende undskyldning fortsatte Pernille Rosenkrantz-Theil: \"Men jeg synes stadig væk ikke, at du svarer på spørgsmålet omkring den modersmålsundervisning, altså den....\", så blev hun endnu engang afbrudt af Folketinget formand med ordene: \"En gang til: Man taler til ministeren\".

Det må du undskylde
Med hånden for munden undskyldte den 24-årige politiker. \"Jeg lærer det nok engang. Det må du undskylde\", sagde hun. Det medførte ifølge Berlingske Tidende en del rødmen hos Pernille Rosenkranz-Theil selv og spredte grin i salen.

Det første spørgsmål - del 3
Ufortrødent forsatte den unge politiker med sit spørgsmål. Denne gang nåede hun dog at afbryde sig selv inden formanden gjorde det. \"Det synes jeg stadigvæk ikke, du svarer på, undskyld ministeren svarer på.....\".

Oversigt

    Oversigt