For
Fyn
Emil Selmer Hjernø

På SDU har de måske fundet årsagen til tarmkræft.

De har nemlig fundet et virus, der inficerer tarmbakterierne hos patienter med tarmkræft. Det vil måske betyde, at man kan finde patienter, før de udvikler kræft i tarmen.

Dorte Kærholm fra Odense, der selv har haft kræft i tarmen, er yderst begejstret.

- Jeg tror, at det vil gøre utrolig meget godt, hvis man kunne påvise det på et tidligere tidspunkt.

- Store perspektiver

Flemming Damgaard, som er ph.d. i molekylærbiologi, mener, at dette nybrud kan have yderst positive følger.

- Vi har opdaget, at tarmbakterierne hos folk med tyktarmskræft er inficeret med en hidtil ukendt virus. Det betyder, at man måske kan finde denne virus tidligt og dermed finde patienter, før de overhovedet udvikler tarmkræft, eller finde patienter meget tidligt i deres tarmkræftforløb.

Ulrik Stenz Justesen, der er professor ved Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, ser chancer for helt at komme af med tarmkræft.

- Med vaccination eller genterapi kunne man simpelthen udrydde tarmkræften. Det er store perspektiver, hvis det hele holder stik.

Ødelagte nerver, kemohjerne og træthed

Hvis man kunne ende med at udrydde tarmkræft helt, så ville det have sparet Dorte Kærholm for en masse hårde år. Hun smiler ved tanken om måske at kunne have undgået kemobehandling, hvis virussen i hendes tarm var blevet opdaget, før den blev til kræft.

- Hvis man kunne påvise kræften i et tidligt stadie, så ville man både spare personen og samfundet for utrolig mange penge. Så var det ikke engang sikkert, at man skulle igennem det lange forløb med stråler og kemobehandling og alle de senfølger, der også kommer efter det, fortæller Dorte Kærholm.

Senfølger har Dorte Kærholm da også oplevet rigeligt af.

- Nerverne er ødelagte i mine ben på grund af stråling, og det betyder, at jeg får vanvittig uro i mine ben. Jeg ved godt, at nogen siger, at man ikke har kemohjerne, men jeg husker heller ikke så godt. Og trætheden varer ved. Det er ikke rart at gå og være træt.

For
Tophistorie
Fyn
Kasper Alfredo Knudsen

En bølge af såkaldte strikkeaktivister, der strikker beklædning for at tildække nøgne statuer af kvinder, er nået til Fyn.


Det kommer efter, at TV 2 Fyn i starten af februar kunne fortælle , at der på landsplan er opført 43 navngivne kvinder, som har haft betydning for historien, mens der er opført 120 nøgne eller delvist nøgne statuer af kvinder.


Strikkeaktivisterne har fået det fynske folketingsmedlem Katrine Daugaard (LA) til at stille et paragraf 20-spørgsmål til kulturministeren Jakob Engel-Schmidt (M):


- Vil ministeren tage afstand fra, at strikkeaktivister skæmmer skulpturer i det offentlige rum, og mener ministeren, at det er hærværk?


- Skylder at behandle det med respekt!

Katrine Daugaard synes ikke, at man kan være bekendt at tildække de nøgne statuer.

– Det er jo ikke op til folk selv, om de synes, at man må skæmme andres kunst - det synes jeg ikke, man skal. Det her er kunst, som står i det offentlige rum, og vi skylder de kunstnere, der står bag, at behandle dem med respekt.

Men Katrine Daugaard er i tvivl om, hvorvidt disse strikkeaktivister skal straffes.

– De skal kun straffes, hvis det er ulovligt. Hvis det er hærværk, så skal de straffes, det er jo vores alles kunst, som vi ikke bare kan male på eller andet, som vi synes er sjovt. Jeg har dog ikke hørt, at politiet har interesse i at straffe dem.

Katrine Daugaard synes ikke det er hærværk, men mener, at det er meget beskæmmende for kunstnernes arbejde. Den fynske folketingspolitiker venter fortsat på svar på sit paragraf 20-spørgsmål.

For
Tophistorie
Fyn
Sune Jørgensen
Sune Jørgensen

Skimmelsvamp, dyre og alvorlige vandskader på dit hus og spejlglatte fortove.


Det vil du helt sikkert gerne undgå, og efter en hård vinter med snestorm, isdøgn og isnende kulde fra årets start, er der nu udsigt til, at de voldsomme mængder sne, der er faldet på Fyn, endelig ser ud til at smelte.


Næste uge byder på plusgrader og regnvejr, og det overlever sneen ikke, og det er en rigtig træls kombination for husejere og især sommerhusejere.


- Vi står med en vejrsituation, der desværre kan føre til mange skader. Sneen begynder at tø, regnen falder oveni, og jorden er stadig frossen, siger Jan Graversgaard, der er direktør for Bygning og Bolig i Alm. Brand.


- Det betyder, at vandet har svært ved at trænge væk og i stedet kan finde vej ind i boligen. Det er netop den kombination, der skaber ’perfekte’ betingelser for skader, forklarer han.


Øget pres på dit hus

Ifølge Danmarks Meteorologiske Institut vil der fra weekenden igen være plusgrader på Fyn, og flere regnvejr er i prognoserne i weekenden og i næste uge, hvor det kan blive op til ti grader varmt.

Gå tilbage Del
kl.
Fyn

Ødelagde fynske haver i massevis - nu kan hård vinter slå den ihjel

Privatfoto / Iben Jensen
Privatfoto / Iben Jensen

Snestorme, -12 grader og lange perioder med hårdt vintervejr. Overlever små dyr og insekter i det barske vejr?


Det er en myte, at en hård vinter som i år får ryddet op og slår sommerens insekter og irriterende skadedyr som hvepse, dræbersnegle og myrer ihjel.


- Det er en sandhed med modifikationer, siger ekspert i plantesygdomme og skadedyr Magnus Gammelgaard Nielsen, der er rådgiver i Haveselskabet.


Eksperten forklarer, at det er foråret, der afgør, om der kommer mange insekter og skadedyr til sommer.


- Langt de fleste insekter overvintrer som æg, der er designet til at klare virkelig hårde frostgrader. De graver sig ned eller lægger æg langt nede, så det, der virkelig betyder noget, er, hvordan foråret udspiller sig, siger Magnus Gammelgaard Nielsen.


Der er dog - især med fynske øjne - særligt ét lille dyr, man med fordel kan holde ekstra øje med som følge af den hårde vinter.


Virkelig slemt år

Det drejer sig om buksbomhalvmøllet.

Nogle fynboer vil med skræk og rædsel huske det lille væsen og særligt, hvordan den lille larve de seneste år har ødelagt utallige buske i odenseanske haver.

- Det var også virkelig slemt sidste år, konstaterer Magnus Gammelgaard Nielsen.

Privatfoto / Iben Jensen
Privatfoto / Iben Jensen
Busken er fuldstændig visnet, da den er blevet spist af larver.
Sune Jørgensen
Sune Jørgensen
Hvilke dyr og insekter kan overleve i haven, når vinteren er så hård? I weekenden er der varslet -10 grader eller koldere, og der har lige været snestorm.

Den uønskede larve er kommet til Danmark fra Tyskland og Holland, og det er blandt disse de nye skadedyr, der kan være larver, som har svært ved at klare kulden.

- Vi har fået et mildere klima, og derfor får vi tit indvandring af insekter fra syd, og dem bryder vi os ikke om, siger Magnus Gammelgaard Nielsen og fremhæver buksbomhalvmøl.

“Det kan betyde, at der måske er færre, der overlever vinteren”

— Magnus Gammelgaard Nielsen

- Den overvintrer i tredje larvestadie (lige før den bliver voksen, red.). Man kan forestille sig, at det kan betyde, at der måske er færre, der overlever vinteren. Men vi ved det ikke, fastslår han.

Overlever dræbersnegle, larven fra helvede og mariehøns i vinterkulden?

Selv om det kræver mere forskning på området, vil Magnus Gammelgaard Nielsen dog ikke være overrasket, hvis det var en af dem, der ikke klarede sig gennem den danske vinter i år, fordi Fyn er den nordlige grænse af deres leveområde. Det vil i så fald være til glæde for mange haveelskende fynboer.

- Der er rigtig mange, der går op i buksbom, og hvis man vil beholde den, skal man være på forkant. Kig allerede på busken i april og maj, og så kan man se, om larverne skjuler sig i den, forklarer han.

Emil Selmer Hjernø
Emil Selmer Hjernø
Kan egeprocessionsspinderen - larven fra helvede - klare sig igennem den hårde vinter?

Haveselskabet fraråder at plante buksbom i Danmark.

“Langt de fleste insekter overvintrer som æg, der er designet til at klare virkelig hårde frostgrader”

— Magnus Gammelgaard Nielsen

Selv om det er en myte, at hård frost dræber alle insekter, er der forskel på, hvordan de enkelte dyr klarer sig igennem vinteren.

TV 2 Fyn giver dig herunder en status på nogle af de mest almindelige eller irriterende insekter.

Kan disse 12 små dyr klare sig igennem den hårde vinter?

Hvepse

1

Hvepse går i dvale i beskyttede, frostfri steder som i brændestakke, i jorden eller hulrum i dit hus.

- Hvepse skal nok klare sig sig. Hvepsebo dør ud, undtagen dronningen, som er stor og overvintrer. De skal nok klare sig, siger Magnus Gammelgaard Nielsen.

Myrer

2

Myrer kan være en rigtig plage om sommeren, særligt hvis der er mange nok, men om vinteren går de i dvale dybt nede i jorden eller under bygninger. Bliver det koldt, kravler de bare længere ned.

- Myrer går bare længere ned i jorden, selv om vi har hård frost. Skraber man sneen væk, er der næsten plustemperaturer, siger Magnus Gammelgaard Nielsen.

Larven fra helvede

3

I Odense er der særlig interesse for “larven fra helvede”, som kommunen har brugt millioner af kroner på at bekæmpe, efter at den blev opdaget for lidt over et år siden.

- Egeprocessionsspinderen overvintrer som æg. Den skal bestemt nok også klare sig, siger eksperten.

Stankelben

4

Stankelben overvintrer som larver i jorden, typisk i din græsplæne, hvor de kan gemme sig for kulden.

- Stankelben overlever i jorden som larver, og de kan også bare gå dybere ned, siger Magnus Gammelgaard Nielsen.

Dræbersnegle

5

Den iberiske skovsnegl gemmer sig 10-20 centimeter nede i jorden og har derfor ikke problemer med den hårde frost.

Først til foråret afgøres det, om der kommer mange til sommer.

- Dræbersnegle trives i fugtigt forår. Hvis man får et tørt forår, har sneglene det svært, siger Magnus Gammelgaard Nielsen.

- Det er foråret, der betyder noget.


Myg

6

Om der er hård frost, har heller ikke betydning for, om der kommer mange myg til sommer.

Deres laver og æg overlever ved at gemme sig forskellige steder, eksempelvis i dit hus.

Buksbomhalvmøl

7

De næste måneder vil vise, om buksbomhalvmøl overlever i den hårde, danske vinter i år.

- Den overvintrer i tredje larvestadie. Der kunne man forestille sig, at det kan betyde, at der måske er færre, der overlever vinteren. Men vi ved det ikke.

Mariehøns og fire vigtige nyttedyr

8

Det er ikke kun skadedyr, der risikerer at dø, hvis der kommer ekstrem kulde senere på foråret.

Det gælder også en række nyttedyr som mariehøns, næbtæger, svirrefluelarver, snyltehvepse og galmyg, som din have kommer til at savne, hvis de dør af kulden.

- De bekæmper alle sammen skadedyr. Får vi et tidligt forår, hvor solen kommer med høje temperaturer, og så der kommer hård kulde igen, er det ikke rustet til en ny kuldeperiode, siger Magnus Gammelgaard Nielsen.

- Insekterne kan ikke gå tilbage igen i deres stadie. Der er kun én vej, og det er fremad, siger han.

Mariehøns overvintrer under bark, sten og blade.

Når store mængder vand ikke kan ledes væk, øges presset på tage, tagrender, facader og fundament, hvilket i værste fald kan føre til alvorlige vandskader.

- Det vigtigste, man kan gøre som boligejer lige nu, er at sikre, at vandet har fri passage væk fra huset. Det indebærer blandt andet at fjerne sne op ad soklen, rense tagrender for is, sne og blade samt tjekke kælderskakte. Samtidig kan det være en god idé at kigge op på loftet, inden sneen begynder at smelte, siger Jan Graversgaard.

Gode råd til at undgå skader

  • Fjern sne langs husets sokkel og ved kælderskakte

  • Rens tagrender og nedløb for is, sne og blade

  • Tjek loftet for indtrængende smeltevand

  • Sørg for skridsikre adgangsveje omkring boligen

Kilde: Alm. Brand

Undgå skimmelsvamp

Har du et sommerhus, skal du være ekstra opmærksom. Forsikringsselskabet If opfordrer derfor særligt sommerhusejere til at tjekke sommerhuset, da det er her, skaderne typisk viser sig.

- Det er netop nu, at skjulte skader kan vise sig, fordi vejret er skiftet. Skaderne er ofte dyre og omfattende at reparere, fordi de kan ødelægge gulve og vægge, siger Helene Ibsen, der er boligchef i If.

Risikoen for frostskader er særlig stor for sommerhusejere, der har slukket for varmen uden at tømme rørene for vand. Vandet i rørene fryser til is, når det er så koldt, som det har været i januar og februar på Fyn.

Sådan forebygger du frostsprængninger i dit sommerhus

  • Sørg for, at huset er tilstrækkeligt opvarmet, så alle rør holdes frostfrie – også dem, der løber i skunkrum, på loftet med videre

  • Luk for vandet ved hovedhanen, og tøm alle vandrør, hvis huset ikke er tilstrækkeligt opvarmet.

  • Sørg for at frostsikre toilettet, og kom frostvæske i alle afløb

  • Aflås målerbrønden, hvis det er muligt, så stophanen ikke kan åbnes

  • Tøm din vaske- og opvaskemaskine for vand

Kilde: If

Man er ikke dækket af forsikringen, hvis frostsprængningen skyldes, at man har slukket for varmen.

Sommerhusejere bør også være opmærksomme på, at fygesne kan have trængt ind i boligen gennem ventilationsåbninger, under tagsten eller ved inddækninger efter snevejret. Når sneen smelter, kan det føre til fugt- og vandskader samt skimmelsvamp.

I går kl.
Tophistorie
Martin Davidsen

OB har fået en dårlig start på forårssæsonen, og ved onsdagens træning i Ådalen fik følelserne frit løb hos en af klubbens spillere. Angriberen Jay-Roy Grot forlod således træningsbanen rasende efter en episode ved det afsluttende træningspas.


TV 2 Fyn overværede optrinnet og kan her fortælle om de dramatiske minutter.


Efter næsten to timers træning sluttede OB træningen af med et afsluttende intervalspil, og i en af de sidste kampsituationer blev Jay-Roy Grot rasende over en episode, hvor også holdkammeraten Bjørn Paulsen var involveret. Om der var tale om en hård tackling, en dommerkendelse eller noget helt tredje er uklart, men i hvert fald var Grot enormt frustreret, da øvelsen blev fløjtet af.

Holdkammerater forsøgte at få ro på

Bjørn Paulsen forsøgte at tale angriberne til ro, men blev mødt af en rasende Grot, der gentagende gange råbte direkte til Paulsen: “Shut the fuck up! Shut the fuck up!”

Efterfølgende gik Jay Roy Grot væk fra resten af holdet, der ellers skulle samles i den sædvanlige rundkreds ved træningens afslutning. Flere holdkammerater - heriblandt anfører Rasmus Falk - forsøgte at få Grot med i gruppen, men angiberen nægtede.

“Leave me alone - I am going inside,” lød replikken fra hollænderen, der efterfølgende gik ind i omklædningsrummet, mens resten af holdet blev på banen og gjorde dagens træning færdig i fællesskab.

Et par holdkammerater - Fiete Arp og Ishmaili Ouedraogo gik ind i omklædningsrummet, men kom tilbage på banen uden Grot.

Martin Davidsen
Martin Davidsen

Zorniger: - Vi vil analysere det

OB-træner Alexander Zorniger siger følgende om episoden:

- Det vigtige er, at jeg så det, og resten tager vi os af. Vi vil analysere det. Du så det næsten helt. Det var en meget intens og hård træning. Noget enhver træner ville elske at se efter det store nederlag. Og jeg vil tænke over resten af situationerne.

Spørgsmål: Kan du fortælle, hvad du har talt med Jay-Roy Grot om efterfølgende?

- Selvfølgelig kan jeg ikke det.

Spørgsmål: Vil dette få nogen konsekvenser for Grot? Han er en emotionel spiller, så er det her bare Grot, der er Grot?

- Ja, Jay-Roy Grot er Jay-Roy Groot og Alex Zorniger er Alex Zorniger.

Gå tilbage Del
kl.

OB-spiller får kritik fra fans, men er trænerens nummer 1: – Jeg er en emotionel spiller

Martin Davidsen
Martin Davidsen

Nogle gange slår han ud med armene. Andre gange kigger han frustreret mod himlen. Indimellem sætter han hænderne i siden eller ryster let på hovedet. Når kampene spidser til, og spillet ikke flyder, er det ofte tydeligt at se på OB-spilleren Jay-Roy Grot, hvordan han har det.


Den 27-årige angriber fra OB er en spiller med følelserne uden på tøjet og en type, der reagerer, når han ikke får bolden, når afleveringen misser, eller når OB må løbe langt efter modstanderen.


Det har indimellem udløst kritik fra fans, som har tolket hans kropssprog som frustration – eller ligefrem opgivenhed.


Men selv ser Grot det anderledes.

– Jeg er en emotionel spiller. Som angriber er man afhængig af holdet, og når mulighederne ikke kommer, kan man godt blive frustreret. Man vil gerne angribe og være afgørende – ikke bare forsvare i 90 minutter, siger han.

– Hvis folk ikke kan lide, at jeg viser følelser, så er det op til dem.

Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Ikke altid nem – men vigtig

Da Grot kom til OB i april 2025 fra den japanske klub Kashiwa Reysol, stod han i en særlig situation.

Han havde været uden klub i en periode, og overgangen til dansk fodbold gik hurtigt.

– Det gik stærkt med at komme ind på holdet og få minutter. Men jeg kom ind i en god gruppe med gode spillere og en god kultur, fortæller han.

Siden har han etableret sig som en fast del af offensiven – og som en spiller, der deler vandene. Født i Arnhem i Holland, landsholdsspiller for Surinam og snart 28 år gammel, har Grot både erfaring og fysik, som OB har haft brug for. I denne sæson har han scoret seks mål. Kun én gang tidligere har han været mere scorende – for Viborg FF i efteråret 2023.

Hvor nogle fans har stillet spørgsmålstegn ved Grots kropssprog, ser cheftræner Alexander Zorniger noget helt andet.

Han fremhæver angriberen som en nøglespiller – netop på grund af hans personlighed.

- Jay er vores førsteangriber på grund af sin fysik. Han er en speciel type spiller. Han er ikke typen, der altid behager alle. Han har en klar idé om, hvordan hans fodbold skal se ud, og vi integrerer det i vores spillestil. Man kan ikke kun have 11 spillere med samme mindset. Man har også brug for spillere, der kan skabe guld ud af ingenting. Jay kan være en af dem, siger Alexander Zorniger.

Zorniger peger på Grots evne til at afgøre kampe på egen hånd.

- Alle modstandere ved, at hvis de går én mod én mod ham i en sprintduel, så bliver de sandsynligvis nummer to. Han har tidligere haft én sæson med 9 mål. Nu har han allerede seks. Så han er præcis dér, hvor vi gerne vil have ham.

Og selv om angriberen ikke altid er nem at håndtere, foretrækker træneren netop den type.

- Han er ikke altid nem. Men jeg foretrækker det frem for kun at have svigermors drøm på holdet. Alt omkring ham er på et niveau, hvor han hjælper os.

Frustration som drivkraft

For Grot selv hænger temperamentet tæt sammen med hans vilje til at vinde.

– Jeg hader at tabe. Når det går dårligt, kan man se det på mig. Jeg bliver frustreret, måske nogle gange for meget. Men det er også, fordi jeg vil det så gerne, forklarer han.

– For mig er det positivt. Det er min måde at vise, at jeg kæmper for holdet.

Han erkender, at reaktionerne nogle gange kan misforstås udefra.

– Som angriber lever man for de øjeblikke, hvor man kan afgøre det. Når de ikke kommer, gør det ondt. Men jeg giver aldrig op.

Central figur i OB’s offensiv

Sammen med blandt andre Noah Ganaus og Fiete Arp udgør Grot en vigtig del af OB’s offensiv, der i denne sæson har været blandt ligaens mere produktive.

– Vi er et hold, der kan score i mange situationer – også når man ikke forventer det. Vi har kvalitet til at vinde alle kampe, siger han.

Men han erkender også, at stabiliteten stadig mangler.

– Vi har haft kampe, hvor vi kæmper i 80 minutter og så mister det til sidst. Det arbejder vi på hver dag.

Claus Bech/Ritzau Scanpix
Claus Bech/Ritzau Scanpix

På rette vej

Med seks mål, fast spilletid og fuld opbakning fra træneren står Grot et godt sted i OB – også selv om vejen dertil ikke altid er uden bump.

– Det kunne altid være bedre, men jeg er okay tilfreds lige nu, siger hollænderen, der var tæt på at score til 2-2 til allersidst i mandagens kamp mod AGF.

-Ja, jeg troede faktisk, det var mål, men målmanden tog bolden. Det var jeg utilfreds med. Sådan er fodbold nogle gange. Vi kæmpede meget, reddede på stregen flere gange, men smed det til sidst. Det er svært. Nu må vi revancere os på søndag. Vi spiller hjemme, og vi vil selvfølgelig have de tre point.

Og med sin fysik, sit temperament og sin evne til at afgøre kampe bliver han også i foråret en af de spillere, som OB’s modstandere skal forholde sig mest til.

Uanset om følelserne sidder uden på trøjen eller ej.

Anfører: - En følsom mand

Også anfører Rasmus Falk overværede Jay-Roy Grots optræden.

- Det er kompetitivt. Vi spiller et spil, hvor der er høj intensitet i, og der bliver gået lidt hårdt til hinanden, og jeg tror, han var frustreret over, at han ikke fik lidt mere af dommeren, end han fik. Og så bundede det ud i, at Jay er en følsom mand, hvor han viser sig, hvordan han har det, og det lever vi med, siger Rasmus Falk til TV 2 Fyn.

- Jeg kan jo i princippet godt lide, at der er den der intensitet, og der er det der med, at vi gerne vil vinde. Vi vil gerne gå til den, og vi går op i det, vi laver. Og det er jo et eller andet sted, det kommer til at udtrykke i, at vi går op i det, vi laver. Så det behøves ikke at være noget, der er helt håbløst, siger Rasmus Falk.

Jay-Roy Grot spillede hele kampen, da OB i søndags tabte 1-4 til FC Midtjylland. Han scorede OB’s enlige mål. OB’s næste kamp er mod FC København på lørdag.

I sidste uge lavede TV 2 Fyn et større interview med Grot - det kan læses via dette link.

For

Odense Håndbold besejrede onsdag aften Viborg på udebane med 36-28 i Kvindeligaen.

De to hold fulgtes ad indtil 14-14 i første halvleg, hvorefter fynboerne tog fra og på kort tid bragte sig foran med fem mål. Odense holdt føringen og var foran 21-16 ved pausen mod ligaens nummer fire.

I anden halvleg var der aldrig tvivl om udfaldet, og med sejren er Odense Håndbold fortsat på andenpladsen i tabellen - ét point efter topholdet Esbjerg.

Gå tilbage Del
I går kl.

Blev skadet i Champions League-opgør - nu kræver det operation

Frank Cilius/Ritzau Scanpix
Frank Cilius/Ritzau Scanpix

I søndagens Champions League-opgør mod Ikast pådrog Odense-spilleren Louise Burgaard sig en skade, da hun brækkede en knogle i hånden.

Skadens omfang kræver en operation, som holder hende ukampdygtig i den kommende periode. Det oplyser Odense Håndbold på sin hjemmeside.

Odense-profilen vil begynde genoptræning, så snart det kan lade sig gøre.

For
Sune Jørgensen
Sune Jørgensen

Fortove og indkørsler er alt for mange steder dækket til med sne og is, og i den forbindelse er flere renovationsmedarbejdere kommet alvorligt til skade. Det oplyser Assens Forsyning på Facebook.

- Der ligger nu så meget is og sne på især mindre veje, indkørsler, markveje og fortove, at det skaber farlige situationer for vores renovationsmedarbejdere, skriver forsyningsselskabet.

- Så sent som i går (tirsdag, red.) havde vi flere alvorlige faldulykker, der kommer til at betyde fravær og skader, lyder det.

Derfor opfordrer Assens Forsyning til, at beboere får saltet og ryddet sne "hele vejen frem til affaldsbeholderne".

I går kl.
Frank Cilius/Ritzau Scanpix
Frank Cilius/Ritzau Scanpix

I søndagens Champions League-opgør mod Ikast pådrog Odense-spilleren Louise Burgaard sig en skade, da hun brækkede en knogle i hånden.

Skadens omfang kræver en operation, som holder hende ukampdygtig i den kommende periode. Det oplyser Odense Håndbold på sin hjemmeside.

Odense-profilen vil begynde genoptræning, så snart det kan lade sig gøre.

I går kl.
Fyn
Martin Rask

Det kolde vintervejr vender, DMI lover plusgrader i weekenden, og det kan få farlige konsekvenser for fodgængere og parkerede biler.


- Vi har kigget meget nedad på den sne, der ligger på jorden. Men nu skal vi så kigge opad, op på tagrenderne og på tagene. Der kommer istapper og sne, og det giver risiko for, at det kan falde ned og volde personskade, fortæller skadedirektør hos GF Martin Rundager.


Man har som husejer pligt for, at ingen kommer til skade på ens matrikel. Så udover at rydde sne, fjerne is og salte foran ens hus, så skal man også fjerne store mængder sne fra taget og fjerne istapper.


Kan blive dyrt

Det kan gå hen og blive en dyr fornøjelse, hvis en person slår sig på din matrikel.

- Er der sket en personskade? Jamen så kan den pågældende person henvende sig til dig som hussejer og fremsætte et erstatningskrav på den personskade som er forvoldt, fortæller Martin Rundager.

Det tyder også på, at den gængse fynbo heller ikke er bevidst omkring det.

De mennesker, som TV 2 Fyn har snakket med på gaden i Odense, var da heller ikke klar over, at man selv stod for at fjerne istapper og sne fra tagene. Se deres tanker i videoen for oven.

I går kl.
Thomas Larsen Bjerre

Hver tredje skoleelev bruger kunstig intelligens dagligt og får hjælp til skolearbejdet mindst én gang om ugen.


Det viser en ny undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA).


Undersøgelsen viser også, at 45 procent af eleverne er bange for, at det bliver sværere for dem at få gode karakterer, fordi deres kammerater laver bedre opgaver med hjælp fra kunstig intelligens.


Derfor har man på Svendborg Erhvervsskole og Gymnasier indført nye prøveformer, og nu bliver eleverne ikke længere bedømt på opgaver, der er lavet hjemme. I stedet bliver de løbende vurderet i eksamenslignende prøver, der finder sted på skolen - kaldet stedprøver.


- Det er en fed måde at få vist, at man faktisk godt kan uden hjælpemidler, fortæller Maja Rosenberg Petersen, der går i 3.g.


- Man er lidt mere cool nu, hvis man kan klare det uden ai og tænke selv, siger 2.g'eren Vilhelm Foshammer.


Snyd eller ej?

To ud af tre elever angiver i undersøgelsen, at de har brugt kunstig intelligens på måder, de selv betegner som snyd.

Gymnasieskolernes Lærerforening og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) er derfor enige om, at retningslinjerne for brug af kunstig intelligens skal være tydeligere.

For Vilhelm Foshammer føles det som snyd overhovedet at bruge kunstig intelligens - men det betyder ikke, at han ikke gør det, og klassekammeraten Oliver Henriksen er enig.

- Det kan være svært at definere, hvornår man må, og hvornår man ikke må. Jeg synes, det er svært at skelne mellem, og hvis man må - hvordan det i så fald skal bruges, fortæller han.

Gå tilbage Del
kl.

Hver femte dansker bruger AI til at planlægge ferie

Noah Berger/Reuters/Ritzau Scanpix
Noah Berger/Reuters/Ritzau Scanpix

Hver femte dansker bruger eller har forsøgt at bruge kunstig intelligens til at planlægge ferie og oplevelser som koncerter, museums- eller restaurantbesøg.

Det fremgår af en rundspørge fra Dansk Industri, skriver Turisme24.dk.

I undersøgelsen er det dog kun to procent, der svarer, at de helst vil modtage anbefalinger fra AI fremfor at venner og familie.

Samtidig efterlyser eleverne, at handelsskolens måde at gøre det på, udbredes til resten af landet, så karakterer på tværs af gymnasier også er sammenlignelige.

- Jeg synes, det er vigtigt med faste regler, for hvis der er andre gymnasier, der ikke har stedprøver og som bare bruger ai og får bedre karakterer, er det uretfærdigt, mener Freja Schlüter Serritzlew fra 3.g.

Mattias Tesfaye oplyser til TV 2, at han allerede er i gang med at ændre eksamensformerne, så nogle eksaminer bliver ved brug af blyant og papir, mens andre bliver med kunstig intelligens. Dermed forventer han også, at det smitter af på undervisningsformen på landets gymnasier.

I går kl.

Mos Burger og Pizza i Hjallesegade i Odense har fået en bøde på 5.000 kroner. Det oplyser Fødevarestyrelsen.

Under et kontrolbesøg 29. januar fik burgerrestauranten en sur smiley, da eksempelvis pizzaæskerne "fremstår fedtede".

- Røremaskinen i køkkenet fremstår med et tykt lag støv, lyder det videre i kontrolrapporten, der dokumenterer adskillige mangler på rengøring.

Ifølge ejeren af pizzeriaet er der gjort rent, og man vil skille sig af med røremaskinen, men det har ikke været muligt at bære den ud.

I går kl.
Malthe Noes

Ejerne af Kornbageren i Odense har været nødsaget til at sælge bagerforretningen. Det skriver Kornbageren i et facebookopslag.

- Efter næsten 12 år har vi valgt at sælge Kornbageren, og vores sidste åbningsdag bliver søndag den 22. februar.

I facebookopslaget fremgår det, at en af de primære årsager bag salget er alvorlig sygdom.

- Det er derfor desværre blevet umuligt at fortsætte, og vi har været nødt til at træffe den tunge – men nødvendige – beslutning om at give slip.

Ejeren af Brunsvigerhuset overtager bagerforretningen, som fortsætter, og der er ingen medarbejdere, som står til at miste jobbet.

Sidste år besøgte TV 2 Fyn Kornbageren, der gik efter at lave Danmarks største påskeæg.

I går kl.
Anders Høgh

Nyborg Kommune står overfor et stort underskud i budgettet. Det skal, hvis man spørger Det Konservative Folkeparti, SF, Liberal Alliance og Radikale Venstre, ende med et salg af kommunens helt nye sundhedshus, skriver partierne i en ny pressemeddelelse.


- Sundhedshuset er nyt og et salg kan potentielt indbringe et trecifret millionbeløb, som vil kunne styrke kommunens økonomi mærkbart, siger byrådsmedlem Michael Gertsen fra de konservative.


Udbyttet af salget, vil ifølge de fire partier, kunne reducere det aktuelle sparekrav på 72 millioner kroner.


- Vi beder nu forvaltningen regne på forslaget, så det kan indgå i de kommende politiske forhandlinger fortæller Michael Gertsen.


Udenom borgmesteren

Hvordan kan det være, at I med det her forslag er gået uden om borgmester Kenneth Muhs og Venstre?

- Borgmesteren har jo bedt partierne om at komme ind med forslag til, hvad der kan gøres i denne alvorlige situation. Det Konservative Folkeparti kom på tanken. SF var også kommet på ideen og Radikale og Liberal Alliance synes også det var en god idé, så vi tænkte, at nu byder vi ind med det her, fortæller Michael Gertsen.

Men borgmester Kenneth Muhs (V) har selv været i gang.

- Vi kunne også være åbne over for et salg. Jeg har tidligere i dag inviteret alle partierne ind til en snak omkring fordele og ulemper. Det er vigtigt for Venstre, at alle partier er inden over. Vi har faktisk også gået med tanken i Venstre længe.

Regionen skal med

Kenneth Muhs vil ikke sælge til hvem som helst, men er ikke tvivl om, at et salg kunne være en løsning.

- Et salg er nok realistisk, det er en bygning med faste lejere, men vi ser helst et salg til regionen, det vi har dog ikke drøftet med dem endnu. Det er ikke et quickfix for Venstre, hvis man sælger Sundhedshuset. Pengene skal ikke bare bruges til at lappe huller, det er engangskroner, som skal bruges til investeringer.

Både Kenneth Muhs og de fire partier understreger, at der skal grundige beregninger til, før man kan tage en beslutning.

Få den fulde appoplevelse

Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her