Det bliver 43-årige Gitte Sunesen, der skal udvikle målvogterne i ambitiøse HC Odense.
Gitte Sunesen har som aktiv håndboldspiller deltaget i 135 landskampe og vundet OL -guld i Atlanta og VM i Tyskland.
Gitte er i dag ansat på skolerne i Oure og tilknyttet Dansk Håndbold Forbunds U17 landshold.
- Jeg glæder mig rigtig meget og synes, det bliver spændende at arbejde med Chana Masson og Ditte Vind, men også at blive en del af HC Odense, fortæller Gitte Sunesen.