Onyszko misser ingen kampe i foråret

Når OB i de kommende uger skal slås om danmarksmesterskabet, så kan målmand Arek Onyszko indtage sin vante plads mellem stolperne. Sagen mod ham bliver nemlig først indledt efter sæsonafslutningen, fordi hans forsvarer har travlt.

Retssagen skulle ellers have været indledt den 12. maj, dagen inden OBs vigtige kamp mod FC København, men det bliver altså ikke tilfældet, fordi målmandens nye advokat Karoly Nemeth ikke har hul i kalenderen.
- Den endelige dato ligger ikke fast, men det bliver højst sandsynligt på Skt. Hans Dag den 24. juni. Det bliver i hvert fald ikke før, for jeg er temmelig optaget og skal blandt andet til udlandet, siger Karoly Nemeth til sporten.dk.

Advokaten understreger, at retten ikke kan tage hensyn til OB's sæson, så udsættelsen skyldes altså udelukkende, at advokaten ikke har tid.

Oversigt

    Oversigt