Olena Lieshanova glemmer aldrig den dag for to år siden, da der pludselig faldt bomber tæt ved hendes hjem i byen Dnipro i Ukraine.
Rusland havde få dage forinden indledt et angreb på Ukraine, og et fabriksanlæg i nærheden var tilsyneladende et bombemål for russerne.
Bomberne ramte ikke præcist, og flere private ejendomme i området blev ramt.
Olena Lieshanova kan ikke holde tårerne tilbage, når hun tænker tilbage på den dag.
- Det var min fødselsdag. Derfor husker jeg den dag så godt.
Familien, bestående af mor Olena, far Vladimir og de to sønner Artem og Andrée, søgte tilflugt i en kælder. Og i kælderen tog Olena Lieshanova sammen med sin mand en hurtig, men stor beslutning.
Familien måtte dele sig op for at redde livet.
- Min mand sagde, du er nødt til at flygte herfra med Artem, vores yngste søn. Du er den eneste, der kan redde ham.
Taknemmelig for hjælp
Olena Lieshanova flygtede til Danmark med sin søn Artem, der på det tidspunkt var 14 år. Hendes mand blev i Ukraine, og det samme gjorde Artems voksne storebror Andrée på 21 år.
- På det tidspunkt troede jeg, at jeg kunne vende tilbage efter kort tid. Jeg tænkte, det ville vare nogle måneder eller højst et år.
Olena Lieshanova og hendes søn blev i første omgang midlertidigt indkvarteret privat hos en familie på Fyn.
- Jeg er så taknemmelig for al den hjælp, vi har fået her i Danmark. Det er vigtigt, at du skriver det. Alle ukrainere er meget, meget taknemmelige for danskernes hjælp, siger Olena Lieshanova.
Krigen trækker ud
I dag, to år efter den russiske invasion, tyder intet på en snarlig afslutning på krigen. Tiden er gået, og det har efterladt Olena Lieshanova i et dilemma.
Sønnen Artem, der nu er blevet 16 år, er faldet godt til i Danmark. Han har lært at tale dansk, er flittig i skolen og har taget imod alle opfordringer til at integrere sig.
- Jeg vil meget gerne blive i Danmark. Jeg har mange gode venner her, og jeg vil gerne fortsætte med skole og uddannelse, og også arbejde, siger Artem Lieshanova.
Han går i skole på Nyborg Gymnasium og vil gerne efterfølgende læse jura. Drømmen er at blive advokat.
- Selvfølgelig er det hele lidt mærkeligt. Jeg savner min far og min storebror. Men jeg er bange for at tage til Ukraine, for der vil min mor og jeg måske blive slået ihjel.
Tilbage i Ukraine forsøger Olena Lieshanovas mand og voksne søn at opretholde livet. Den nu 23-årige storebror Andrée læser matematik på universitetet, og han har indtil videre undgået militærtjeneste. Faderen Vladimir Lieshanova arbejder som IT-tekniker, men er blevet ramt af kræft. Derfor er han heller ikke blevet indkaldt som soldat.
Men de kan ikke forlade Ukraine. Den ukrainske regering har forbudt alle mænd i alderen 18 til 60 år at rejse ud af landet. Et forsøg på udrejse vil blive vurderet som desertering og medføre hård straf.
Et svært dilemma
Olena Lieshanova føler sig forpligtet til at holde sit løfte om at redde sin yngste søns liv. Blive på sikker grund i Danmark og forsøge at opfylde sønnens ønske om skole og uddannelse.
Hun har lært at tale dansk og har taget flere jobs for at kunne leje en lejlighed i Odense-bydelen Tarup.
Men på den anden side savner hun sin mand og sin ældste søn, og hun ønsker ikke at svigte sit hjemland.
- Jeg tror, det vil tage lang tid, før livet er normaliseret i Ukraine. Det er svært. Usikkerhed er svært. Lige nu er min yngste søn det vigtigste for mig. Jeg er nødt til at passe på ham.
Seks millioner ukrainere, især kvinder og børn, er flygtet fra krigen, heraf har 40.000 fået midlertidig opholdstilladelse i Danmark via en særlov.
Omkring 3.000 af de ukrainske krigsflygtninge bor på Fyn.