Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Tøjproduktionen skader vores miljø. Men du kan sagtens gøre noget selv og stadig være hip. Bemærk har taget to fynboer med i en genbrugsbutik for at finde det fedeste outfit.
Det er efterhånden svært ikke at have hørt om klimaforandringer, og om at vi skal passe på miljøet. At vi skal spise mindre kød, og at vores biler sviner.
Men faktisk er der en kæmpe miljøsynder gemt i vores klædeskab. Tøjproduktionen står nemlig for 10 procent af verdens CO2-udledning, skriver Politiken.
Selvom tøjproduktionen er skidt for vores miljø, behøver det ikke betyde, at du ikke længere kan være med på moden og købe tøj med god samvittighed. For man kan faktisk gøre noget og stadig være street.
Svaret er genbrug. Derfor har vi spurgt to fynske genbrugshajer om gode råd til at finde guld i de fynske genbrugsbutikker.
Sine Kromann Larsen har gået i genbrug siden, hun gik på efterskole i 2010. Hun har mere end otte års erfaring med at finde guld i genbrugen.
Hendes første råd er, at give sig god tid.
- Det er regel nummer et. Man kan ikke bare forvente, at tøjet bare kommer dumpende. Man skal virkelig kigge alt ting igennem.
Normalt bruger Sine Kromann Larsen op til halvanden time i hver genbrugsbutik for at gennemgå alt tøjet. For ifølge hende er det den måde, man bedst finder guldet.
- Jeg vil helt klart anbefale at finde en vinterjakke. Jeg synes, man kan finde rigtig mange gode af dem i genneren (genbrug, red.), og så kan man finde virkelig mange fine striktrøjer. Og hvis du er heldig, så kan man også finde nogle ret gode i herreafdelingen, siger Sine Kromann Larsen.
Mads Aagaard Larsen har gået i genbrug i et par år. Derudover har han siden december 2017 arbejdet frivilligt for Røde Kors som Fashion Scout. Arbejdet består i at finde fedt genbrugstøj og igennem de sociale medier at inspirere andre til at købe brugt tøj.
Røgfrit gymnasium - elever i Nyborg er vrede
Nyborg Gymnasium har indført røgfri skoletid. De må hverken ryge på eller uden for skolens grund i skoletiden. Elever er utilfredse og flere ryger stadig.
Rettelse
Vi har tidligere skrevet "eleverne" i overskriften. Dette er blevet rettet til "elever", da det kunne give indtryk af, at der var tale om alle eleverne på Nyborg Gymnasium.
Det er ikke til at undgå at se. Ved hovedindgangen til Nyborg Gymnasium hænger et kæmpe banner med teksten "Velkommen til en røgfri skole". Inden for dørene hænger endnu flere skilte: "Det er så meget federe at være social uden cigaretten" og "snup et spil i stedet for smøgen".
Nyborg Gymnasium har siden skolestart i august været røgfrit. Men det gælder ikke kun på gymnasiet grund. Som et af de første gymnasier i landet er Nyborg Gymnasium røgfrit i skoletiden.
“Jeg synes ikke, at man skal prøve at bestemme over myndige som en skoleanstalt.”
Fra klokken 8.00 til 16.45 må eleverne ikke tænde en cigaret. Heller ikke, hvis de bevæger sig væk fra gymnasiets martrikel.
Men flere elever fortæller til TV 2/FYN, at de fortsat ryger i skoletiden. En af dem, der kan finde på at tænde en cigaret er Cecilie Anker Johnstad-Møller. Har hun et frimodul, ryger hun i ny og næ en cigaret, mens hun går en tur med sine veninder.
- At ryge en cigaret i skoletiden betyder for mig alenetid med mine veninder, hvor vi kan snakke i frikvateret om den her test, der var hård eller fortælle om de problemer, der er derhjemme, siger hun.
Hun er vred over, at skolen bestemmer over hende og de andre elever.
- Jeg synes det er for meget. Jeg synes, vi skal have en advarsel, når vi får for meget fravær, men simpelthen ikke, hvis vi tager en cigaret midt i skoletiden.
Unge i Nyborg ryger mere end på landsplan
Nyborg Gymnasium har indført forbuddet, fordi flere unge mellem 15 og 25 år i Nyborg Kommune har prøvet at ryge end unge på landsplan.
På landsplan har 57 % unge mellem 15 og 25 år røget, mens tallet for Nyborg Kommunes unge er 59 %. Isoleret for de unge mellem 15 og 16 år er tallet højere. Her ryger hver tredje ung i Nyborg Kommune. På landsplan er det hver femte. Det viser tal fra Ungesundhedsprofilen.
Når de unge er mellem 15 og 16 år, går mange af dem på Nyborg Gymnasium. Derfor mener rektor, at det er vigtigt med et totalt rygeforbud i og uden for skolen.
- De unge lærer en masse ting på skolen, men de lærer også at ryge. Det var jeg rigtig ked af, især fordi jeg ved, at 10 procent af alle unge rygere får kræft senere i livet, så det var vigtigt for mig, at signalere til omverdenen, at vi tager et ansvar for de unge og prøver at forhindre dem i at skade sig selv.
“Jeg bliver lidt træt. Hold nu op, lad os nu bare være frie unge. Hvorfor skal de patruljere så meget rundt, hvorfor kan vi ikke allesammen ikke bare slappe lidt af?”
- Man kan godt mene, at det kun er min opgave at sikre deres dannelse (elevernes, red.) og livsduelighed, men det er også min opgave at passe på dem og signalere, at vi faktisk holder af dem hele vejen rundt, siger rektor Henrik Vestergaard Stokholm.
Men ifølge Cecilie Anker Johnstad-Møller skal rektor ikke bestemme over de ellers myndige studerende.
- I bund og grund er det en sød tanke, men størstedelen af os (elever på Nyborg Gymnasium, red.) er myndige, og jeg synes ikke, at man skal prøve at bestemme over myndige som en skoleanstalt, siger hun.
Patruljerer i pauserne
For at undgå, at eleverne ryger har Nyborg Gymnasium taget et greb i brug, som de fleste nok genkender fra folkeskolen. Nemlig en gårdvagt.
Eller som Nyborg Gymnasium kalder det, en sundhedsambassadør, som patruljerer rundt i elevernes pauser og sikrer, at eleverne ikke ryger. Sundhedsambassadøren bevæger sig også rundt uden for skolens grund.
- Jeg bliver lidt træt. Hold nu op, lad os nu bare være frie unge. Hvorfor skal de patruljere så meget rundt, hvorfor kan vi ikke allesammen ikke bare slappe lidt af?, siger Cecilie.
Risikerer at ryge ud
Uden konsekvenser er der ingen, der overholder reglerne. Med baggrund i den tanke har Nyborg Gymnasium indført sanktioner, hvis eleverne ikke overholder rygeforbuddet. Hvis eleverne stadig ikke overholder rygeforbuddet, kan de risikere at blive smidt ud af gymnasiet. Rektor oplyser, at tre elever allerde har fået første advarsel ud af fem.
Det sker, når eleverne tages i at ryge
- Første gang eleven bliver taget med en cigaret, får man en advarsel, det bliver skrevet ind i elevens elevsag og så får eleven krav på at læse op på skolens studieordensregler.
- Anden gang bliver man indkaldt til en obligatorisk samtale med en sundhedsambassadør, som vil vejlede eleven til at tage et rygestopkursus.
- Tredje gang skal eleven tale med en uddannelsesvejleder.
- Fjerde gang bliver man indkaldt til en samtale med rektor, som kan vælge at bortvise eleven fra en til ti dag.
- Femte gang vil rektor overveje at udskrive eleven.
Hvis det kommer dertil for Cecilie Anker Johnstad-Møller, ved hun godt, hvad hun ville vælge, og det er trods alt ikke cigaretterne.
- Hvis alt kom til alt, så ville jeg selvfølgelig vælge min uddannelse, men for mig er det så meget mere end rygning. Det er princippet i, at det er et indgreb i alle unges personlige frihed, siger hun og slår fast, at gymnasiet skal kigge langt efter rosende ord.
- Jeg ville ikke have lyst til at anbefale Nyborg Gymnasium til nogen, fordi jeg synes det er for kontrollerende over for os unge.
Gode råd - også til mænd
Det er dog lidt sværere for mændene at finde godt tøj i herreafdelingen, men derfor skal man ifølge Mads Aagaard Larsen ikke give op på forhånd.
- Der er 75 procent dameafdeling og resten af tøjet er til mænd og børn. Men man kan altid finde et eller andet. Hvis det så ikke er et helt outfit, så kan man finde en del af et outit, som så kan kombineres med tøj fra et andet sted, siger Mads Aagaard Larsen.
Men selvom det kan være sværere at finde noget til mænd, mener Sine Kromann Larsen, at et godt råd er ikke altid at gå på kompromis med det, man køber.
- Man ikke skal gå på kompromis med, om tøjet ser slidt ud. Hvis det ser meget slidt ud, så er det ikke sikkert, du får det brugt, og så er der sikkert en, der gerne vil købe det til at gå i haven med, eller som en ulden trøje på skiferie, siger hun.
Et andet godt råd fra Mads Aagaard Larsen er, at gå efter skjorter og bukser.
- De fleste skjorter er nogen, som man vil se på ens halvtredsårige onkel, men du kan altid finde et eller andet for eksempel en helt hvid skjorte, siger han.
Og så kan man gøre meget med tøjet, hvis man tænker kreativt.
- Jeg synes, det er meget sjovt at gå efter den lidt mere ældre stil og oversized tøj. Man kan gøre så meget med det. Du kan klippe det til, du kan proppe det ned i bukserne, du kan også tegne på det og custumize det (tilpasse det til din stil, red.) Det gør jeg selv nogle gange, siger Mads Aagaard Larsen.
- Bukserne må gerne være for lange, ellers kan man altid klippe dem.
Et andet råd til at komme godt i gang er kigge efter guld i genbrugsbutikkerne, som ligger lidt uden for de store byer.
- Gå ind og slå genbrugsbutikker op på Fyn, skriv adresserne ned og så bare tag rundt. Lav en pubcrawl i genbrugsbutikker, siger Mads Aagaard Larsen.
Sidste råd er godt for økonomien.
- Husk altid at spørge om studierabat, for nogle giver studierabat, siger Sine Kromann Larsen.
Fyn er god til genbrug
De to unge fynboer er langt fra de eneste fynboer, der køber deres tøj i genbrug. De fynske Røde Kors-genbrugsbutikker har haft en stigning på over syv procent, mens det tal er 4,5 procent på landsplan. Det oplyser Røde Kors.
Og fynboerne er også bedst til genbrug på landsplan. Det viser en analyse fra DBA's såkaldte genbrugsindeks. Her på Fyn har vi i gennemsnit købt 14 brugte ting hver inden for de seneste 12 måneder. Til sammenligning har københavnerne købt ni brugte ting i samme periode.
Jakob er dragqueen: - Mit navn er Paige Noir
24-årige Jakob Smidt bruger gerne fire til fem timer fredag og lørdag aften på at forvandle sig til Paige Noir.
Lange, røde lokker, sorte læderstøvler med snører og lange kunstige øjenvipper.
Det er fredag aften i Bolbro i Odense, og Jakob Smidt har brugt fem timer på aftenens look.
Makeuppen er ikke en klassisk hverdagsmakeup, men nærmere en maske, der skjuler Jakobs mandlige træk og som forvandler ham til en kvinde.
De lavtstående øjenbryn er blevet limet fast til huden og er derefter blevet dækket med uanede mængder af foundation og pudder. De nye øjenbryn er tegnet en centimeter længere oppe i panden end de rigtige, og med det helt perfekte knæk i midten.
Kindbenene har fået et tykt lag rouge, og som finish har Jakob pudret sig med en glimmer-pudder. Nu er han ikke længere Jakob Smidt. Nu er han Paige Noir.
Fra Jakob til Paige
Det er knap fire år siden, at Jakob for første gang begyndte at eksperimentere med dragqueen-miljøet, men det er ikke noget nyt, at han klæder sig ud som kvinde.
- Jeg kan huske, at min mor fortalte, at jeg som barn kunne finde på at tage en paryk på og så en kjole. Bagefter gik jeg op til købmanden i fuldt outfit, husker Jakob Smidt.
- Og hvorfor skulle jeg ikke kunne gøre det som voksen? Jeg elsker at være Paige Noir.
Det at være drag har også hjulpet Jakob Smidt til at acceptere sig selv og ikke være bange for, hvad andre folk tænker om ham.
- Jeg er homoseksuel, og Paige Noir har været min redning på rigtig mange punkter. Jeg ville ikke være den, jeg er i dag og være nået så langt, som jeg er, uden Paige, siger han.
- Paige er meget mere udadvendt, hvor Jakob normalt trækker sig tilbage og gemmer sig, og her kan Paige hjælpe Jakob til ikke at gemme sig, erkender Jakob Smidt.
Det er ikke nemt at være drag i Odense
Kendte personligheder som Vera fra børneprogrammet Rutsj og Dame Edna var med til at gøre fænomenet mere alment kendt, men også nyere tv-show som amerikanske Rupaul’s Drag Race har fået miljøet til at blomstre.
“Mange ville vende sig om og sige, "Hvad fanden er det?"”
Ifølge Jakob har dragmiljøet i Odense ikke samme fremgang som i mange andre større byer.
- Hvis jeg troppede op som dragqueen i gågaden i Odense, tror jeg, mange ville vende sig om og sige: Hvad fanden er det? Men havde jeg været hoppet ud som drag i København, havde det været meget mere acceptabelt, fortæller han.
- I Odense er der mange, der tror, man som drag er transkønnet, men det er jeg ikke. Jeg er en dragqueen, der elsker at klæde sig ud i dametøj, konstaterer Jakob Smidt.
Hos foreningen Nattens Dronning i Odense er man enige i, at det kan være svært at gå rundt som dragqueen i Odense.
- Jeg kunne aldrig finde på at gå rundt i Odenses gader i dragoutfit, fordi der er mange, der ikke forstår det, siger formanden for foreningen Niels-Martin Sand.
- I Odense er vi vant til at kigge på mennesker, der ligner os selv. I København derimod er der mange flere forskellige typer mennesker. Når folk ser noget, der ikke ligner det, de er vant til, bliver de utrygge, og her reagerer folk på forskellige måder og i værste tilfælde ved fysisk vold, fortæller Niels-Martin Sand.
- Personligt tager jeg taxa frem og tilbage, hvis jeg skal gennem byen i Odense i mit dragkostume. Det kan lægge op til ballade, selvom man ikke har gjort noget, konstaterer han.
Nattens Dronning er blandt andet kendt for at afholde Danmarksmesterskaber i dragqueen-konkurrencer.
I sidste uge valgte Niels-Martin Sand og andre fremtrædende bestyrelsesmedlemmer fra Nattens Dronning at forlade deres poster.
- Vi trænger til nyt blod i bestyrelsen. Her i Odense mangler der udvikling i dragmiljøet og derfor håber jeg, at flere unge som Jakob, vil være en del af foreningen, siger Niels-Martin Sand.
Genbrug gavner miljøet
På landsplan bliver danskerne også bedre og bedre til genbrug, og det gavner klimaet. Produktionen af ét kilo tøj koster ét kilo C02.
Derfor er der brug for, at vi genbruger mere af vores tøj. Danmark er et af verdens mest tøjforbrugende lande, og vi udleder samlet set to millioner ton CO2 om året på tøj.
Faktisk er 80 procent af det tøj, vi smider ud i dag, ikke en gang brugt halvt op. Det tøj vi smider ud har 70 procent af sin levetid tilbage, når det ryger ud. Det viser en undersøgelse fra tænketanken Concito.
Men genbrugstendensen begynder tilsyneladende så småt at påvirke udviklingen. I hvert fald hvad angår købet af nyt tøj.
Det har genbrugsforsker Frederik Larsen tidligere fortalt til TV 2/FYN.
- Der er et fald i købet af nyt tøj, og over den samme periode kan vi også se, at der er en stigning i salg af brugt tøj. Så på den måde er der måske nogle sammenhænge, siger Frederik Larsen.
Når Frederik Larsen siger "måske", skyldes det, at årsag og sammenhæng endnu ikke er undersøgt videnskabeligt. Men udviklingen - at vi køber mere brugt og mindre nyt tøj - er der dog ifølge forskeren ingen tvivl om.
Korte videoer
Natten til søndag lå Madelaine Lundsby-Thomsen i sin seng i sin lejlighed på Nyborgvej og havde svært ved at falde i søvn.
Pludselig hørte hun et brag. Da hun kiggede ud af sit soveværelse-vindue, så hun flammerne.
- Vinduerne var helt lyst op af orange lys, fortæller hun søndag morgen om det syn, hun så på den modsatte side af vejen.
Sådan fandt hun ud af, at der havde været en ”eksplosionsbrand” på Korsløkkevej i Odense SØ omkring klokken 02.29.
Se de voldsomme billeder - så smadret er bygning efter eksplosion
Det er en voldsom brandeksplosion, som natten til søndag ramte en adresse på korsløkkevej i Odense.
Billeder fra stedet viser, at flere døre og vinduer blev blæst ud under eksplosionen. Søndag aften er der endnu uvist, hvad det er, der er eksploderet.
Naboer fortæller, at de blev vækket af et brag, og at der efterfølgende var flammer i en af lejlighederne.
I løbet af søndagen er flere forbipasserende stoppet op for at besigtige skaderne på afstand. Blandt andet rådmand for Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense, Søren Windell (K), der fortæller, at synet vækker mindelser til lignende billeder fra blandt andet Ukraine.
Du kan se billederne i galleriet herunder.
Side om side med lejligheden, hvor eksplosionen skete, bor Christine Mikkelsen. Hun fik en brat opvågning ved lyden af eksplosionen, hvorefter hun ringede til alarmcentralen. Straks efter fik hun hjulpet med at evakuere de andre beboere i opgangen.
I alt blev op mod 40 personer evakueret. 11 kan endnu ikke vende tilbage til deres lejligheder.
Det ved vi, og det mangler vi svar på
Det ved vi
Der er sket en eksplosionsbrand på Korsløkkevej i Odense klokken 02.29.
Flere naboer og beboere i nærheden anmeldte episoden.
Eksplosionen har raseret en opgang og vinduer er blæst ud.
Fire lejligheder har fået vinduer og døre er blæst ud eller ødelagt.
11 personer er evakueret. De er genhuset.
En person er kommet lettere til skade.
Eksplosionen er sket få hundrede meter fra en anden opgang, hvor der i 2023 blev forsøgt sprængt en dynamitbombe ved en opgang.
Politiet mistænker dog ikke, at der er en sammenhæng mellem de to episoder.
Politiet mistænker, at der er tale om en kriminel handling.
Både politi, brandvæsen, ambulancer og Forsvarets ammunitionsrydningstjeneste (EOD) har været på stedet.
Politiet havde i en periode afspærret et større område omkring indgangen. Søndag eftermiddag er det kun opgangen, der er spærret.
Politiet forventer, der kommer til at gå noget tid, før beboerne kan vende tilbage.
Det mangler vi svar på
Vi ved ikke, hvem der står bag sprængningen.
Vi ved ikke, hvem der var målet, og om det er banderelateret.
Vi ved ikke, om politiet har nogen mistænkte i sagen.
Vi kender endnu ikke noget motiv.
Vi ved ikke, hvilket sprængstof der er blevet benyttet.
Kigger ind i kriminelle miljøer
Klokken 10.30 var der pressemøde på politigården i Odense. Her kunne Fyns Politi fortælle, at det for dem endnu er uvist, hvad det er, der har detoneret på Korsløkkevej i nat.
- Jeg kan ikke sige, om det er fyrværkeri eller andet, så det vil jeg ikke udtale mig yderligere om, fortalte politiinspektør Christian Rasmussen og understregede, at det selvfølgelig er noget, de kigger på.
Efterforskningen af hændelsen foregik hele søndagen og både politi, brandvæsen, forsvarets bomberyddere (EOD) og Beredskabsstyrelsen har været til stede i området omkring lejlighedseksplosionen.
Eksplosionsbrand i lejligheder - nu indføres visitationszone
En eksplosionsbrand har natten til søndag fundet sted på en adresse i det sydøstlige Odense.
Det skriver Fyns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.
Branden brød ud klokken 02.29 på Korsløkkevej i Odense SØ, og politiet kunne hurtigt konstatere, at ingen er kommet til skade.
Du kan få alle deltaljer om historien herunder.
Selvom det endnu er tidligt i efterforskningen, peger politiets teori mod et bestemt miljø.
- Jeg er sikker på, at vi skal kigge i kriminelle miljøer for at finde mennesker, der er så skruppelløse at sprænge opgange i luften, hvis det er det, der er sket derude, lød det ydermere fra Christian Rasmussen.
Én person fik nogle småskader som følge af eksplosionsbranden, og bygningen er også blevet beskadiget. Der er hul i taget, sprængte vinduer og mursten, der er fløjet ud på den anden side af bygningen.
Søndag aften meddelte Fyns Politi ydermere, at de som konsekvens af eksplosionen indfører to visitationszoner i området fra 1. februar med virkning fra klokken 19 og 24 timer frem.
Det kommer til at gælde for hele Korsløkkeparken, boligblokke omkring Nyborgvej, Vollsmose, tilstødende kolonihaver og området omkring Rosengårdcenteret og Bilka.
Utryghed i området
Eksplosionen søndag nat har vakt uro i området, fortæller flere af de naboer, som TV 2 Fyn har talt med.
- Det er uroligt at tænke på, fordi vi har lige fået en konklusion for den bombetrussel, der var for to år siden, og hvor stor en radius, den kunne have haft påvirkning på, siger beboer Madelaine Lundsby-Thomsen.
Samme bekymring deler Simon og Maria, som bor i området med deres datter. De overvejer nu, om det er det rette sted at bo.
- Man bliver i tvivl om, hvorvidt det kan ske i vores bygning næste gang, siger Simon.
Maria tilføjer, at de også bekymrer sig om sikkerheden.
Det gør man også hos Fyns Almennyttige Boligselskab. Her bliver den voldsomme eksplosion taget seriøst, og derfor er der også planer om et stormøde med foreningens 2500 beboere. Det fortæller Jacob Michaelsen, der er direktør i Fyns Almennyttige Boligselskab, til Ekstra Bladet.
Borgmester er oprevet
Hændelsen vækker også forargelse hos byens politikere. Borgmester i Odense, Peter Rahbæk Juel (S), kalder det “fuldstændig vanvittigt”.
- Det er ikke nogen hemmelighed, at der er opgør mellem kriminelle klaner i Odense, siger han.
Fyns Politi har endnu ikke oplyst, hvorvidt eksplosionen er banderelateret, eller relaterer sig til personer, som Peter Rahbæk Juel omtaler som værende del af “kriminelle klaner”.
Men finder man ud af, at det er kriminelle klaner, der står bag, understreger borgmesteren, at det er med “hårdest mulig indsats mod dem".
- Det er fængsling, udvisning af landet og opholdsforbud, så man ikke kan komme tilbage til det område, hvor man har begået kriminalitet, siger han.
Søren Windell (K), der er rådmand i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense, sammenligner scenerne i Korsløkkeparken med krig.
- Det er fuldstændig forrykt. Det ligner, at der har været en situation i Ukraine – eller Sarajevo i gamle dage, da man også så sådan nogle billeder, siger han.
Derfor bliver situationen fra hans side også set på med seriøsitet.
- Hvis det er en eskalering, vi begynder at se, hvor man måske begynder med bomber mod mål i bandemiljøet, så har vi en situation, vi er nødt til at reagere kraftigt på, fastslår han.
Et “uroplaget området”
Korsløkkeparken er ikke et helt ubeskrevet blad, når det kommer til at husere bandemedlemmer. Ifølge TV 2 Fyns retsreporter, Peter Frausing, er det et ”uroplaget område”.
- Vi har flere gange set organiseret kriminalitet springe ud her fra Nyborgvej og området omkring, siger han.
Her hentyder han blandt andet til bombesagen på Nyborgvej fra 2023, hvor en dynamit-bombe blev forsøgt sprængt flere gange.
Forsøgte at bombe lejligheder i Odense - nu starter spektakulær retssag mod bagmænd
Torsdag starter retssagen mod tre mænd, som alle er tiltalt for at medvirke i bombeforsøget på Nyborgvej i Odense i december 2023.
Et bombningsforsøg, som var målrettet pårørende til kriminelle med narkogæld.
Fire mænd fik tidligere på året til sammen 28,5 års fængsel for deres roller i sagen, mens en anden mand er idømt fængsel i Sverige for at fremstille bomben. Bomben bestod af over fire kilo dynamit.
De tre nye tiltalte er 20, 21 og 23 år gamle og er alle varetægtsfængslede.
Alle er tiltalt for at være med til at importere bomben fra Sverige, opbevare bomben ulovligt og forsøge at bringe den til sprængning gentagne gange ved adressen på Nyborgvej.
Politiets anklager Daniel Dokkedahl uddyber, at han mener, at de tre tiltalte har haft roller, der bærer mere karakter af at være bagmænd, men at en eller flere af dem tilsyneladende har været fysisk til stede ved sprængningsforsøgene.
Dødelig bombe
Den tidligere retssag afdækkede, at det var en ren tilfældighed, at sprængningen mislykkedes, fordi politiet opdagede gerningsmændene i sidste øjeblik - da lunten var forberedt, og lighteren var tændt.
Bomben skulle være sprængt for at ramme familiemedlemmer til en fængslet mand, som skyldte penge til en kriminel gruppering.
Gælden var opstået, da den fængslede mistede 300 kilo hash til politiet, efter bilen, som stofferne blev smuglet i, blev stoppet i en spektakulær biljagt.
17-årige Ayad Ilias Aziz Abbas blev i foråret idømt ti års fængsel for at være den, der transporterede bomben fra Sverige til Danmark med tog.
Bomben er blevet testet af Forsvaret, og det blev slået fast, at bomben ville være dødelig indenfor en vis radius.
Det er tilsyneladende ikke første gang, at de tre tiltalte har involveret sig i kriminalitet, afslører det fulde anklageskrift.
Eksempelvis er de også tiltalt for at arrangere, at der 28. marts 2023 blev affyret skud med en maskinpistol mod en bolig i Seden.
Det skete, mens to børn opholdt sig i boligen, og det ene af skuddene ramte nær vinduet til stuen, hvor børnene og deres forældre opholdt sig. Også denne episode var tilsyneladende en del af gældsinddrivelsen i forbindelse med den forsvundne hash.
Mishandling og voldtægt
Den 23-årige formodede gerningsmand er samtidig tiltalt for at holde en ung mand fanget under umenneskelige forhold i mindst to uger i foråret 2023.
Under tilfangetagelsen blev offeret udsat for mishandling og en voldtægt, fremgår det under anklageskriftet.
Anklager Daniel Dokkedahl vil ikke uddybe, hvorfor den unge mand blev holdt fanget, men bekræfter, at den tiltalte og offeret havde en relation til hinanden, og at han dermed ikke var et tilfældigt offer.
“Han var ikke et tilfældigt offer”
- Det handlede om nogle interne uoverensstemmelser, siger anklageren.
En stor del af tilfangetagelsen foregik i en lejlighed på et ukendt sted, som ifølge politiet var uegnet til menneskelig beboelse. Blandt andet fordi der blev opbevaret hunde i lejligheden, og deres ekskrementer var spredt ud over hele lejligheden.
Under tilfangetagelsen blev offeret udsat for vold i en sådan grad, at han brækkede anklen. Han blev også påført første- og andengradsforbrændinger i ansigtet, og fik ført en træpæl op i endetarmen, mens han havde en tennisbold i munden.
Overgrebet med træpælen blev optaget og delt på det sociale medie Snapchat.
Gerningsmand og offer
Den 23-årige formodede gerningsmand bag bombeforsøget, mishandlingen og planlægningen af maskinpistol-angrebet har i august vidnet i en anden retssag, hvor han selv var offer.
I sagen, som stammer fra november 2024, er han selv blevet stukket med kniv i ryggen af en maskeret gerningsmand.
Knivstikket punkterede den 23-åriges lunge og ramte blot en centimeter fra kranspulsåren. Ifølge en lægelig vurdering var han i livsfare efter knivstikket.
En 21-årig mand har erkendt knivstikket, men nægter at det var med drab for øje.
13 dage
Sagen mod de tre formodede bombemænd starter ved Retten i Odense torsdag, og der er indtil videre afsat 13 dage til at behandle sagen.
Det ventes, at der kan afsiges dom 20. februar næste år.
Fire mænd er allerede dømt for bombeforsøget, men har anket dommen til landsretten. Der er endnu ikke sat dato på, hvornår sagen i landsretten begynder, men det ventes først at ske i løbet af 2026.
Fyns Politi understregede på pressemødet tidligere, at der umiddelbart ikke er en sammenhæng mellem nattens eksplosionsbrand på Korsløkkevej og sagen på Nyborgvej.
En eksplosionsbrand har natten til søndag fundet sted på en adresse i det sydøstlige Odense.
Det skriver Fyns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.
Branden brød ud klokken 02.29 på Korsløkkevej i Odense SØ, og politiet kunne hurtigt konstatere, at ingen er kommet til skade.
Du kan få alle deltaljer om historien herunder.
kopieret!
Nikolaj Jacobsen har haft et par hektiske døgn, hvor han ikke har vist, hvordan hans midterforsvar skulle se ud, men det hele endte med at gå op i en højere enhed. Det skriver TV 2 Sport.
- Det har selvfølgelig været nogle hektiske dage, jeg har gået og ventet på, om Halds ur kunne tikke rigtigt på et eller andet tidspunkt, og det kunne det så ikke. Her til formiddag måtte vi og Simon tage beslutningen, og så først der få at vide, at han er ude, siger han til TV 2 Sport.
- Det har været en vildt hård turnering, fordi vi også i starten af turneringen havde svært ved at være i det forventningspres, vi selv og omverdenen har skabt.
Det er en voldsom brandeksplosion, som natten til søndag ramte en adresse på korsløkkevej i Odense.
Billeder fra stedet viser, at flere døre og vinduer blev blæst ud under eksplosionen. Søndag aften er der endnu uvist, hvad det er, der er eksploderet.
Naboer fortæller, at de blev vækket af et brag, og at der efterfølgende var flammer i en af lejlighederne.
I løbet af søndagen er flere forbipasserende stoppet op for at besigtige skaderne på afstand. Blandt andet rådmand for Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense, Søren Windell (K), der fortæller, at synet vækker mindelser til lignende billeder fra blandt andet Ukraine.
Du kan se billederne i galleriet herunder.
kopieret!
Er du i tvivl om, hvordan bestemt medicin skal gives, eller hvor lang tid der går, før den virker, så er der ny hjælp at hente.
Som et nyt forsøg har Indenrigs- og Sundhedsministeriet sammen med landets apoteker etableret en ny telefonvejledning - Apotekets Hotline - der har første åbningsdag søndag 1. februar.
Det skriver ministeriet i en pressemeddelelse.
- Med den nye hotline kan social- og sundhedspersonale, pårørende og andre nu let få svar på spørgsmål om medicin, lyder det fra indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde.
Alle kan ringe til telefonvejledningen på 82824343, hvor farmakonomer og farmaceuter sidder klar til at besvare de spørgsmål, der måtte dukke op.
Det fremgår af pressemeddelelsen, at hensigten med den nye hotline er at understøtte både pårørende, men også det danske sundheds- og plejepersonale på et marked, hvor udviklingen går hurtigt.
- Det er oplagt at bruge apotekernes ekspertise på medicinområdet, så deres viden i endnu højere grad kan gavne sundhedspersonalet og de mange pårørende, som håndterer medicin for et familiemedlem, lyder det fra ministeren.
Birthe Søndergaard, der er sundhedsfaglig direktør i Danmarks Apotekerforening, forklarer i en pressemeddelelse, at hotlinen kan bruges, hvis man bliver i tvivl om, hvad der er det rette at gøre i en given situation.
Få den fulde appoplevelse
Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her