Pengetransport røvet på rasteplads

En pengetransport fra selskabet Dansk Værdihåndtering blev mandag aften røvet på rastepladsen Kildebjerg Nord på den fynske motorvej.

Pengetransportens kvindelige chauffør havde netop hentet omsætningen fra en Q8-tank på rastepladsen, da tre engelsktalende mænd kom farende og smed et kraftigt kanonslag. 
- Derefter væltede de kvinden omkuld, løb ind i pengetransporten og stjal et par hvide stofposer med penge - hvor mange ved vi endnu ikke, siger vagtchef Hans Frederiksen ved Fyns Politi. 

Efter røveriet forlod de tre mænd den liggende kvinde og løb bagom tankstationen til en ventende hvid Mercedes kassevogn med gule nummerplader og registreringsnummeret - VP93992 - og navnet "Krüger VVS" skrevet på siden. Ifølge politiet er den stjålet i nabolaget i nat. 

Bilen kørte de væk i ad en række mindre veje bag tankstationen.
- Det virker meget planlagt, siger Hans Frederiksen om overfaldet på den kvindelige chauffør, der slap uden fysiske men. 

/ritzau/

Oversigt

    Oversigt