Regnfuld og lun weekend på Fyn

Selvom weekenden byder på regn og blæst, så er der stadig lune temperaturer til fynboerne.

Lørdagen fortsætter temaet fra den forgangne uge med mere vådt vejr fra morgenstunden. Omkring middagstid stilner regnen dog af, og der kan kommet det, man kalder opholdsvejr - mere tørt eller roligt vejr efter en periode med regn.

Her kan der også være chance for enkelte solstrejf. Ud på de sene eftermiddagstimer kan der dukke en enkelt byge eller to op igen.

Ellers er vejret relativt lunt med temperaturer omkring 12-13 grader. Ud på eftermiddagen frisker vinden op fra syd.

Op til 17 grader

De kommende par dage står det stadigvæk på ustadigt, men også meget lunt vejr. 

Søndag, 1. november, kommer der op til hård vind fra en sydlig retning, mens temperaturen kommer til at ligge omkring 14 grader. To regnvejr skal passere på ugens sidste dag.

Mandag bliver det blæsende, men blæsten, der kommer fra sydvest, samtidig sender temperaturer omkring 16-17 grader op over Fyn.

Oversigt

    Oversigt