kl.
Fyn
Arkiv / Alexander Aagaard
Arkiv / Alexander Aagaard

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Restriktioner forlænges til og med 18. oktober.

De nationale restriktioner bliver fredag forlænget til og med 18. oktober, oplyser sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på et pressemøde.

Desuden kommer forsamlingsforbuddet på over 50 personer også til at omfatte private arrangementer som bryllupper og fødselsdage allerede fra lørdag.

- Vi skruer ned for festerne for at holde andre dele af samfundet åbent.

- Det er beklageligt for dem, der holder fester, men folk er nødt til at skære ned på gæstetiltagene, siger ministeren.

Gå tilbage Del
kl.
Fyn

Coronavirus har spredt sig til hele landet hurtigere end ventet

Der har efter sommeren været lokale udbrud, som kunne håndteres, men nu er det spredt til resten af landet.


Coronavirus har spredt sig hurtigere og bredere til hele landet, end det var ventet.

Sådan lyder det fra direktør i Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm, på et pressemøde i Statsministeriet fredag.

- Vi havde forventet, at smitten ville stige, men det er sket tidligere, end vi havde forventet. Og det er bekymrende, at det er så udbredt, som det er.

- Nu er et flertal af kommunerne over grænsen på 20 smittede ud af 100.000. Og mange forskellige befolkningsgrupper er smittet, siger sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm.

Indfører landsdækkende restriktioner

Det har de seneste måneder været regionale tiltag, men nu bredes restriktionerne ud over hele landet. Det betyder, at restaurationer skal lukke klokken 22, og forsamlinger på over 50 personer bliver forbudt.

Der er dog ikke tale om en national nedlukning ifølge statsminister Mette Frederiksen (S).

Store dele af borgernes hverdagsliv kan fortsætte, siger hun.

Søren Brostrøm fastslår, at de lokale indsatser har været en succes.

- Den lokale indsats vil fortsat være en del af strategien, men fordi vi ser smitten så udbredt, så giver det fagligt set mening, at vi nu lægger et bredt restriktionsniveau ind, siger han.

Smitten har spredt sig

Den spredning, der har været i 17 kommuner i Storkøbenhavn og Odense, ses nu i resten af landet.

- Fra at være lokale udbrud, der kunne kontrolleres, ser vi nu en spredning. Den stigning vi så i 18 kommuner, der var i særlig fokus, ser vi nu i alle kommuner, siger faglig direktør Kåre Mølbak fra Statens Serum Institut.

- Der er ingen kommuner, der er uden risiko. På landsplan har vi 40 tilfælde per 100.000, siger han videre.

Det er et højt niveau, men epidemien er endnu ikke kommet ud af kontrol, uddyber han.

En byfest i Dronninglund har udviklet sig til en superspredningsbegivenhed, som har skabt smittekæder i Nordjylland.

Det har fået smitten til at sprede sig ind på afdelinger i sundhedsvæsnet og plejesektoren, hvor ældre og sårbare er til stede, siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

- Vi har de værktøjer, der skal til, og vi tøver ikke med at bruge dem. Men det står og falder med, at vi alle følger anbefalingerne og holder afstand, siger Magnus Heunicke.

De nationale coronarestriktioner skulle være udløbet 4. oktober, men de bliver altså forlænget med to uger.

Restriktionerne betyder blandt andet, at restauranter, barer og caféer skal lukke klokken 22 i hele landet.

På mødet gjorde sundhedsministeren det også klart, at man arbejder på at forbedre testkapaciteten. Målet er, at man vil kunne teste 70.000 mennesker om dagen.

Derudover meddelte Erhversminister Simon Kollerup (S), at underleverandører til de private fester, der nu skal aflyses, vil kunne modtage kompensation.

For
Tophistorie
Fyn
TV 2

Statsministeriet indkaldte fredag til pressemøde om kriminelle udlændinge.


Til stede ved pressemødet var statsminister Mette Frederiksen, forsvarsminister Troels Lund Poulsen, udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen og udlændinge- og integrationsminister Rasmus Stoklund.


Blandt andet skal flere kriminelle udlændinge udvises. Er man idømt mindst et års ubetinget fængsel for alvorlig kriminalitet som for eksempel grov vold og voldtægt, skal man som klart udgangspunkt udvises.


Der skal også genåbnes en ambassade i Syrien med udpegning af en udsendelsesambassadør, og så skal der flere penge i hånden til afviste asylansøgere og flygtninge og familiesammenførte, der har fået deres opholdstilladelse inddraget og som udrejser frivilligt til Syrien eller Afghanistan i resten af 2026.


Allerede før præsentationen er udvisningsreformen blevet heftigt omdiskuteret, særligt i forbindelse med, at udvisning af udlændinge kan komme i karambolage med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, som sikrer retten til privat- og familieliv.


Liveblog
Regeringen vil udvise alle udlændinge efter dom på mindst et års fængsel - ny reform netop præsenteret

For
Tophistorie
Christoffer Laubel
Christoffer Laubel

Efter seks retsdage og 22 vidneafhøringer er straffesagen mod den tidligere direktør for spillestedet Kansas City Thomas Aarup nær sin afslutning.


Fredag skal anklager og forsvarer fremlægge procedure, hvilket betyder, at de over for dommeren og de to lægdommere, skal argumentere for, hvorfor Thomas Aarup skal dømmes for bedrageri og dokumentfalskneri eller hvorfor han skal frikendes.


Thomas Aarup har fra start nægtet sig skyldig, og hævder, at det var it-problemer, der skyld i, at Odense Kommune modtog forkerte oplysninger alderen på de flere hundrede medlemmer af Kansas City.


Anklageren mener, at Thomas Aarup manipulerede tallene, så hovedparten af medlemmerne fremstod som under 30 år, hvilket gav betydeligt højere tilskud fra folkeoplysningsmidlerne. Virkeligheden var dog, at hovedparten af medlemmerne var over 30 år, og derfor modtog Kansas City uberettiget omkring 6-7 millioner kroner for meget i støtte over en årrække.


Liveblog
Live fra retssag mod direktør - anklager kræver tre års fængsel

For
Tophistorie
Helle Arensbak/Ritzau Scanpix
Helle Arensbak/Ritzau Scanpix

Er du til enten Tobias Rahim, URO, Kalaset og Alex Vargas – eller dem alle sammen, så er der gode nyheder.

For alle fire kunstnere spiller på årets Tinderboxfestival til sommer, oplyser festivalen i en pressemeddelelse.

Det er fjerde dag i træk, at Odense-festivalen løfter sløret for årets kunstnere. I pressemeddelelsen afviser Tinderbox da heller ikke, at der komme flere musiknyheder “de kommende dage”.

De fire kunstnere tilslutter sig en festival, der allerede tæller den amerikanske stjerne Charlie Puth, Moby og velkendte TV-2.

For
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Dyrevelfærdsenheden hos Fyns Politi rykkede for nyligt ud til en kvægbesætning, der var så udmagrede, at 41 kreaturer måtte aflives.

Det oplyser de i en pressemeddelelse.

Det får nu Fyns Politi til at opfordre ejere af dyrehold til at sikre, at udegående dyr har læ, ly og tørt leje samt adgang til foder og vand.

Derudover er det vigtigt med de kolde temperaturer, der er i øjeblikket, at kontrollere, at alle dyr har tilpas pelslag samt er i godt huld.

Fyns Politi understreger, at det er ejerens forpligtelse at tilse udegående dyr en gang i døgnet for at kontrollere, at alle dyr trives – hele året rundt.

I januar har Fyns Politi fået 17 anmeldelser om forhold vedrørende udegående dyr.

For
Odense Boldklub
Odense Boldklub

Hvis fans af OB Q går og smiler ekstra bredt for tiden, er det med god grund. Klubben har nemlig netop tegnet kontrakt med ungdomslandsholdsspilleren Camilla Hjortsø.

Den 24-årige forsvarsspiller kommer til fra ASA fra Aarhus, men har derudover et fornemt CV bestående af norske FK Haugesund, Team Viborg, Vildbjerg SF og Thy-Thisted Q.

- Camilla Hjortsø kommer til OB som en stærk og moderne back, der bringer både erfaring, vindermentalitet og markant fysisk power ind i truppen. Med kampe på både nationalt og internationalt niveau har hun opbygget en robusthed og modenhed, siger sportschef hos OB til klubbens hjemmeside.

Hjortsø har erfaring fra syv U16-kampe og to U17-kampe.

Gå tilbage Del
kl.

OB forlænger med "central spiller"

Odense Boldklub
Odense Boldklub

Hun har markeret sig som en fast del holdets bagkæde, siden hun kom fra B93 i sommer, og nu er arbejdet blevet belønnet.

Sofie Thrige har nemlig netop skrevet under på en kontraktforlængelse, så den 29-årige forsvarsspiller bliver at finde i OB Q i yderligere et år.

– Vi er rigtig glade for at vi har kunnet forlænge med Sofie Thrige. Siden hun kom i sommer, har hun vist, at hun er en rigtig dygtig forsvarsspiller, som både i spillet med bolden og i de defensive dueller kan bidrage til holdet, siger sportschef hos OB Q Mikkel Bo til klubbens hjemmeside.

Sportschefen beskriver Thrige som en “naturlig leder” og en “central spiller i truppen”.

Hun har startet inde i samtlige kampe i sæsonen.

For
Peter Salomon
Peter Salomon

Siden 20. januar har Fyns Politi modtaget “omkring” 20 anmeldelser om indbrud i varebiler i Odense.

Det får nu ordensmagten til at advare ejere af varebiler om, at tage sine forbeholdsregler.

- Vi efterforsker sagerne, men vi vil også opfordre ejere af varebiler til at låse bilen og fjerne eventuelle værdigenstande, når man forlader bilen, lyder det fra Fyns Politi i en pressemeddelelse.

Ifølge politiet er indbruddene typisk sket ved, at tyvene har skaffet sig adgang ved at knuse en rude, brække en dør op eller skære hul i bilen.

Efterfølgende er de sluppet afsted med værktøj, tablets eller andre værdigenstande.

Politiet opfordrer også til, at man parkere sin bil et oplyst eller aflåst sted.

Få den fulde appoplevelse

Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her