Retssag mod Plus-direktør begyndt

Mandag begyndte retssagen mod den tidligere direktør for Plus Forsikring i domhuset i Odense. Den 57-årige tidligere direktør er den eneste tiltalte i efterspillet efter det fynske forsikringsselskabs nedtur for tre år siden.

Kræver fængselstraf

Direktøren er tiltalt for at have udvist grov forsømmelse med tab for de forsikrede til følge, for mandatsvig og bedrageri. Anklagemyndigheden kræver ham idømt fængselstraf. Den 57-årige nægter sig skyldig.

Andre slap med bøder

Den 57-årige direktør er den eneste tiltalte, fordi en særlov har givet bestyrelsen og revisor mulighed for at slippe med bøder. De har betalt mellem 50.000 og 100.000 kroner i bøder.

Sagen begyndte ved Retten i Odense mandag og ventes at slutte senest 15. december.

Oversigt

    Oversigt