Uden vigtige profiler

Mod DVSC Schaeffler nød fynboerne i første halvleg godt af en ganske velspillende Yara ten Holte mellem stængerne. Den hollandske keeper havde fuldstændig styr på flere af de ungarske stykker.

I den anden ende fik duoen med Helene Fauske og Thale Rushfeldt Deila begge godt gang i duellerne og skudarmen.

Odense er fortsat uden profiler som Mie Højlund, Ingvild Bakkerud og Louise Burgaard, og derfor var der lagt meget over på Fauske og Deila i bagkæden.

Men de to nordmænd tog ansvaret på sig med otte mål fordelt mellem dem i første halvleg, mens ten Holte stod med en redningsprocent på 50.

Det gav en fynsk pauseføring på 18-13.

Tendenserne fortsatte efter sidebyttet. Fauske og Deila fik mere hjælp fra kollegaerne i bagkæden, og så voksede føringen til ni mål.

I det sidste kvarter begyndte koncentrationen dog at svigte lidt. Afslutningerne begyndte at mangle kvalitet, mens et par defensive blundere kostede udvisninger for Odense.

Schaeffler udnyttede overtallet til at barbere forspringet ned på fem scoringer, og fortsatte koncentrationssvigt gjorde, at Odense ikke fik genetableret den helt store føring i de sidste minutter.

Står løgblomsterne allerede i haven, kan de også graves op og tages med ind under blomstring. Når de er færdige med at blomstre kan de plantes ud igen, så de kommer igen næste år.

Nyserod kan blomstre både vinter og forår

Nyserod – også kaldet helleborus – er en fællesbetegnelse for juleroser og påskeklokker.

De findes i mere end 500 forskellige arter, og nogle af dem kan blomstre allerede fra december, mens andre først blomstre sidst på foråret. Så med en god planlægning kan man faktisk have blomstrende nyserod i haven halvdelen af året, fortæller Bente Yde Enert.

Planterne er stedsegrønne og giver dermed farve i haven – selv om vinteren.

Hornviol og Stedmoderblomster - det farverige valg

De flittigt blomstrende hornviol og stedmorderblomster er også særdeles populære på denne årstid. De tåler frosten og findes i mange farver.

Vælger man at plante hornviolen i haven, kommer den igen år efter år, mens stedmoderblomsterne kun er etårige og derfor ikke kommer igen.

Hornviolerne egner sig også godt som bunddække ifølge Haveselskabet - for eksempel mellem roser.

Stadig risiko for frost

Weekendens solskinsvejr indbyder til havearbejde, og der er også rig mulighed for at plante og få farver i haver, krukker og altankasser allerede nu.

Det er dog en god ide at have for øje, at vi stadig kan få frost om natten - både natten til lørdag og søndag. Der er derfor stadig mulighed for at blive slemt skuffede, hvis de planter, der plantes ud, ikke tåler frosten.

Der kan komme frost i Danmark i alle årets måneder, men efterhånden som foråret skrider frem, bliver risikoen mindre.

Sympatisk, men…

For selvom Amanda Heitmann indledende kalder forslaget fra Socialdemokratiet for sympatisk, så tøver hun med opbakningen.

- Der er fuld opbakning til mere fleksibilitet gennem hele arbejdslivet. Men der er ikke opbakning til sådan et forslag, der igen mangler finansiering, fortæller hun videre.

Der er heller ikke mange roser at finde om Socialdemokratiets børneudspil, når man spørger folketingskandidat Araz Khan (LA).

- Det lyder som panik før lukketid, lyder det indledende fra ham lørdag.

Og ifølge LA-politikeren er Socialdemokratiets forslag om at lade småbørnsforældre gå ned i tid blot valgflæsk.

- Det er et sympatisk forslag, men det er end ikke finansieret, og det koster jo massivt, forklarer han videre.

Skal give fleksibilitet

Heldigvis for Socialdemokratiet var der dog støtte at finde i egne rækker lørdag. Blandt andet hos folketingskandidat Trine Bramsen (S).

- Vi vil gerne give forældrene lidt mere fleksibilitet, sådan så man har retten til at gå ned i tid, når børnene er helt små.

Og hos hende er en særlig ting i fokus.

- Det skal ikke være sådan, at man går ned med stress, når man er børnefamilie, for det kan vi se, at rigtig mange gør.

- Vi bliver nødt til at have nogle faser i arbejdslivet, og børn er en af faserne, hvor vi synes, man skal have retten til at gå ned i tid, forklarer hun.

Trine Bramsen fortæller afrundende, at de præcise detaljer omkring aftalen skal forhandles på plads af arbejdsmarkedets parter, hvis forslaget bliver til virkelighed.

Et element af risiko

Det siges om kasinoer, at huset altid vinder. Men sådan er det ikke med årsopgørelsen.

Typisk får omkring fire ud af fem penge tilbage, og sidste år var det mere end 25 milliarder kroner, der blev sendt retur til skatteborgere, der havde betalt for meget i løbet af året.

- Når der bliver introduceret et element af risiko, kan dopaminsystemet i hjernen blive mere aktivt, og det kan gøre os mere spændte, opmærksomme og følelsesmæssigt engagerede, forklarer Jon Sigurd Wegener, der er ekstern lektor på Copenhagen Business School (CBS) og foredragsholder om penges effekt på hjernen.

Selvom udfaldet af ens årsopgørelse ikke er tilfældigt, har mange så svært ved at gennemskue, hvorfor deres resultat ser ud, som det gør, at det næsten kan opleves, som om at ”nogen har slået med en terning for én”, siger hjerneforskeren.

- Derfor føler mange sig magtesløse. Det kan næsten føles, som om at man får en dom af staten, som man ikke forstår, og som man ikke har mulighed for at appellere, siger han videre.

Dyrt købt ro i maven

Netop fordi mange har svært ved at gennemskue, hvor meget de egentlig skal betale i skat, vælger nogle at indbetale for meget i håbet om at undgå ubehagelige overraskelser, når årsopgørelsen kommer.

Ifølge Jon Sigurd Wegener er det ofte den samme type person, der gerne vil undgå risiko, som er økonomisk fornuftig, og som er god til at spare op.

Renten på overskydende skat er jo 0 procent. I mange tilfælde kan man jo få mere ud af pengene ved at sætte dem et andet sted end som opsparing hos Skat. Hvis folk ved det, hvorfor gør de så ikke det?

- Den viden betyder næsten ingenting med den måde, vores hjerne er indrettet på. Den er meget lidt modtagelig over for, hvad man kunne kalde rationel information. Det er dybest set følelser, der afgør det hele, uanset om vi vil stå ved det eller ej, siger Jon Sigurd Wegener.

Han påpeger at det for nogle også vil mærkes som en gave, fordi pengene kommer på én gang. Selvom det er ens egne penge bliver pengene ikke spredt ud over året, og derfor kan det ”psykologisk set føles som en gevinst”, forklarer neuroøkonomen.

Små beløb og store følelser

I dag beror en stor del af Skattestyrelsen beregninger på såkaldte automatiske indberetninger. Det vil sige oplysninger om ens skatteforhold, som eksempelvis arbejdsgiver, bank, realkreditinstitut eller andre, der har noget med ens økonomi at gøre, indberetter, uden at man selv skal forholde sig til det.

Det betyder, at selv hvis man ikke ændrer så meget som et komma i sin forskudsopgørelse, vil Skattestyrelsen ofte have en ret god idé om, hvor meget man skal betale i skat, og derfor er der sjældent meget store udsving på årsopgørelsen.

Sidste år var det beløb, som danskerne fik retur i overskydende skat, således omkring 6600 kroner per person i gennemsnit mens restskatten var lige under 10.000 kroner i gennemsnit.

- For ret mange mennesker er det et relativt beskeden beløb, man får enten tilbage, eller som man skal betale ekstra. Så rationelt set burde vi nærmest være ligeglade. Men der er mange følelser forbundet med det, siger Jon Sigurd Wegener.

Data, som revisionshuset BDO har fået fra Skattestyrelsen, viser, at når danskerne er igennem den ofte timelange kø for at komme ind til deres årsopgørelse, bruger de i gennemsnit kun 70 sekunder, inden de går videre.

- Der er nærmest en forventningens glæde eller nervøsitet på spil. Når først man får at vide, hvad årsopgørelsen siger, falder ens stressniveau. Selv hvis man skal betale penge tilbage, kommer der mere ro på, forklarer hjerneforskeren og fortsætter:

- Det er frustrerende for os, at den her information findes - den føles som meget vigtig for os - men at vi ikke kan få adgang til den med det samme. Det oplever vi nærmest ikke i andre sammenhænge.

Lang trænerkarriere

Fra 2013 til 2017 var Nils Nielsen landstræner for de danske fodboldkvinder med EM-sølv som højdepunkt.

Siden trænede han Schweiz, inden Japan ansatte ham som landets første udenlandske cheftræner i slutningen af 2024.

Under den 54-årige danskers ledelse har holdet, der var verdensmestre i 2011, fundet tilbage til topformen efter skuffende resultater ved VM i 2023 og OL i Paris, hvor Japan røg ud i kvartfinalerne af begge.

Japan var forrygende fra start til slut i årets Asian Cup og vandt alle seks kampe med en samlet målscore på 29-1.

For Australien var det snævre finalenederlag et velkendt scenarie. I 2014 og 2018 mødtes Japan og Australien også i finalen, og begge gange vandt Japan 1-0.

Finalen blev punktummet på en turnering, der også har tiltrukket opmærksomhed fra resten af verden af helt andre grunde end spillet på banen.

I gruppespillet nægtede Iran at synge nationalmelodien mod Sydkorea, hvilket skabte frygt for spillernes behandling hjemme.

Flere aktivistgrupper og politikere - herunder USA's præsident, Donald Trump - mente, at Australien burde tilbyde holdet asyl.

Seks spillere og et medlem af holdets stab tog først imod tilbuddet, men fem ændrede senere mening.

Torsdag vendte spillerne hjem og blev hyldet ved en hjemkomstceremoni i Irans hovedstad, Teheran.