Sidste lærlinge fra Lindø

Der var både tårer og smil, da de allersidste ni lærlinge fra Lindøværftet torsdag blev udlært fra Syddansk Erhvervsskole i Odense.

En kleinsmed og otte skibsteknikere kunne i dag lukke endnu et kapitel i Lindøværftets næsten 100 år lange historie. De er nemlig de sidste lærlinge, der er blevet uddannet fra værftet.

I dag blev de fejret af familie og værftet på Odense Tekniske Skole, hvor de også fremviste deres svendeprøver.

Siden lukningen blev en realitet har værftet arbejdet målrettet med at hjælpe lærlingene videre efter læretiden ved at gøre uddannelserne bredere, så de også kan bruges indenfor andre fag.

Oversigt

    Oversigt