Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Den tidligere forsvarsminister for Venstre Søren Gade får nu kritik af Enhedslisten og Alternativet, fordi han både er formand for Folketinget og ansat som bestyrelsesformand i Esbjerg Havn.
Havnen i Esbjerg er i øjeblikket i konkurrence med flere danske havne om at få lov til at producere nye krigsskibe til Forsvaret. Hvis Danmarks kommende krigsskibe – eller dele af dem – skal bygges i Esbjerg, kan det potentielt betyde milliardstore investeringer og hundredvis af nye arbejdspladser.
Forligskredsen bag forsvarsaftalen er i de her måneder ved at beslutte sig for, hvem der skal bygge den næste generation af danske krigsskibe.
Dobbeltrolle bekymrer
Ifølge TV 2s oplysninger giver Søren Gades dobbeltrolle bekymringer i havnebranchen, men ingen ønsker at udtale sig af frygt for, at det kan skade deres forretning.
Bekymringen er, at den tidligere forsvarsminister og nuværende formand for Folketinget via sit politiske netværk kan sikre Esbjerg Havn nogle fordele, som de andre havne, der også gerne vil bygge krigsskibe, ikke har.
Enhedslistens Peder Hvelplund var også kritisk i 2022, da Søren Gade besluttede at beholde sin post som bestyrelsesformand i Esbjerg Havn, selv om han netop var blevet udpeget som Folketingets formand.
Tre år senere er Hvelplund ikke blevet mindre kritisk – tværtimod.
- Folketingets formand skal fungere som tillidsmand for alle medlemmer af Folketinget. Det må ikke være en post, der bliver brugt til at pleje særinteresser og på den måde kaster smuds på embedet, siger han.
Det er jo ikke Søren Gade, der bestemmer, hvor der skal bygges krigsskibe i Danmark, så hvorfor skulle det være et problem, at han også er bestyrelsesformand?
- Som Folketingets formand har man både en formel og en uformel magt. Den uformelle magt handler om, at man kan lade et ord falde, fordi man ved, at der bliver lyttet særligt efter i de allerøverste magtcirkler, hvor man kommer. Og på den måde kan man påvirke beslutninger.
Alternativets Sascha Faxe kritiserer også dobbeltrollen.
- Problemet er, at posten som bestyrelsesformand i Esbjerg Havn betyder, at der kan sættes spørgsmålstegn ved hans rolle og hans interesser.
Søren Gade har ikke ønsket at kommentere sagen til TV 2 Fyn.
Fremstår småkorrupt
Ifølge Benjamin Krag Egerod, der er adjunkt ved Copenhagen Business School og forsker i lobbyisme og politisk magt, viser forskningen, at parlamentsmedlemmer generelt har svært ved at håndtere dobbeltroller.
- I de lande, hvor bijob er tilladt, kan vi se, at parlamentsmedlemmerne begynder at opføre sig på en måde, der kommer deres bijob-arbejdsgivere til gode, siger han og tilføjer, at forskningen er lavet i lande, Danmark normalt sammenligner sig med - eksempelvis Norge, Tyskland, Storbritannien og Australien.
Benjamin Krag Egerod vurderer ikke, at dobbeltroller i politik er noget, som den brede offentlighed reagerer positivt på.
- Det fremstår småkorrupt - også selv om det ikke nødvendigvis er det.
Fire havne i spil
Hvis krigsskibene - eller dele af dem - ender med at skulle bygges i Danmark, er der lige nu potentielt fire steder, hvor det kan ske.
Det er Frederikshavn Havn, Odense Havn, Skagen Havn og Esbjerg Havn.
Forleden kunne DR fortælle, at også Mærsk har tilbudt at bygge fregatter på virksomhedens værft i Sydkorea.
Esbjerg blev lanceret som et nyt centrum for skibsbyggeri, da Berlingske i midten af marts kunne fortælle om et nyt konsortium med navnet Danske Flådeskibe K/S.
Konsortiet består af våbenproducenten Terma, Odense Maritime Technology (OMT), PensionDanmark og senest er virksomheden Semco Maritime med hovedkvarter i Esbjerg blevet føjet til listen.
Konsortiets plan er, at krigsskibene skal bestå af moduler, der bliver bygget forskellige steder i landet. Modulerne skal så fragtes til havnen i Esbjerg, hvor krigsskibene skal samles i en stor fabrikshal, der skal bygges.
For Søren Gade er risikoen ifølge forskeren, at dobbeltrollen reflekterer dårligt på hans parti og på regeringen:
- Det ser ikke godt ud, at han på den måde har flere interesser, siger han.
På lidt længere sigt peger Benjamin Krag Egerod på en risiko for, at Søren Gades eksempel kan være med til at underminere danskernes tillid til de folkevalgte og det politiske system.
- Der er ikke lavet forskning på området, men jeg ville forvente, at det ville være tilfældet. Folk opfatter det ikke som noget positivt – tværtimod.
Lynanalyse
Det er uantasteligheden ved folkestyrets allerfineste post – formandsposten i Folketinget - der er på spil i debatten om Søren Gades dobbeltrolle.
For uanset at Søren Gade måtte have juraen i ryggen, uanset at han måtte bestride begge poster til 12-taller og med den højest opnåelige grad af habilitet, så er det ikke mindst angribeligheden, der forarger og provokerer kritikerne. Altså dét, at der overhovedet kan opstå mistanker om en sammenblanding med benhårde kommercielle interesser i Gades anden rolle som spydspids for Esbjerg Havn.
Så det handler ikke nødvendigvis om skjulte anklager mod Søren Gade, men bare om den kendsgerning, at dobbeltrollen gør formandsposten i Folketinget sårbar for den slags mistanker.
Ask Rostrup, Politisk analytiker
Godkendt af Folketinget
Da Søren Gade blev Folketingets nye formand, forventede Esbjerg Havn ikke, at han ville fortsætte på posten som bestyrelsesformand.
”Man skal i udgangspunktet træde ud af alt, hvis man bliver formand for Folketinget, men man kan, når man bliver udpeget, bede om at få lov til at beholde et eller flere hverv”, sagde Esbjergs borgmester og næstformand i Esbjerg Havns bestyrelse Jesper Frost Rasmussen dengang til JydskeVestkysten og tilføjede, at “som landet ligger, så er der i hvert fald en overhængende risiko for, at vi skal ud og finde en ny formand”.
Det slap havnen dog for.
Søren Gade valgte at fortsætte som bestyrelsesformand sideløbende med posten i Folketinget.
Selv om beslutningen udløste kritik, afgjorde et flertal i Udvalget for Forretningsordenen, at Søren Gade kunne fortsætte med sine bijobs.
Tavshed i havnemiljøet
Vi har spurgt repræsentanter fra flere danske havne. Ingen har ønsket at udtale sig om Søren Gades dobbeltrolle.
Adm. direktør for Odense Havn og daværende bestyrelsesformand for brancheorganisationen Danske Havne Carsten Aae udtalte sig til Jyllands-Posten i 2023 i kraft af sin rolle som direktør for Odense Havn. Han beskrev dengang Søren Gades dobbeltrolle som et “kildent spørgsmål”.
I 2024 meldte Esbjerg Havn sig ud af brancheorganisationen Danske Havne, som Carsten Aae dengang var i spidsen for.
Næstformand i Esbjerg Havns bestyrelse og Venstre-borgmester i Esbjerg Jesper Frost Rasmussen lagde ikke skjul på, at kritikken af Søren Gades dobbeltrolle spillede en rolle for beslutningen.
- Det blev nok den berømte dråbe, sagde Jesper Frost Rasmusen til DK Nyt og tilføjede om havnedirektørens udtalelse:
- Det skal han ikke blande sig i.
Sårbar situation
For Alternativets forsvarsordfører, Sascha Faxe, handler kritikken ikke om hendes personlige tillid til Søren Gade, men om generelle principper.
- Hvis han var et menigt medlem af Folketinget, ville jeg se anderledes på det, men Søren Gade er formand for Folketinget. Det er den mest magtfulde post i Folketinget, siger hun.
Sascha Faxe mener, at Folketingets formand skal være “uangribelig”.
- Han stiller sig selv i en sårbar situation, og han gør alle os medlemmer af Folketinget sårbare ved at sætte sig selv i den her situation.
Enhedslistens Peder Hvelplund kalder det “naturligt”, at Folketingets formand normalt frasiger sig andre hverv for at undgå, at der kan opstå en mistanke om andre særinteresser.
- I det her tilfælde er risikoen, at Esbjerg og Esbjerg Havn bliver begunstiget på bekostning af andre, som på baggrund af objektive vurderinger bedre ville kunne løse opgaven, siger han.
Tavshed og opbakning
Flere partier på Christiansborg ønsker ikke at kommentere sagen.
Et af dem er De Konservative.
Tilbage i 2022 sendte partiets daværende gruppeformand Mai Mercado ellers en sms til DR, hvor hun gjorde det klart, at “som formand for Folketinget forventes man ikke at have andet ved siden af. Derfor overrasker det mig, at Søren Gade ikke har frasagt sig posten for Esbjerg Havn”.
SF var også kritiske i 2022. Det er dog ikke lykkedes TV 2 at få en kommentar fra partiets forsvarsordfører Anne Valentina Berthelsen.
De radikale og Danmarksdemokraterne ønsker heller ikke at udtale sig om sagen.
Liberal Alliances finansordfører Ole Birk Olesen siger til TV 2, at han gerne vil forsvare Søren Gades ret til at have et bijob ved siden af posten som Folketingets formand.
- Folketingets formand har ikke magt til at bestemme, hvor regeringen skal købe fregatter, skriver han i en sms til TV 2.
Dansk Folkepartis Alex Ahrendtsen siger til TV 2, at han har fuld tillid til Søren Gade.
Indstillingen er den samme hos brancheorganisationen Danske Havne.
Formand for Danske Havne, Thomas Elm Kampmann mener sagtens, at Søren Gade kan adskille de to hverv.
- Det er overhovedet ikke et problem at sidde som formand for Folketinget og som formand for Esbjerg Havn, siger han til TV 2.
Korte videoer
Afslag.
Det var den afgørelse Mie Kops modtog fra studienævnet på SDU, da hun havde søgt dispensation på grund af hendes mors kræftsygdom og senere dødsfald.
Efter et længere kræftforløb gik Mie Kops' mor nemlig bort den 30. november 2025. Mie studerer dagligt Idræt og Sundhed på SDU, men på grund af morens hårde sygdomsforløb og senere dødsfald måtte Mie Kops tage en pause fra studiet.
Pausen fra studiet løb fra fredag den 21. november 2025 til og med den 3. december 2025. I denne periode missede Mie Kops seks gange af 60 minutters undervisning, hvilket efterlod hende med 40 procents fravær. Fraværsprocenten må højest være 20 procent for at opfylde kravet om aktiv deltagelse.
Selvom Mie Kops altså har bestået eksamen i faget, så betyder hendes fravær at hun skal lave en opgave. Det er netop fraværet og dermed opgaven, hun har søgt dispensation for.
Men til hendes store overraskelse, blev hun modtaget af et afslag fra studienævnet.
- Jeg synes godt, man kunne kigge på mig som menneske og ikke kun på papirer. Når det drejer sig om ét ECTS-point og min situation, så synes jeg, det er meget, når jeg allerede har bevist til eksamen, at jeg godt kan finde ud af det og består med en fin karakter, siger Mie Kops.
Studieaktivitet er et krav
På trods af at Mie Kops har bestået eksamen, som tæller for fire ECTS-point, så mangler hun fortsat et enkelt ECTS-point for at bestå hele faget.
Faget er nemlig sat sammen på den måde, at det består af i alt fem ECTS-point, hvor fire af ECTS-pointene bestås, når man består eksamen. Det sidste ECTS-point består man ved at have været fysisk til undervisningen nok gange.
- Jeg forstår godt budskabet om aktiv deltagelse. Selvfølgelig skal man være aktiv og deltagende på en idrætsuddannelse. Men jeg synes også, man skal kigge på nogle ekstraordinære situationer, som min er, siger Mie Kops.
På MitSDU kan man finde vejledninger om dispensation. Her fremgår det, at universitetet i særlige tilfælde kan dispensere fra reglerne. Det kan være, hvis der er usædvanlige forhold, herunder dokumenteret sygdom hos nærmeste familie eller dødsfald i nærmeste familie.
Studienævnet gav dog afslag på hendes ansøgning om dispensation med begrundelsen om, at de usædvanlige forhold ikke var af en varighed, der kan danne grundlag for en dispensation til en ændring af prøveformen.
Vil have vigtigt budskab frem
Trods det hårde forløb har Mie Kops accepteret afgørelsen. Hun skal derfor lave en reeksamen, hvor hun både skal lave en video og dertilhørende skriftlig prøve for at bestå det sidste ECTS-point.
Men for Mie Kops er det vigtigt, at hendes budskab ikke bliver set som et forsøg på mudderkast. Hun står nemlig ikke frem for at få ændret afgørelsen.
- Mit håb er, at der kommer mere fokus på at hjælpe studerende i en situation som min. Det kan jo være alle mulige situationer, men grib de studerende. Så jeg håber, at der måske bliver kigget lidt i sømmene på nogle af de ting. Jeg vil bare gerne have sat fokus på, at jeg faktisk ikke synes, at det er okay, den måde det er foregået på, siger Mie Kops.
Det har ikke været muligt at få et interview med Studienævnet for Idræt og Sundhed på SDU. I stedet har det sendt et skriftligt svar fra studienævnsforperson, Annemari Munk Svendsen. Her skriver hun blandt andet:
- Det er vigtigt at understrege, at studienævnssager behandles ordentligt, sagligt og efter de gældende regler. Universitetet er samtidig underlagt tavshedspligt og kan derfor ikke videregive fortrolige eller personfølsomme oplysninger. Det betyder, at vi ikke kan udtale os konkret om sager vedrørende studerende eller ansatte. Tavshedspligten indebærer også, at universitetet ikke offentligt kan korrigere eller kommentere oplysninger om den enkelte sag.
Annemari Munk Svendsen skriver også, at det er muligt at klage over afgørelsen, men det vil Mie Kops ikke gøre.
To unge mænd mistede torsdag aften livet i en færdselsulykke i Stoense på Nordlangeland.
Fredag aften var der mødt rigtig mange mennesker mødt op ved ulykkesstedet tæt ved Stoense Kirke for at mindes de to dræbte.
- Stemningen i Stoense har været præget af chok. Folk er chokeret over ulykken, siger TV 2 Fyns reporter Martin Mulvad, der er til stede ved mindehøjtideligheden.
Ifølge TV 2 Fyns reporter er flere hundrede mennesker mødt op.
Blomster og lys
En bilklub fra Odense havde arrangeret begivenheden på sociale medier, så de to dræbte kunne blive mindet i stilhed.
Foran kirken havde familier, venner og andre fremmødte i løbet af dagen sat blomster og lys op.
Dødsulykken på Langeland er den seneste i rækken af dødsulykker, hvor særligt unge mænd er involveret.
I 2024 blev i alt 69 mennesker dræbt i personbiler på landsplan. Antallet har været stigende de seneste år, og omkring tre ud af fire dræbte i ulykkerne er mænd.
Antal dødsfald i personbiler på landsplan
2021: 54
2022: 68
2023: 64
2024: 69
Kilde: Vejdirektoratet
Ulykken skete 21.14 torsdag aften. Begge mænd, der er i 20’erne, blev erklæret døde på stedet af en ambulancelæge. Der er tale om to mænd fra lokalområdet.
Det er stadig uvist, hvorfor ulykken skete. Ifølge Fyns Politi vil det blive klarlagt af en bilinspektør, der undersøger ulykken.
kopieret!
Statsminister Mette Frederiksen har udskrevet folketingsvalg.
Valget skal afholdes 24. marts.
Du kan følge med i seneste nyt om valget i TV 2 Fyns liveblog herunder.
Samtlige tog mellem Odense og Svendborg erstattes af busser lørdag og søndag.
Sådan lyder det fra GoCollective.
Ændringerne skyldes planlagt sporarbejde.
Lørdagen begynder med regn for den østlige halvdel af Fyn, og der kan også være tåge og dis flere steder.
Op ad dagen skulle det dog gerne holde tørt for langt de fleste, før mere udbredt regn rammer øerne sent på eftermiddagen.
Temperatureren kommer til at ligge på mellem 6 og 8 grader, mens vinden aftager efter et par blæsende dage.
OB har kurs mod rekord - men kan de klare de mange fans?
Der har været godt gang i tælleapparaterne på Odense Stadion i denne...
Der har været godt gang i tælleapparaterne på Odense Stadion i denne sæson. I alt har 110.376 mennesker set OB's 11 kampe i Superligaen, hvilket svarer til 10.034 tilskuere i snit. Men kan de håndtere de mange fans?
Kan du ikke finde hoved og hale i alle de forskellige partiers politiske udspil efter valgudskrivelsen den 26. februar?
Så læs med her, hvor TV 2 Fyn har samlet et udpluk af diverse udspil fra valgkampen.
Men ét parti skiller sig markant ud - de har nemlig ikke fremlagt et eneste udspil. Samtidigt kalder han niveauet af andre partiers udspil for ”pinligt ringe.”
Se et udpluk af partiernes udspil her - ét parti skiller sig ud
Socialdemokratiet
Statsministeren fremførte partiets udspil om formueskat direkte på talerstolen efter valget blev udskrevet. De vil indføre en formueskat på de største formuer for at bekæmpe stigende ulighed. Partiet foreslår en årlig skat på 0,5 pct. af formuer over 25 mio. kr. for enlige og 50 mio. kr. for par. Den skal finansiere "Lilleskolen" med 4.000 nye lærere og 5 mia. kr. til folkeskolen.
Socialdemokratiet har også lavet et pensionsudspil og et udlændingeudspil med blandt andet mere administrativ beslutningskraft i sager om udvisninger.
SF
Den 12. marts udkom der et fælles udspil fra Socialdemokratiet og SF, som måske skal sidde i regering sammen efter valget. De vil afsætte cirka to milliarder kroner til at give flere folkepensionister en ældrecheck. Det er det første fælles udspil fra Socialdemokratiet og SF forud for folketingsvalget 24. marts.
SF vil også ændre mere i ældreplejen. I dag er det forskelligt fra kommune til kommune, hvordan ældre bliver visiteret til en plejehjemsplads. SF foreslår, at der skal være "nationale retningslinjer." Det vil de finansiere ved at rulle regeringens lempelser ved generationsskifte tilbage og indføre lagerbeskatning af ejendomsavancer.
SF, Enhedslisten, De Radikale og Alternativet præsenterede også et udspil om sprøjteforbud ved en drikkevandsboring i Ishøj.
Det Konservative Folkeparti
Den 12. marts kom De Konservative med et gigtudspil. De vil sikre behandling af gigt inden for 30 dage. På denne tid sidste år var den gennemsnitlige ventetid hos en gigtlæge ifølge Danske Patienter mere end 14 uger, men står det til De Konservative, skal det tal bringes ned, så gigtpatienter ikke venter længere end 30 dage på en tid hos en speciallæge.
Venstre
Den 1. marts kom Venstres udspil om statsborgerskab. Partiet vil kunne fratage statsborgerskab, hvis man begår grov kriminalitet og får en ubetinget dom inden for fem år efter at have fået dansk pas.
Den 11. marts udkom Venstres udspil, om at de vil aflaste pårørende til demente med fast demenskoordinator. I et nyt udspil vil Venstre bruge 500 millioner til at styrke demensområdet ved at indføre demenspakker.
Moderaterne
Den 11. marts udkom Moderaternes sundhedsudspil om, at de vil sikre tidligere opsporing af sygdom og mere ens akut hjælp i hele landet. De vil indføre sundhedstjek til alle over 50 år, styrke akutberedskabet med fælles standarder og sikre, at flere kan få hjælp tæt på hjemmet. Derudover vil de prioritere bedre indsats for kronisk syge og finansiere pakken ved at bevare chokoladeafgiften.
De Radikale
Den 10. marts udmeldte Radikale, at de vil halvere svineproduktionen i Danmark. De Radikale vil med seks krav reducere svineproduktionen markant. Det kan betyde dyrere svinekød, erkender partiet.
Derudover meldte de ud den 6. marts, at de vil give lov til tidligere folkepension med lavere ydelse. De Radikale vil gøre folkepensionen mere fleksibel med mulighed for tidligere - men også lavere - udbetaling.
SF, Enhedslisten, De Radikale og Alternativet præsenterede også et udspil om sprøjteforbud ved en drikkevandsboring i Ishøj.
Enhedslisten
Den 6. marts udmeldte Enhedslisten, at de vil sætte loft på husleje i pressede boligområder. Enhedslisten foreslår, at regeringen årligt skal udpege byområder med problematisk stigende huslejer.
SF, Enhedslisten, De Radikale og Alternativet præsenterede også et udspil om sprøjteforbud ved en drikkevandsboring i Ishøj.
Liberal Alliance
Den 8. marts kom Liberal Alliance med et udspil om øjeblikkeligt asylstop. Det skal ske ved at suspendere spontanasyl. Lykkes det ikke inden for konventionerne, vil partiet lade Danmark udtræde og genindtræde med forbehold for asylbehandling.
Den 12. marts kom de med et nyt udspil om at skabe 100 nye virksomheder om dagen. Planen bygger på lavere selskabs- og kapitalskatter, et loft over erhvervsbureaukrati og en mere attraktiv aktiesparekonto. Samtidig vil partiet afskaffe lagerbeskatningen, forbedre reglerne for medarbejderaktier og hæve momsgrænsen til 80.000 kr.
Liberal Alliance har også bygget videre på deres Atomkraftudspil fra 2025, om to atomkraftværker i Danmark. Planen omfatter to værker, der skal levere både strøm og varme, og på sigt udrulle atomkraft flere steder samt udfase biomasse i fjernvarmen. Udspillet indeholder en 24‑punktplan for myndighedsforberedelse, nordisk samarbejde, placering og håndtering af affald. Partiet vil også afsætte 2 mia. kr. årligt til forskning i atomkraft og grøn teknologi.
Danmarksdemokraterne
Den 4. marts kom Danmarksdemokraterne med et udspil, om at de vil stramme reglerne mod ulovlige demonstrationer.
Partiet foreslår markant højere bøder - trækkes direkte fra SU eller løn -, straksdomme ved gentagelser og mulighed for indrejse- og opholdsforbud for aktivister. Ulovlig aktivisme skal kunne fremgå af straffeattesten, og politiet skal have udvidede beføjelser ved vejblokader.
Den 11. marts foreslog Dansk Folkeparti sammen med Danmarksdemokraterne at sænke afgiften på brændstof.
Dansk Folkeparti
Den 11. marts foreslog Dansk Folkeparti sammen med Danmarksdemokraterne at sænke afgiften på brændstof. Dansk Folkeparti foreslår konkret at sænke afgiften med 2,68 kroner per liter benzin og 1,80 kroner per liter diesel.
Alternativet
Kort før valget blev udskrevet, kom Alternativet med et udspil om, at de vil stoppe uværdig svineproduktion i Danmark. Alternativet vil gøre op med forhold, de mener strider mod dyrevelfærdsloven.
Partiet foreslår en bindende svinepagt mellem partier, der vil sikre bedre velfærd for grisene. Alternativet kræver et opgør med ekstrem avl, stop for fiksering af søer, stop for rutinemæssig halekupering, mere plads og rodemateriale - og at kravene skal være fuldt indfriet senest i 2030.
SF, Enhedslisten, De Radikale og Alternativet præsenterede også et udspil om sprøjteforbud ved en drikkevandsboring i Ishøj.
Borgernes Parti
Lars Boje Mathiesens parti har valgt ikke at komme med nogle udspil endnu. TV 2 Fyn har adspurgt partilederen, hvorfor det er tilfældet.
Han udtaler, at det er fordi "mængden og kvaliteten fra de andre (partier red.) har nået et pinligt ringe og ugennemarbejdet niveau."
- Vi har i Borgernes Parti løbende siden vores start fremlagt god, konkret og løsningsorienteret politik, som adresserer udfordringer i samfundet, og det vil vi selvfølgelig blive ved med, svarer han.
kopieret!
Mai Mercado (K) er savnet i valgkampen.
Det gør flere af hendes politiske modstandere fra Fyn klart i en video, som Mercado har delt på Instagram fredag aften.
- Det er ikke det samme uden dig, lyder det fra Bjørn Brandenborg (S).
- Jeg kommer til at savne dig, siger DFs Alex Arhendtsen.
- Jeg sender kærlighed, gode tanker og styrke, er ordene fra Rosa Eriksen.
Jens Henrik Thulesen Dahl (DD) mener, at “det er blevet lidt tomt på Fyn" uden hende.
Og det er bare udvalgte eksempler, for også Karsten Hønge (SF), Katrine Daugaard (LA) og Victoria Velasquez (EL) sender varme ord til det erfarne folketingsmedlem.
Mercado har været sygemeldt, siden hun i 2025 blev ramt af brystkræft. Det betyder, at hendes valgkampagne bliver ført digitalt, og hun ikke deltager i debatter eller deler flyers ud på gader og stræder.
Angsten for at dø fra sine børn var det værste, da Mai Mercado fik brystkræft
I august 2025 fik tidligere minister Mai Mercado (K) en livsforandrende besked. Hun havde brystkræft. Efter en benhård behandling med operation, kemo og stråler står hun nu på benene igen, men er for evigt forandret.
- Jeg har fået fjernet det ene bryst, og jeg skal have fjernet det andet bryst på et tidspunkt, fordi jeg er i høj risiko for tilbagefald. Dem får jeg genskabt. Jeg mærker stor taknemmelighed og glæde over at være i live. Dødsangsten skal ikke definere mig.
Det fortæller Mai Mercado, fynskvalgt folketingsmedlem for Det Konservative Folkeparti, om i TV 2 Fyns portrætvodcast “Vendepunktet med Signe Ryge”.
Når hun tænker tilbage på den dag i august, hvor hun påbegyndte behandling, var hun et på alle måder andet sted end i dag:
- Jeg tænkte, at nu må jeg bare bide tænderne sammen, blive opereret, have kemo og strålebehandling, og så er jeg færdig. Når jeg kigger tilbage nu, kan jeg jo godt se, at det var meget naivt. Fordi man forandrer sig både fysisk og psykisk. Men det var nok meget godt, at jeg ikke vidste, hvor slemt det ville blive.
For den 45-årige mor til to børn på ni og 12 år, var kræftdiagnosen og behandlingen som at sætte sig op i en rutsjebane og ikke have nogen indflydelse på turen.
- Og jeg kan ikke engang lide at køre i rutsjebane. Jeg vil hellere være den, der holder jakkerne.
Hør hele interviewet der, hvor du normalt hører podcasts
Delte meget på sociale medier
Mai Mercado har fra første dag valgt at være åben om sin diagnose og behandling. 25. august 2025 skrev hun den første besked på Instagram og Facebook og fik overvældende stor respons.
- Jeg kunne virkelig mærke det der søsterfællesskab for kvinder, som har brystkræft. Jeg fik et fællesskab, som jeg kunne spejle mig i, og og hvor jeg kunne følge deres rejse igennem det at at blive behandlet for brystkræft. Og det synes jeg faktisk var meget rart, for så stod jeg ikke alene.
Også familier og venner har været enestående i deres støtte:
- Det bedste råd er at gøre noget. Møde op med en lasagne eller svinge en støvsuger. Intet er for småt. Det værste er at sige: “Jeg kommer på besøg på et tidspunkt” - og så ikke gøre det. Dem har der været en del af. Og det sætter sig som en rigtig stor skuffelse. Omvendt er vi blevet virkelig overrasket over, hvem der faktisk viste sig at være vores nære netværk. Familie og venner, som vi egentlig ikke kender særlig godt, er kommet forbi med mad og støtte. De har bare været der for os.
Slidt og træt
Lige nu er Mai Mercado et sted, som udefra set er rigtigt godt. Kræften er opereret væk, kemo og strålebehandling er overstået. Nu venter fem års medicinsk efterbehandling. Alligevel er det ingen dans på roser.
- Jeg er slidt, utroligt træt, og ressourcerne er helt i bund. Det er de også for min mand og for vores børn. Det tror jeg er meget naturligt, fordi selvom jeg i fredags havde den sidste strålebehandling og tænkte: “Nu er jeg færdig”, så er det netop der, man opdager, hvor træt man er, hvor hårdt det faktisk har været, og hvor meget det har påvirket hele familien. Så der venter nogle nogle måneder nu, som handler om at hele, at restituere og komme på fode igen.
På røven hvis valg
I disse dage svirrer rygterne om et snarligt folketingsvalg, hvilket Mai Mercado som folketingskandidat for Det Konservative Folkeparti ikke ligefrem håber på.
- Jeg er helt på røven, hvis der bliver udskrevet valg i næste uge, for så kommer min kampagne kun til at være digital. Jeg er ikke der, hvor jeg kan lave en valgkampagne, som jeg plejer. Jeg kommer til at vende tilbage til politik i god form på et tidspunkt, men lige nu er ressourcerne bare helt i bund. Jeg følger jo stadigvæk med i og interesserer mig politik, men jeg har virkelig prioriteret at blive rask, og der ligger stadigvæk et stort helingsarbejde foran mig.
Populær hos vælgerne
Men Mai Marcado nyder lige nu stor popularitet hos vælgerne. Ifølge en ny meningsmåling, som analyseinstituttet Wilke har lavet for TV 2 Fyn, så er hun den fjerdemest populære kandidat af de folketingsmedlemmer, som er valgt på Fyn, og som stiller op til folketingsvalget. Fem procent af fynboerne svarede i meningsmålingen, at de ville stemme personligt på Mai Mercado, hvis der valg i dag.
Det er kun overgået af Karsten Hønge (SF) med 10 procent, Victoria Velasquez (EL) med seks procent og Bjørn Brandeborg (S) også med seks procent.
Samtidig er hun den fynske politiker på listen, som allerflest kender. Kun 15 procent siger, at de ikke kender hende, og det tal er der ingen af de andre kandidater, der kommer i nærheden af.
Blive kærester igen
Mai Mercados mand Chris har været en kæmpe støtte hele vejen. Nu glæder hun sig til den dag, hvor de kan lægge patient/pårørende forholdet på hylden.
- Jeg vil ikke have ordet pårørende mellem os mere. Jeg vil være hans kone og hans fortrolige, hans elsker, hans kæreste og alt det, der har været på pause i mange måneder. Det vil jeg tilbage til, det vil jeg genopdage, og det vil jeg genopfinde, og jeg vil sparke hele det der pårørendeforhold langt, langt væk. Jeg vil rigtig gerne se ind i en sommer, hvor vi kan tage på Tinderbox, høre noget god musik og hygge os med hinanden, og hvor jeg ikke bliver træt, men bare skal være glad og nyde livet.
Dødsangst og livskvalitet
Det seneste halve år har på mange måder været livsforandrende for Mai Mercado. Angsten for at dø fra sine børn har til tider trukket hende ned i et sort hul, men hun havde – til sin egen overraskelse – evnen til at se angsten i øjnene:
- Fremfor at putte alle de svære følelser ned i en sæk og lukke den, så har jeg forholdt mig til følelserne, når de dukkede op. Jeg tror ikke, man kan undgå at komme ned i de dybeste huller, så for mig har det givet mening at at kigge på angsten, altså nærmest bogstaveligt sætte en form og farve på, og undersøge det, når følelsen kommer.
Angsten for at dø – og at dø fra børnene – har været meget præsent for Mai Mercado.
- Det har betydet, at jeg også mærker stor taknemmelighed og livsglæde. Det bliver lidt klicheagtigt, men når man står i en svær situation, så bliver man taknemmelig for alt det, man har. Det håber jeg, at jeg tager med mig. Kræften er jo væk opereret væk, men tankerne om, at den kommer tilbage kan jeg ikke undgå.
- Men de mørke tanker må ikke overtage herredømmet, de må ikke definere mig.
I dag mærker hun en meget stor glæde over de tilsyneladende små oplevelser i den nære hverdag med sine kære.
- For eksempel kunne jeg inden sygdommen finde på at speede putteritualet op og synge godnatsangen for min datter i hurtigt tempo. I dag synger jeg så langsomt jeg kan, for jeg nyder, at jeg er i live og at jeg overhovedet kan være her for mine børn.
Videohilsnen fra kollegaerne udløser en længere tekst fra Mercado.
- Det betyder mere, end man måske lige skulle tro, skriver hun til videoen.
- I debatterne går vi til stålet. Det er vores opgave. Vi er uenige, og vi siger det tydeligt. Men uden for scenen er der ofte rigtig godt sammenhold på tværs af partierne. Man lærer hinanden at kende, og der opstår endda venskaber.
kopieret!
Forfatteren Tage Skou-Hansen har engang skrevet i romanen Fodboldenglen, at fodbold er som et skakspil, hvor brikkerne kan bevæge sig. Og for OB-træner Alexander Zorniger er der lige nu flere overvejelser omkring, hvilke brikker der skal bruges på spillepladen.
Både i offensiven og defensiven råder OB over forskellige muligheder, og de kommende dage vil afgøre, hvilke spillere der bliver valgt til startopstillingen i kampen mod FC København.
- Hvis du spørger en træner, vil han altid have konkurrence på alle positioner. Lige nu har vi konkurrence i alle kæder – midtbane, angreb og forsvar. Der er stadig plads til forbedring, men vi har også en opgave i at udvikle vores meget unge spillere, og det gør vi skridt for skridt. Det er matematisk svært at give alle spillere 90 minutter hver kampdag, men vi har en plan med 95 procent af spillerne. De sidste fem procent skal nå et individuelt niveau, siger cheftræner Alexander Zorniger.
Flere muligheder i forsvaret
I forsvaret er Nicholas Bürgy ved at være tilbage i fulde omdrejninger efter tre ugers skadespause, og derfor er det interessant at se, om han glider ind i startopstillingen igen, eller om OB vil holde fast i midtstopperparret Marcus McCoy og Julius Askou, som har gjort det godt i de seneste par kampe.
Zorniger er dog ikke meget for at afsløre, hvordan forsvaret kommer til at se ud.
– Jeg kommer ikke til at sige noget om det. Vi har flere muligheder, og vi tager en beslutning ud fra det, siger han med et smil.
Til gengæld roser han McCoy, som i løbet af sæsonen har taget store skridt.
– Han er et rigtig godt sted lige nu. Jeg ser ham på sigt kunne nå et højt niveau som back. Det er en spiller fra vores egne rækker, der virkelig har udviklet sig i løbet af sæsonen, siger Zorniger.
En mulighed er også, at Marcus McCoy kan spille venstre back, hvilket skubber Adam Sørensen ud på bænken, men sikkert er det til gengæld at James Gomez fortsat er skadet og ikke til rådighed mod FCK.
Kamp om pladserne i angrebet
Der er også konkurrence i den offensive del af banen. Flere angribere byder sig til, og det har betydet, at Jona Niemiec og Noah Ganaus har fået chancen som angrebspar fra start i de seneste kampe.
– Jona fortjente at starte. De begge scorede mod FC København og havde også store stor chance for at score igen mod SønderjyskE, siger Zorniger.
Samtidig understreger han, at konkurrencen gælder alle – også angriberen Jay-Roy Grot, der tidligere er blevet omtalt at træneren som “angriber nummer ét på holdet”.
– Hvis han var nummer ét, så ville han spille. Men der er konkurrence for alle. Nogle har større evne til at holde deres plads, og andre skal præstere i en kortere periode, også fordi det skal gøre os mere succesfulde. Lige nu har jeg valgt, at nogle af de andre starter. Men vi kender Jays kvaliteter. Der er muligheder og alternativer. Alle skal følge den vej, vi er på, siger Alexander Zorniger, der ser en god konkurrencesituation i OB i øjeblikket.
Stor modernisering i vente: Sådan bliver det nye Odense Stadion
Der venter en markant opgradering for tilskuere og fans, når det moderniserede Odense Stadion står klar om nogle år.
Odense Sport & Event og Odense Kommune har mandag præsenteret planerne for moderniseringen af Fyns største fodboldstadion, og der venter nogle væsentlige forandringer i forhold til nutidens stadion.
Det viser visualiseringsvideo og billeder fra Graa Arkitekter, som TV 2 Fyn nu kan offentliggøre.
Odense Sport & Event og Odense Kommune har mandag præsenteret planerne for moderniseringen af Odense Stadion, hvor første spadestik efter planen skal tages til sommer. Her indleder man arbejdet, der skal stå færdigt senest i sommeren 2028.
- Vi er nået dertil, hvor vi godt tør vise, hvad arbejdsgruppen har arbejdet med. Det handler i høj grad om at skabe god stemning. Vi lægger lidt mere tag på og lukker hjørnerne af, så det bliver ret intenst - og det er jo det, det handler om, fortæller Enrico Augustinus, direktør i Odense Sport og Event.
Flere markante forbedringer
Den væsentligste forandring af stadion bliver, at de fire hjørner bliver lukket af, så stadion bliver en helt lukket firkant. Samtidig bliver taget forlænget på tre af tribunerne, så størstedelen af tilskuerne vil sidde i tørvejr.
Kapaciteten bliver desuden øget, så der i fremtiden vil kunne være over 16.000 tilskuere på stadion, hvor der er i dag er plads til lidt mere end 15.000 tilskuere.
Endelig venter en forbedring og modernisering af Albani Fanzone bag Richard Møller Nielsen Tribunen, hvor det på billeder og video ser ud til, at der opføres en større scene. Udover disse store forandringer bliver VIP-bygningen forlænget i begge ender, så kapaciteten bliver fordoblet, og der dermed kan huses mange flere gæster til spisning.
Samtidig vil der bliver flere toiletfaciliteter til kvinder, ligesom der opføres flere boder til salg af mad og drikke - blandt andet laves der boder på indersiden af tribunerne, så man kan se fodbold, mens man står i kø.
De mange forbedringer koster dog midlertidigt for kapaciteten.
- Lige nu er der fuld kapacitet. Det vil der ikke være, når vi går i gang med at modernisere. Så tager vi en tribune ud af gangen, hvilket betyder, at der vil være mindre kapacitet i perioder, fortæller afdelingschef i By- og Kulturforvaltningen i Odense Kommune Martin Petersen.
Det skal der ske med Odense Stadion
Odense Stadion skal opgraderes for 210 millioner kroner. Odense Sport & Event betaler 180 millioner, Odense Kommune betaler 30 millioner.
Stadionkapaciteten øges fra 15.300 til 16.800 pladser.
Der kommer bredere tag over hele stadion, og hjørnerne lukkes, så det får karakter af et moderne stadion.
Der kommer dobbelt så mange toiletter og tre gange så mange salgsboder også inden for stadion, så man fortsat kan følge kampen, mens man køber mad og drikke.
VIP-arealet fordobles.
Udvidelsen gør, at stadion lever op til Divisionsforeningens krav til Superligaklubber og vil også i stigende omfang kunne tiltrække landskampe og pokalfinaler.
Ombygningen begynder i sommeren 2028 og forventes færdig i løbet af 2028.
En lang proces
Processen med modernisering af OB’s hjemmebane har været længe undervejs. Helt tilbage i august 2020 blev der afsat 35 millioner kroner i det kommunale budget til modernisering af stadion, og flere af disse penge er allerede blevet brugt til opgradering af omklædningsrum med mere.
Siden har man undersøgt mulighederne for at forbedre tribunerne, og i maj 2025 kom projektet for alvor på skinner, da Odense Kommune og Odense Sport & Event fortalte om planerne ved et pressemøde.
Her kom det frem, at der skal investeres 210 millioner kroner i byggeriet, hvor Odense Sport & Event kommer til at lægge hovedparten af pengene, 180 millioner kroner. Odense Kommune lægger 30 millioner kroner, der blandt andet skal dække udgifter til forbedrede toiletforhold og faciliteter til folk med handicap.
- Det kommer til at give en kæmpe forbedring af stadionoplevelsen og det at være fan af OB, fordi nu kommer man til at kunne sidde i tørvejr, man kommer til at kunne sidde i rolige vindforhold, og lyden bliver bevaret inde på stadion. På den måde kan vi skabe en heksekedel, sagde OB's kommercielle direktør Jack Jørgensen ved den lejlighed.
Begrænset kapacitet i byggeperioden
Arbejdet med modernisering af stadion begynder for alvor til sommer, hvor man begynder med familietribunen (D-tribunen), der ligger tættest på Odense Idrætshal. Derfor vil denne tribune være lukket i efterårssæsonen og dermed give begrænset kapacitet til OB’s kampe.
Det er således meningen, at OB skal spille sine hjemmekampe i Superligaen, mens byggeriet pågår.
Byggeriet skal gerne være færdigt i sommeren 2028, hvor nye regler træder i kraft i Superligaen. Her fremgår det, at alle stadioner skal være fuldt overdækkede og have lukkede hjørner. Det er en af grundene til, at Odense Kommune, OB og Odense Sport & Event nu sætter gang i det store stadionprojekt.
FCK på besøg igen
Når OB søndag møder FC København igen i første kamp i Superliga-slutspillet, bliver det med en tro på, at holdet kan gentage den stærke præstation fra seneste møde, hvor OB var tæt på at vinde.
– Det er ikke uvæsentligt, hvad FC København gør, men vi har en plan, og vi vil justere den lidt. Sidst havde vi nogle våben, som gjorde det svært for dem, siger Zorniger.
OB leverede en stærk præstation i seneste kamp mod københavnerne, og træneren håber, at spillerne tager den oplevelse med ind i det kommende opgør.
– Det er godt for spillerne at se, at vi havde nogle ting, der kunne give dem problemer. Men FC København er altid et hold, der kan skabe problemer for alle.
Med slutspillet i gang er der begyndt at blive talt om placeringer og perspektiver – blandt andet kampen om syvendepladsen, der kan give en playoff-kamp om en plads i Europa.
– Vi går ind til kampen med det samme mindset som hele sæsonen: At vinde den næste kamp. Hvis vi begynder at sige, at vi skal vinde for at komme tættere på syvendepladsen, og så taber, så begynder vores mindset at ryste. For spillerne handler det om den næste kamp, mener Zorniger.
Kampen mellem OB og FCK fløjtes i gang søndag klokken 14.00.
Fyns Politi fik klokken 18.35 en anmeldelse om knivstikkeri på Odense Banegård, og da de kom frem, fandt de et offer, der var blevet stukket i ryggen. Det fortæller vagtchef Steen Nyland.
Gerningsmanden flygtede ned over sporene, da politiet ankom.
- Vi ved hurtigt, at han er steget på et tog mod vest. Siden får vi stoppet et tog ved Tommerup Station og et i Middelfart. Vi finder gerningsmanden i toget ved Tommerup, hvor han for kort tid siden blev anholdt, fortæller vagtchefen.
Politiet er nu i gang med at lave undersøgelser i toget og på banegården.
Den forurettede er kørt til OUH. Politiet kan ikke oplyse noget om hans tilstand.
Kasper Schmeichel kommer ikke til at spille for Danmark, når landsholdet i slutningen af marts skal spille for at komme med til VM.
Det siger han til TV 2 Sport og begrunder afbuddet med både sygdom og skade.
Så hvem skal vikariere for det mangeårige førstevalg på mål?
Ifølge TV 2 Sport tyder meget på, at enten Filip Jörgensen eller Mads Hermansen skal træde til.
Mads Hermansen er odenseaner og har trådt sine barnesko i Næsby Boldklub. I dag står han for Westham, og i 2024 blev han kåret til bedste målmand i Englands andenbedste række, Championship.
Om fynboen kommer i spil for Danmark, bliver vi klogere på tirsdag, hvor Brian Riemer udtager sin trup til de kommende playoffkampe.
Solen står højt på himlen denne aprilmorgen på Sydfyn.
På optagelserne kan man se to unge mænd, der lægger plast ud på en grund fyldt med højt, grønt græs.
Midt i billedet står et skur, og det fremgår hurtigt på optagelserne, at taget skal rives ned.
- Vi gør det jo ikke 100 procent efter reglerne, lyder det under en samtale mellem de to unge mænd og en tredje mand, der leder de andre.
Chefens navn er Emil Dahl, og på optagelsen kan man høre, at han instruerer sine ansatte i at pille taget på brændeskuret ned og bære de slidte tagplader væk.
- Bare gå der, hvor der er skruer, så falder I ikke igennem, siger han til medarbejderne på skurets tag.
En fjerde mand, der kommer ind i billedet, begynder at bære tagpladerne på hovedet over mod en stor pose, som står i udkanten af optagelsen.
Han får selskab af Emil Dahl, som har ansvaret for, at arbejdet med asbest foregår sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt.
Som den fagligt ansvarlige er det hans opgave at sikre, at arbejdet blandt andet ikke støver unødvendigt meget, men på optagelserne kan man se, at der bliver sparket hårdt på tagpladerne, så de kan komme ind i posen.
Fremgangsmåden bliver gentaget adskillige gange i løbet af de godt fire timer, optagelserne varer. Optagelsen er lavet af personen, der har bestilt arbejdet.
- Se lige ud som om, at I arbejder rigtigt. Jeg skal lige tage nogle billeder til hjemmesiden, siger Emil Dahl og instruerer de to unge mænd i at stå med en asbeststøvsuger, som skulle rengøre området.
Men støvsugeren har en løs forbindelse og virker derfor ikke. Kun to ud af de fire har sikkerhedsdragter og åndedragtsværn på. Undervejs tager de udstyret af og på flere gange, ligesom afdækningsplast og presenning bliver rystet, så asbeststøvet og stumperne hvirvler op i luften og lander på jorden.
Det giver ingen mening
TV 2 har vist optagelserne til Torben Sigsgaard, der er én af landets førende eksperter på området og professor ved Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet. Han er rystet over, hvad han ser.
- Det giver ingen mening, den måde, de arbejder på siger Torben Sigsgaard.
Tagpladerne indeholder nemlig det stærkt sundhedsskadelige stof asbest, der kan forårsage flere former for kræft. Det er så farligt, at man skal have bestået et kursus og følge strikse sikkerhedsregler for overhovedet at måtte arbejde med det.
Derfor er det ifølge Torben Sigsgaard vigtigt, at man håndterer asbestpladerne meget forsigtigt, for hvis de knækker, spreder asbestfibrene sig. Det går ud over både dem, der arbejder med det og dem, der skal bo der efterfølgende, lyder det fra eksperten.
- Når man udsætter sig selv på den måde, som man ser på optagelserne her, så er der stor risiko for at udvikle lungecancer og lungehindekræft med høj dødelighed, siger Torben Sigsgaard og fortsætter:
- Hvert år får 300 danskere konstateret en asbestrelateret kræftsygdom, og heraf dør langt de fleste inden for fem år, fordi der endnu ikke findes nogle effektive behandlingsmuligheder.
Flere hundrede lovbrud
For to år siden indførte Folketinget en autoriseringsordning, og siden da har flere end 1.100 virksomheder bestået kurset, der gør, at de må arbejde med asbestholdige materialer.
Formålet, lød det fra daværende beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), var at beskytte både medarbejdere og borgere mod det livsfarlige støv.
Men autoriseringsordningen har langt fra løst problemet.
Tal fra Arbejdstilsynet viser, at der har været mere end 450 påbud og påtaler for brud på asbestreglerne de seneste ni måneder.
De 13 virksomheder, der har fået flest irettesættelser, har til sammen begået 119 overtrædelser af asbestreglerne siden maj, viser TV 2s kortlægning.
Blandt topscorerne er den fynske virksomhed Dictum Rengøring, der seks gange i løbet af perioden er blevet beordret til at indstille arbejdet øjeblikkeligt efter brud på reglerne, og en syvende gang har fået en påtale af Arbejdstilsynet.
Det er her, Emil Dahl er chef og fagligt ansvarlig.
TV 2 har forelagt kritikken for Emil Dahl. Han har gennem sin advokat oplyst, at han ikke ønsker at stille op til interview om sagen.
Advokaten skriver, at påtalen og de seks påbud til Dictum Rengøring ikke har noget med asbest at gøre, hvilket er i modstrid med, hvad dokumenterne fra Arbejdstilsynet viser.
Få den fulde appoplevelse
Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her