Allerede et par uger inden valgudskrivelsen fremlagde Socialdemokratiet udspillet om Lilleskolen, der skal sikre mindst 14 elever i de mindste folkeskoleklasser og tilføre 4.000 nye lærere og 5 milliarder kroner til folkeskolen.

Ifølge S skal Lilleskolen finansieres med partiets udspil om formueskat, som blev præsenteret direkte på talerstolen, da valget blev udskrevet. Partiet foreslår en årlig skat på 0,5 procent af formuer over 25 millioner kroner for enlige og 50 millioner kroner for par, som skal være med til at bekæmpe stigende ulighed.

Socialdemokratiet har også lavet et pensionsudspil, hvor partiet først og fremmest vil lade den generelle pensionsalder stige mindre, end det ellers var planen i den politiske aftale fra 2006, og fastfryse alderen for, hvornår man kan gå på tidlig pension. Derudover vil partiet hæve ydelsen for folk på tidlig folkepension med cirka 3.000 kroner om måneden.

Den 10. marts præsenterede S et udlændingeudspil, der indebærer 18 forslag til stramninger på udlændingeområdet - blandt andet, at udvisninger af kriminelle skal ageres en udvisningsstyrelse i stedet for af domstolene, og at udlændinge skal kunne tildeles karantæne fra sundhedsvæsnet ved vold mod ansatte.

I valgkampens første uge præsenterede SF et landdistriktsudspil, der skal gøre landdistrikter mere attraktive. Det skal blandt andet ske ved at tilbyde 75.000 kroner i flyttehjælp til boligejere over 60 år, der har boet mindst fem år i deres hus, og ved at indføre en landsbypulje på 150 millioner kroner årligt samt hæve støtten til borgerdrevne butikker.

Den 12. marts udkom der et fælles udspil fra Socialdemokratiet og SF, som måske skal sidde i regering sammen efter valget. De vil afsætte cirka to milliarder kroner til at give flere folkepensionister en ældrecheck. Det er det første fælles udspil fra Socialdemokratiet og SF forud for folketingsvalget 24. marts.

SF vil også tilføre flere penge til ældreplejen. Partiet vil investere tre milliarder kroner i ældreområdet, der blandt andet skal gå til en lempelse af kravene for, hvornår man kan visiteres til en plejehjemsplads, og til "nationale retningslinjer" for visiteringen. SF vil finansiere udspillet ved at rulle regeringens lempelser ved generationsskifte tilbage og indføre lagerbeskatning af ejendomsavancer.

SF, Enhedslisten, De Radikale og Alternativet har også præsenteret et udspil om totalt sprøjteforbud på sårbare, grundvandsdannende områder.

I valgkampens første uge præsenterede Det Konservative Folkeparti et skoleudspil, der skal sikre flere voksne i klasserne i især dansk og matematik - med 2,1 milliarder kroner afsat årligt til formålet. Samtidig udmeldte partiet, at det vil tage et opgør med den nuværende inklusionsreform, som det mener har svækket fagligheden. Finansieringen skal dog ikke findes i "nye penge", men derimod findes i det økonomiske råderum.

De konservative stemplede 8. marts ind i drikkevandsdebatten med et drikkevandsudspil, der i modsætning til Venstre foreslår et nationalt sprøjteforbud på landes godt 160.000 hektar sårbare grundvandsområder. Dermed lægger partiet sig op ad rød blok og Moderaterne, hvad angår sprøjteforbud.

Den 12. marts kom de konservative med et gigtudspil, der skal sikre behandling af gigt inden for 30 dage. På denne tid sidste år var den gennemsnitlige ventetid hos en gigtlæge ifølge Danske Patienter mere end 14 uger - men står det til De Konservative, skal det tal bringes ned, så gigtpatienter ikke venter længere end 30 dage på en tid hos en speciallæge.

Den 1. marts kom Venstres udspil om statsborgerskab. Partiet vil kunne fratage statsborgerskab, hvis man begår grov kriminalitet og får en ubetinget dom inden for fem år efter at have fået dansk pas.

Tre dage senere foreslog Venstre en Drikkevandsplan, som i modsætning til en række andre partier ikke rummer et nationalt sprøjteforbud.

I begyndelsen af valgkampen udkom Venstre med udspillet "Tillidsskolen", hvori partiet vil afsætte fem milliarder kroner til at løfte trivslen og indlæringen for eleverne i folkeskolen. Fire milliarder kroner skal afsættes til, at skolerne kan bruge flere ordninger med to voksne, mens én milliard kroner skal afsættes til at sætte ind over for inklusion ved blandt andet at skabe mindre hold til eleverne.

Den 10. marts præsenterede Venstre et erhvervsudspil, der lægger op til at bruge en milliard kroner på at give skattelettelser til små og mellemstore virksomheder - og, som partiet tidligere har udmeldt, at sænke selskabsskatten fra 22 til 20 procent.

Senest er Venstre udkommet med udspillet "demensløftet", som indebærer en ny national handlingsplan for demens med ret til pakkeforløb og nye klare patientrettigheder. Venstre vil bruge 500 millioner til at styrke demensområdet.

Moderaterne er blandt andet kommet med to større udspil:

I valgkampens første uger præsenterede Moderaterne et pensionsudspil, som blandt andet rummer indførelsen af en deltidspension, så man kan trappe langsomt ned i tre år op til, man når pensionsalderen. Til gengæld skal den automatiske stigning i pensionsalderen fra velfærdsforliget, som snart fylder 20 år, ifølge Moderaterne bibeholdes.

Den 11. marts udkom Moderaternes sundhedsudspil om at sikre tidligere opsporing af sygdom og mere ens akut hjælp i hele landet. Partiet vil blandt andet indføre sundhedstjek til alle over 50 år, styrke akutberedskabet med fælles standarder og sikre, at flere kan få hjælp tæt på hjemmet. Derudover vil Moderaterne prioritere bedre indsats for kronisk syge. Pakken skal finansieres ved at bevare chokoladeafgiften.

Den 10. marts foreslog Radikale Venstre at halvere svineproduktionen i Danmark. Partiet vil med seks krav reducere svineproduktionen markant - selvom partiet erkender, at det kan betyde dyrere svinekød.

Derudover præsenterede partiet den 6. marts et folkepensionsudspil, som blandt andet skal give alle ret til at få et månedligt beløb svarende til folkepensionens grundbeløb op til tre år før den enkeltes pensionsalder. Beløbet vil dog være mindre end de 7.544 kroner, som folkepensionister i dag modtager i grundbeløb, hvis man vælger ordningen.

SF, Enhedslisten, De Radikale og Alternativet har også præsenteret et udspil om totalt sprøjteforbud på sårbare, grundvandsdannende områder.

Lige før valget foreslog Enhedslisten - før Socialdemokratiet - at genindføre formueskat med det formål at finansiere en halvering af momsen på alle fødevarer og en komplet fjernelse af momsen på frugt og grønt.

Den 6. marts udmeldte Enhedslisten, at de vil sætte loft på husleje i pressede boligområder. Enhedslisten foreslår, at regeringen årligt skal udpege byområder med problematisk stigende husleje.

SF, Enhedslisten, De Radikale og Alternativet har også præsenteret et udspil om totalt sprøjteforbud på sårbare, grundvandsdannende områder.

Senest har Enhedslisten i et skatteudspil den 12. marts foreslået at hæve personfradraget med 12.000 kroner for personer med en indkomst på op til 300.000 kroner - hvilket skal finansieres ved at øge aktiebeskatningen.

Den 8. marts kom Liberal Alliance med et udspil om øjeblikkeligt asylstop. Det skal ske ved at suspendere spontanasyl. Lykkes det ikke inden for konventionerne, vil partiet lade Danmark udtræde og genindtræde med forbehold for asylbehandling.

Den 12. marts kom de med et nyt udspil om at skabe 100 nye virksomheder om dagen. Planen bygger på lavere selskabs- og kapitalskatter, et loft over erhvervsbureaukrati og en mere attraktiv aktiesparekonto. Samtidig vil partiet afskaffe lagerbeskatningen, forbedre reglerne for medarbejderaktier og hæve momsgrænsen til 80.000 kr.

Liberal Alliance har også bygget videre på deres atomkraftudspil fra 2025. Nu lyder det fra LA, at der skal bygges atomkraftværker i Danmark for 120 millioner kroner, og at landet i løbet af 10 til15 år skal have seks til otte atomkraftreaktorer.

Den 4. marts kom Danmarksdemokraterne med et udspil, om at de vil stramme reglerne mod ulovlige demonstrationer. Partiet foreslår markant højere bøder, straksdomme ved gentagelser og mulighed for indrejse- og opholdsforbud for aktivister. Ulovlig aktivisme skal kunne fremgå af straffeattesten, og politiet skal have udvidede beføjelser ved vejblokader, mener partiet.

Den 11. marts foreslog Dansk Folkeparti sammen med Danmarksdemokraterne at sænke afgiften på brændstof.

I valgkampens første dage stillede Dansk Folkeparti et ufravigeligt krav for DF's støtte til en kommende blå regering om, at der fremover skal være flere muslimske indvandrere, der forlader Danmark, end der kommer hertil.

Partiet har senere i valgkampen også foreslået at sætte et loft over pensionsalderen på 69 år.

Den 11. marts foreslog Dansk Folkeparti sammen med Danmarksdemokraterne at sænke afgiften på brændstof. Dansk Folkeparti foreslår konkret at sænke afgiften med 2,68 kroner per liter benzin og 1,80 kroner per liter diesel.

Dansk Folkeparti går også endnu en gang til valg på at forbyde islamiske bønnekald i det offentlige rum.

Kort før valget blev udskrevet, kom Alternativet med et udspil om, at de vil stoppe uværdig svineproduktion i Danmark. Alternativet vil gøre op med forhold, de mener strider mod dyrevelfærdsloven.

Partiet foreslår en bindende svinepagt mellem partier, der vil sikre bedre velfærd for grisene. Alternativet kræver et opgør med ekstrem avl, stop for fiksering af søer, stop for rutinemæssig halekupering, mere plads og rodemateriale - og at kravene skal være fuldt indfriet senest i 2030.

SF, Enhedslisten, De Radikale og Alternativet har også præsenteret et udspil om totalt sprøjteforbud på sårbare, grundvandsdannende områder.

Lars Boje Mathiesens parti har valgt ikke at komme med nogle udspil endnu. TV 2 Fyn har adspurgt partilederen, hvorfor det er tilfældet.

Han udtaler, at det er fordi "mængden og kvaliteten fra de andre (partier red.) har nået et pinligt ringe og ugennemarbejdet niveau."

- Vi har i Borgernes Parti løbende siden vores start fremlagt god, konkret og løsningsorienteret politik, som adresserer udfordringer i samfundet, og det vil vi selvfølgelig blive ved med, svarer han.