Strid om kvinde førte til knivstikkeri

To mænd kom onsdag op at toppes om en kvinde og det endte med, at den ene blev stukket med kniv.

Onsdag ved 17-tiden blev en vagt på Odense Banegård opmærksom på en meget beruset mand, der stod og svajede.

Vagten bemærkede, at manden blødte i højre side fra hvad der viste sig at være et stiksår.

Senere henvendte mandens kammerat sig på politigården i Odense og blev anholdt.

Der er tale om en 53-årig mand fra Odense SØ.

Ifølge vagtchef ved Fyns Politi, Lars Fredensborg, var de to kammerater kommet i strid om en kvinde, og det førte til, at den 53-årige stak den anden med kniv.