I det fynske folks tjeneste

Styr den med stemmen: Gennembrud for fynsk byggerobot

Den fynskudviklede robot til byggebranchen, Kobots, rykker nu ind på byggepladserne. Byggemarkedskæde sætter 200 robotter i sving.

Kobots har udviklet en stemmestyret robot ved navn Amigo. Den kan hjælpe byggebranchen med at skære gips-plader til. Foto: Ken Petersen

Byggemarkedskæden Stark og robotvirksomheden Kobots i Odense er gået sammen om en plan, der skal få mindst 200 robotter ud på de danske byggepladser allerede i år.

Målet i 2021 er yderligere 800 robotter, fortæller Kobots i en pressemeddelelse.

Kobots har udviklet en stemmestyret robot ved navn Amigo. Den kan hjælpe byggebranchen med at skære gipsplader til.

Fibergipsproducenten James Hardie lancerer samtidig tilskæring efter mål af fibergips på byggepladserne. Servicen tilbydes i samarbejde med Stark og Kobots, der stiller Amigo'er til rådighed for tømrerne.

Tal til din robot

Den nye tilskæringsrobot betyder mere effektivt byggeri med kortere byggetid, færre fejl og mindre materialespild.

Med Amigo kan tømreren via en app kommunikere med den stemmestyrede tilskæringsrobot, der efter korte instrukser leverer præcise udskæringer.

Læs også Robotter indtager byggepladsen: Håndværkere er skeptiske

Erhvevsskole tager robotter i brug

Robotterne fra Kobots er også på vej ind på erhvervsskolerne. De første Amigo-robotter er allerede på vej til Syddansk Erhvervsskole.

- Vi vil gerne vise de unge, at de kan arbejde med spændende teknologier og blive langt mere effektive endda med mindre fysisk indsats. Det er jo fedt, siger Lars Matthiesen, Videncenterchef for Automation og Robotteknologi ved Syddansk Erhvervsskole, i pressemeddelelsen.

Syddansk Erhvervsskole får sin første Amigo den 1. april 2020

03:08

Se indslag om Kobots fra TV 2/Fyn den 1. februar 2020

Luk video