Torsdagens coronatal: Nogenlunde status quo – på nær ét sted

De seneste tal for antallet af smittede med coronavirus viser en kraftig stigning i Odense Kommune.

Antallet af smittede med coronavirus i de seneste syv dage er i Odense Kommune steget med 30 personer på blot en enkelt dag.

Det fremgår af de senest opdaterede tal fra Statens Serum Institut, SSI.

Stigningen bringer det såkaldte incidensniveau – antal smittede per 100.000 borgere i de seneste syv dage – op på 51,4.

Smitten i Odense findes i høj udstrækning i Odense NØ. I bydelen, der i denne sammenhæng ikke omfatter Agedrup, er incidensniveauet torsdag steget til 198. For blot tre dage siden var niveauet på 111, så der er sket en kraftig stigning i antallet af nye smittede  i de seneste dage, hvor flere end 75 personer er testet positive.

Odense Kommune bekræfter overfor TV 2 Fyn, at man har undersøgt situationen, og har ikke fundet noget smitteudbrud. Kommunen oplyser desuden, at man er i kontakt med Styrelsen for Patientsikkerhed, som heller ikke har noget at udsætte på smittestigningen. 

I samme periode er incidensniveauet også steget i Odense SØ (75 torsdag), Odense M (61) og Odense C (42), men er klart højest i det nordøstlige Odense.

Højere i andre kommuner

Det er dog ikke det højeste niveau blandt de fynske kommuner. Incidensniveauet er stadig højest i Nyborg Kommune, hvor 93,8 personer per 100.000 borgere er blevet konstateret smittet inden for de seneste syv dage. I reelle tal betyder det, at 30 nyborgensere er blevet smittet i den seneste uge. Onsdag var tallet 30, og der er dermed sket et samlet fald.

Også i Svendborg Kommune er incidensniveauet højere. Her er 35 personer smittet i løbet af de seneste syv dage, hvilket giver et niveau på 60,1.

INCIDENSTAL

Det er langt fra landets højeste tal, som lige nu findes i Ishøj Kommune ved København. Her er incidensniveauet til sammenligning på 218,7.

I alt er 239 fynboer bekræftet smittet med covid-19 i de seneste syv dage. Onsdag var tallet 208, og der er dermed sket en mindre stigning samlet set. Fortsat er kun Ærø og Langeland under den såkaldte bekymringsgrænse, der er et incidensniveau på 20. Totalt er der nu 24 danske kommuner, hvor smitten er under bekymringsgrænsen.

I hele landet er der fundet 468 positive smittetilfælde i det seneste døgn. Det er 14. dag i træk, at der er under 500 positive tests.

Derudover viser torsdagens tal, at antallet af indlagte på de danske sygehuse er faldet med 11 personer. I alt er der nu 269 indlagte på landets hospitaler, hvilket er det laveste niveau siden starten af december måned. Der er siden onsdag registreret tre dødsfald med coronavirus.

Kommunesmittede i dag på 7 dagesmittede i går på syv dageForskel
Odense1057530
Nordfyns660
Svendborg3537-2
Kerteminde1165
Langeland110
Nyborg3031-1
Assens910-1
Middelfart16142
Faaborg-Midtfyn2627-1
Ærø01-1
Total239208

 

KommuneIncidens 18.02Incidens 17.02ÆndringFærdig-vaccineretProcent vaccineret
Odense51,436,740,160902,96
Nordfyns20,320,30,06852,32
Svendborg60,163,6-5,526454,53
Kerteminde46,325,383,06152,13
Langeland880,04333,51
Nyborg93,897-3,37512,35
Assens2224,4-9,89722,38
Middelfart41,236,114,114263,65
Faaborg-Midtfyn50,552,5-3,813122,54
Ærø016,8-100,01903,19
Total151193,03

 

 

Oversigt

    Oversigt