Uddannede flygter fra Egely og erstattes af vikarer: - Det skaber utryghed
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Voldsom mangel på uddannet personale har gjort, at vikarer udgør en væsentlig del af personalet på den sikrede døgninstitution Egely. Det betyder, at arbejdet med de psykiske syge og kriminelle anbragte unge, bliver betydeligt vanskeligere.
På den sikrede døgninstitution i Nørre Aaby har der i årets første fire måneder i gennemsnit været omkring 26 vikarer på arbejde hver eneste dag til at tage sig af de 20 unge, der er anbragt enten på grund af kriminalitet eller psykiske lidelser.
Region Syddanmark, der står for driften af Egely, erkender, at det giver problemer med det høje antal vikarer.
- For bare få år siden havde Egely en politik om kun at ansatte uddannet personale. Det kan vi ikke længere. Hvis vi kunne gøre brug af færre vikarer, så gjorde vi det, siger Christian Schacht-Magnussen, der er socialdirektør i Region Syddanmark.
Fokus på Egely
Fokus på Egely
På TV 2 Fyn sætter vi i denne uge fokus på forholdene på den sikrede institution Egely, hvor børn mellem 12 og 17 år anbringes af enten sociale eller strafferetslige årsager. Børnene, der anbringes på institutionen, er der således enten fordi de er kriminelle, til fare for sig selv eller andre eller på anden har brug for omfattende socialpædagogisk behandling.
Ifølge en ung anbragt, flere ansatte og dokumenter som TV 2 Fyn har gennemgået, bliver de anbragte på Egely ikke altid behandlet værdigt, hensynsfuldt og i overensstemmelse med deres rettigheder, som reglerne kræver.
Egely er, sammen landets øvrige syv sikrede institutioner, de eneste steder i landet, hvor det er tilladt at spærre børn og unge inde.
Tidligere på ugen har vi haft fokus på de forældede bygninger og regler, som de anbragte unge må leve med, de unges dagligdag, der byder på flugt- og selvmordsforsøg og et højt niveau af magtanvendelser og udfordringer med at institutionen både skal rumme kriminelle og psykisk syge. I dag kigger vi på konsekvenserne af den udbredte personalemangel på Egely.
Socialtilsyn Øst, der skal holde øje med, at love og regler bliver overholdt på Egely, skrev i deres tilsynsrapport i marts:
"Vi kan have en bekymring for, om disse unge får den kvalificerede socialpædagogiske støtte, som de har behov for, når der samtidig ses mange vakante stilling, stor medarbejdergennemstrømning og høj brug af vikarer."
"Dette vurderes at påvirke indsatsen og dermed have en negativ påvirkning på tilbuddets samlede kvalitet."
En af de anbragte unge er en 16-årig ung mand, som vi her kalder "Kasper". Han er på grund af sin unge alder anonym. Kasper er anbragt efter at have begået kriminalitet, men ifølge reglerne skal han som alle anbragte på Egely behandles "værdigt, hensynsfuldt og i overensstemmelse med deres rettigheder."
Han har i sin hverdag oplevet, hvad manglen på personale kan betyde.
- Der er ikke styr på, hvem der møder hvornår. En dag blev vi lukket inde på værelserne fra morgen til om eftermiddagen, fordi der kun var to ansatte på vores afdeling, beretter han.
Selvom det tidligere var et krav med en uddannelse for at få job på Egely, ansætter institutionen i dag selv vikarer, og hyrer samtidig ind fra fem forskellige vikarbureauer.
Psykisk syge indespærret med hårdt belastede kriminelle
Det er en alvorlig belastning for både anbragte børn og unge og for personalet på den sikrede døgninstitution Egely, at hårdt belastede kriminelle og psykisk syge er spærret inde under samme tag.
Da Egely i 2004 blev opført på en mark lige uden for Nørre Aaby på Vestfyn var den sikrede døgninstitution beregnet til kriminelle unge, der for ikke at afsone i et almindeligt fængsel, blev anbragt på Egely.
Men i løbet af 20 år er ungdomskriminaliteten faldet, og samtidig er den psykiske mistrivsel og antallet af diagnoser steget voldsomt. Det har betydet, at kommunerne i stigende omfang henviser unge med psykiske problemer til landets sikrede institutioner.
- Vi tænker jo heller ikke altid, at en anbringelse på en sikret institution, er det bedste, hvis man for eksempel har en svær autismediagnose, siger Christian Schacht-Magnussen, der er socialdirektør i Region Syddanmark.
Derfor er historien vigtig
På TV 2 Fyn sætter vi i denne uge fokus på forholdene på den sikrede institution Egely, hvor børn mellem 12 og 17 år anbringes af enten sociale eller strafferetslige årsager. Børnene, der anbringes på institutionen, er der således enten fordi de er kriminelle, til fare for sig selv eller andre eller på anden har brug for omfattende socialpædagogisk behandling.
Ifølge en ung anbragt, flere ansatte og dokumenter som TV 2 Fyn har gennemgået, bliver de anbragte på Egely ikke altid behandlet værdigt, hensynsfuldt og i overensstemmelse med deres rettigheder, som reglerne kræver.
Egely er, sammen landets øvrige syv sikrede institutioner, de eneste steder i landet, hvor det er tilladt at spærre børn og unge inde.
I vores afdækning af forholdene på Egely har vi blandt andet fortalt, at der ikke er styr på reglerne for magtanvendelser, at der er hyppige flugt- og selvmordsforsøg blandt de anbragte unge, og at de fysiske rammer er slidte og mangler vedligeholdelse.
I dag er flertallet af de anbragte på Egely unge med alvorlige psykiske lidelser som for eksempel autisme, angst eller skizofreni. De har ingen kriminel fortid, men kan være udadreagerende eller være selvskadende.
- Det hænger nok sammen med, at der ikke er de rigtige tilbud til de her unge, siger Christian Schacht-Magnussen.
Har piller med hjemmefra
At de 20 anbragte unge på Egely kommer med så forskellig baggrund og har meget forskellige problemer, giver store udfordringer både i forhold til kompetencer og pædagogik på Egely. Det fortæller flere nuværende og tidligere medarbejdere, TV 2 Fyn har talt med.
- Det er en unge, der kommer med en bagage og ofte en pose piller hjemmefra. De har brug for en anden støtte end meget af personalet kan tilbyde dem, siger ”Kathrine”, der er ansat på Egely. Hun ønsker af hensyn til sin fremtid i branchen ikke at stå frem med sit rigtige navn.
En anden ansat har samme oplevelse.
- Det er frygteligt. Vi har som personale ikke ressourcerne til at kunne udrede et barn med autisme. Hvis vi derimod får vi en ung med banderelateret baggrund, så har vi bedre forudsætninger for at få den unge på rette spor, siger ”Markus”, der ligeledes vil være anonym og har arbejdet på Egely gennem flere år.
Dine erfaringer fra Egely
Hvis du har erfaringer med eller fra Egely, så hører TV 2 Fyn gerne fra dig. Du kan kontakte TV 2 Fyn på denne mail.
Den sikrede døgninstitution Egely hører under Region Syddanmark, og socialdirektøren er bevidst om udfordringerne ved at dybt kriminelle unge blandes med alvorligt psykisk syge.
- Det er klart, at det er en vanskelig opgave, når den går fra at have været meget pædagogisk til i stigende omfang også at blive en sundhedsfaglig eller psykiatrisk behandling, der skal finde sted.
- Vi gør det, der er inde for vores beføjelser. Nogle gange har vi strenge retningslinjer, for hvad vi kan. Det er ikke længere bare en pædagogisk opgave at sikre den rette indsats og støtte til de her unge, det kræver rigtigt meget andet, viden om misbrug, psykiatri og mistrivsel i det hele taget, siger Christian Schacht-Magnussen.
Tvunget til at være sammen
Som TV 2 Fyn de seneste dage har fortalt er bygningerne på marken i Nørre Aaby i dag nedslidte og forældede. Og selvom den nye forstander har sat gang i en renovering af afdelingerne, ændrer det ikke på, at bygningsmassen og betonmuren omkring døgninstitutionen er opført til at rumme andre unge end dem, der i dag udgør flertallet af de anbragte.
Det betyder at skrøbelige og psykisk syge unge kan blive tvunget sammen med unge, der har begået alvorlig kriminalitet.
Fakta om Egely
Egely er én ud af 8 sikrede institutioner i landet
Syv af landets sikrede institutioner bliver drevet af regionerne
Der er 20 pladser til børn og unge på Egely
Der er omkring 80 ansatte
Landets kommuner kan henvise unge til Egely. Det kaldes sociale anbringelser
Ungdomskriminalitetsnævnet(UKN)kan afgøre, at kriminalitetstruede unge skal anbringes på sikret institution.
- Det kan vi ikke udelukke, at det sker. Men det er også sådan, at de unge på intet tidspunkt er overladt til sig selv. De er hele tiden under observation fra personalets side, siger socialdirektøren.
De hårde tryner de svage
Men for personalet, der skal observere de unge, giver det store udfordringer.
- Det gør jo, at vi har konflikter på daglig basis, fordi profilerne ikke passer sammen.
- Vi kan som medarbejdere stå tilbage og tænke: "nå, det virker som om den enkeltstående unge bare er her for opbevaring, fordi de ikke ved, hvor de skal placere ham". Vi oplever også tit, at unge kommer på Egely, fordi ungepsykiatrien ikke kan tage imod eller finde plads, og så bliver de fejlplaceret, siger Markus.
- De bliver jo set som svage, dem med psykiske lidelser, og de bliver trynet, af de hårde drenge, lyder det fra "Sabrina", der indtil for nylig var ansat på Egely.
Ifølge socialdirektøren har regionerne og Kommunernes Landsforening igangsat et arbejde, der skal undersøge, om der er brug for at oprette en anden type institutioner.
- Der er et samfundsproblem her, som vi på en eller anden måde er nødt til at forholde os til, siger Christian Schacht-Magnussen.
Derfor er der anonyme kilder i artiklen
TV 2 Fyn har valg at lade nuværende og tidligere ansatte på Egely være anonyme af hensyn til deres fremtid i faget og på Egely, da de kommer med kritik af institutionen. TV 2 Fyn kender deres rigtige identitet. Udsagnene fra de nuværende og tidligere ansatte er understøttet af kritikken fra Socialtilsynet.
Den anbragte unge "Kasper" optræder under et andet navn, da TV 2 Fyn vil skærme ham fra at blive genkendt, af hensyn til hans fremtid. TV 2 Fyn kender også "Kaspers" rigtige navn.
En ond cirkel
Af en opgørelse fra Region Syddanmark over vikartimer for i år fremgår det, at timeforbruget var tårnhøjt i januar og februar, dalede lidt i marts og faldt yderligere i april, der dog ikke dækker de sidste dage af måneden.
- Når vi bruger vikarer, så bliver der trukket et større læs på de fastansatte, og det kan risikere at gå ud over arbejdsmiljøet. Og så kan der blive mere sygefravær, og så skal vi bruge flere vikarer, og man kan forestille sig, at det er en ond cirkel at komme ind i, siger socialdirektøren.
De nuværende medarbejdere og tidligere ansatte som TV 2 Fyn har talt med mærker konsekvenserne af den onde cirkel.
16-årig spærret inde: - Hvis du ikke har et vredt temperament, når du kommer ind, så får du det
Børn og unge spærret inde bag en højbetonmur, hvor der ofte bliver brugt magt og hvor der er strikse regler døgnet rundt. Sådan er forholdene på den sikrede døgninstitution Egely på Vestfyn ifølge nuværende og tidligere ansatte. En ny ledelse på Egely har starten en kulturforandring.
Bag den fem meter høje betonmur på en mark ved Nørre Aaby på Vestfyn er der anbragt børn og unge, som der ikke er plads til andre steder.
- Det gør mig skør. Jeg ser de samme mennesker hver dag, jeg kan ikke engang se en bil eller et træ. Jeg ser en mur hver eneste dag. Det gør dig skør, siger en ung mand på 16 år, som TV 2 Fyn har fået lov at tale med.
TV 2 Fyn kender identiteten på den unge mand. Her kalder vi ham ”Kasper”. Han har været på Egely i tre omgange. Første gang, han blev anbragt på den sikrede døgninstitution, var han bare 13 år.
Fokus på Egely
TV2 Fyn sætter i denne uge fokus på den sikrede institution Egely.
Egely er, sammen landets øvrige syv sikrede institutioner, det eneste sted landet, hvor det er tilladt at spærre børn og unge inde. De anbragte, der er nogle af landets mest udsatte børn og unge, har samtidig snævre rammer for deres hverdag på institutionen.
Vi lægger ud med at kigge på de forældede bygninger og regler, som de anbragte unge må leve med. De kommende dage kigger vi på de unges dagligdag, der byder på flugt- og selvmordsforsøg, et højt niveau af magtanvendelser, udbredt personalemangel og udfordringer med, at institutionen både skal rumme kriminelle og psykisk syge.
- Den her gang har de beskyldt mig for noget biltyveri, indbrud og lidt andre ting, som jeg ikke kan sige noget om, siger "Kasper", der ikke tror på, at et ophold på Egely kan hjælpe ham.
- Egely kan i hvert fald ikke få mig ud af den kriminelle løbebane, det ved jeg. De lærer dig ikke noget, så du kan komme ud af det.
- Hvis du ikke har et vredt temperament, når du kommer ind, så får du det, siger han.
Ingen skole siden 2. klasse
"Kasper" er anbragt på institutionen efter en afgørelse fra Ungdomskriminalitetsnævnet, der er et uafhængigt organ, der har til opgave, at medvirke til at forebygge ungdomskriminalitet.
De unge, der er spærret inde på den sikrede døgninstitution, er mellem 12 og 17 år. Nogle gange helt ned til 10 år. Flertallet er anbragt af deres kommune, fordi de har psykiske lidelser, hvor de kan være selvskadende eller udadreagerende.
Fakta om Egely og de sikrede døgninstitutioner
Egely er én ud af 8 sikrede institutioner i landet
Syv af landets sikrede institutioner bliver drevet af regionerne
Der er 20 pladser til børn og unge på Egely
Der er omkring 80 ansatte
Landets kommuner kan henvise unge til Egely. Det kaldes sociale anbringelser
Ungdomskriminalitetsnævnet (UKN) kan afgøre, om kriminalitetstruede unge skal anbringes på sikret institution.
En mindretal af de 20 unge, der er plads til på Egely, er anbragt på grund af kriminalitet. Fælles for de unge er, at de er nogle af landets mest udsatte unge.
- Jeg har ikke gået i skole siden 2. klasse. Jeg har det svært med skole, og når jeg er i skole på Egely, så sidder jeg i en sækkepude. Så spiller vi brætspil eller jeg ser en film på DR1. Det er det, vi laver, fortæller han, da TV 2 Fyn taler med ham i besøgsrummet på Egely.
Slugte batterier
TV 2 Fyn har talt med flere nuværende og tidligere ansatte på Egely. Alle ønsker at være anonyme, da de frygter for deres fremtid i faget. De beretter om unge, der lider under opholdet på Egely.
- Vi har en ung, der var så medtaget, at han var skærmet i otte måneder. Han måtte ikke spise med de andre. Han måtte slet ikke have noget socialt med de andre, fortæller "Sabrina", der indtil fornylig var ansat på Egely.
- Nu hvor man har været der i så mange år, så kan man godt mærke, at med tiden bliver det værre for de unge at være der, siger en anden medarbejder, der her bliver kaldt "Markus".
- De unge kommer fra ressourcesvage familier, der hverken har tid, overskud eller ressourcer til at kæmpe deres sag, lyder det fra "Sabrina".
For et halvt år siden blev Lena Schødt Sørensen ansat som forstander på Egely. Hun erkender, at opgaven med at passe og hjælpe de unge er svær.
- De unge ønsker ikke at være her. De pårørende ønsker ikke, at de skal være her, så allerede der er vi meget bagud, når vi skal starte en pædagogisk handleplan, siger forstanderen.
Hun har iværksat en omfattende handlingsplan, der skal forandre Egely grundlæggende på en lang række punkter. En renovering af de fire afdelinger for unge er allerede gået i gang.
- Der kommer nogle farver på væggene, og nogle nye gulve. Før var der klinker. De unge har været med til at bestemme, fortæller Lena Schødt Sørensen.
Ifølge Socialtilsynet og "Kasper" er det også på høje tid, at de 20 år gamle bygninger bliver renoveret.
Dine erfaringer med Egely
Hvis du har erfaringer med eller fra Egely, så hører TV 2 Fyn gerne fra dig. Du kan kontakte TV 2 Fyn på denne mail.
- Vi har ikke varmt vand nogle gange. Ledningerne hænger ud af væggene, der er huller i væggene og panelerne er revet ud af væggene. Der er malet over det hele af unge, der har været her tidligere, siger "Kasper".
Socialtilsyn Øst i Jyderup på Sjælland, der har tilsynspligt med Egely, og skal sikre at love og regler bliver overholdt, skriver i seneste tilsynsrapport fra marts:
”De fysiske rammer på tilbuddet vurderes af socialtilsynet at fremstå slidte og med manglende vedligeholdelse. Der mangler hyggelig indretning og imødekommende rammer og faciliteter.”
Tilsynet har dog også anerkendelse til Egely for at have påbegyndt en tiltrængt renovering og kulturforandring.
Et skemalagt døgn
Udover at bo i utidssvarende bygninger, så er de unge også tvunget til at indordne sig under en meget stram husorden, der i det store hele dikterer dagens forløb.
- De siger til dig, at du skal have været i bad, ellers må du ikke komme ud af dit værelse. Du skal rede din seng, tømme skraldespanden, og hvis du ikke har gjort det, så skal du en time tidligere i seng. Du bestemmer ikke over noget, de bestemmer alt, lyder det fra Kasper.
Husordenen er på ti sider og sætter døgnet i rammer for de unge fra de står op til de går i seng.
- Alt er regelsat, hvad tid de skal stå op, hvornår de skal på værelserne, hvornår de må være i køkkenet, hvornår de må tage mad, hvornår de skal ryge, og hvis man bare misser et minut, er det bare ærgerligt, siger ”Kathrine”, der er ansat på Egely.
Forstanderen er godt klar over, at husordenen er restriktiv og på nogle punkter forældet. Derfor er der udarbejdet en ny husorden, der træder i kraft 1. juni.
- Vi har spurgt de unge, hvor de mener, at der kunne være nogle muligheder. De har blandt andet nævnt rygning, som et punkt, hvor der kan indføres mere lempelige regler, forklarer Lena Schødt Sørensen.
Mistillid til ny ledelse
Men selvom ledelsen har påbegyndt en kulturforandring, har nogle ansatte ikke tillid til, at den nye forstander kan forbedre forholdene på Egely.
- Ud fra hvad der bliver sagt og meldt ud, så lyder det som om, at det bliver bedre på Egely. Men i praksis, så er det kun blevet værre. Ungernes trivsel, personalet, arbejdsmiljøet, ja hele vejen rundt er der mere mistrivsel, siger "Kathrine".
Heller ikke "Kasper" mener, at forholdene er blevet bedre.
- Nej, der er ikke sket noget godt, det bliver kun værre og værre. Der er ikke styr på, hvem der møder hvornår. En dag blev vi lukket inde på værelserne fra morgen til om eftermiddagen, fordi der kun var to ansatte på vores afdeling, beretter han.
Forstanderen vil af hensyn til sin tavshedspligt ikke kommentere på unges forhold på Egely. Kritikken fra ansatte af, at udviklingen går den forkerte vej, mener hun bunder i forhold før hun kom til Egely.
- Der foregår et oprydningsarbejde, det kan jeg lige så godt sige, som det er. Der er nogle medarbejdere vi har været nødt til at sige farvel til i den proces her, siger Lena Schødt Sørensen.
En tidligere ansat har en anden udlægning af oprydningsarbejdet.
- Lige nu er vi inde i en forandring, der siger, enten er du med os, eller også er du imod os, der er ikke plads til noget konstruktiv kritik, siger Sabrina.
For "Kasper" er der er også snart farvel til Egely. 1. juni flytter han til en anden institution.
- Jeg er allerede gået i gang med at pakke nu. Jeg kan næsten ikke vente med at komme væk.
Derfor er der anonyme kilder i artiklen
TV 2 Fyn har valgt at lade nuværende og tidligere ansatte på Egely være anonyme af hensyn til deres fremtid i faget og på Egely, da de kommer med kritik af institutionen. TV 2 Fyn kender deres rigtige identitet. Udsagnene fra de nuværende og tidligere ansatte er understøttet af kritikken fra Socialtilsynet.
Den anbragte unge "Kasper" optræder under et andet navn, da TV 2 Fyn vil skærme ham fra at blive genkendt, af hensyn til hans fremtid. TV 2 Fyn kender også "Kaspers" rigtige navn.
- Så snart der er nye, så skal vi være opmærksomme, for de unge de vil prøve at snyde, at få udleveret noget eller stikke af. Det skaber enormt meget usikkerhed og utryghed.
- Der er ikke noget oplæring for de eksterne vikarer, så det skaber utryghed og uforudsigelighed for de unge, vi som personale ved aldrig, siger "Kathrine", der er ansat på Egely.
Socialdirektøren mener, at det kun var tidligere, at institutionen brugte vikarer, uden at de fik oplæring.
- Jeg ved, at man på Egely nu er i gang med et større introduktionsforløb, så nyansatte får den nødvendige introduktion, inden de skal starte op på de enkelte afdelinger. Det er jo noget vi gør, efter at vi har fået kritik af Socialtilsynet, siger Christian Schacht-Magnussen.
Masser af ledige pædagogstillinger
TV 2 Fyn har forgæves forsøgt at få en opgørelse over antallet af ledige faste stillinger fra i år, men hverken Socialtilsyn Øst, Region Syddanmark eller Egely har eller vil udlevere en opgørelse fra i år.
Men af den seneste tilgængelig opgørelse over ledige faste stillinger fra december sidste år, som TV 2 Fyn har fået via en aktindsigt fra Socialtilsyn Øst, fremgår det, at Egely er normeret til 38 pædagogiske medarbejdere på fuldtid. Der var kun ansat 18. Også antallet af deltidsansatte pædagoger og pædagogstuderende ligger under det normerede niveau.
TV 2 Fyn har talt med flere tidligere medarbejdere, der har forladt Egely, da de fandt arbejdsmiljøet og arbejdsvilkårene uacceptable.
- Fagligt er det så forfærdeligt lavt, at kompetente faglige pædagoger ikke vil kunne arbejde sådan et sted, siger "Sabrina", der var ansat på Egely indtil for nylig.
16-årig tæskede dreng med poolstave for at skaffe særlig nøgle til sin flugt
Hyppige flugt- og selvmordsforsøg er del af virkeligheden på den sikrede døgninstitution Egely på Vestfyn. Flere tidligere og nuværende ansatte kritiserer institutionen for ikke at leve op til lovens rammer. Samtidig slår Socialtilsynet fast, at der ikke er styr på de mange magtanvendelser på institutionen. Det fremgår af en tilsynsrapport og flere aktindsigter, som TV 2 Fyn har gennemgået.
Selvom betonmuren rundt om bygningerne på Egely er fem meter høje, lykkes det med jævne mellemrum unge at flygte fra den sikrede døgninstitution.
- Jeg stak af for at vise min kommune, at jeg var træt af Egely. Jeg gad ikke være her mere, siger en 16-årig dreng, der sammenlagt har været anbragt på Egely i snart to år. Han er anonym, og her kalder vi ham ”Kasper”.
Flugtforsøget er ifølge Kasper et udtryk for hans frustration over forholdene på institutionen, som han og flere tidligere og nuværende medarbejdere ikke mener lever op til lovens rammer.
Ifølge serviceloven skal en sikret døgninstitution udvise omsorg og sikre trivsel og udvikling for børnene. I vores afdækning af forholdene på Egely kan vi blandt andet fortælle, at der ikke er styr på reglerne for magtanvendelser, at der er hyppige flugt- og selvmordsforsøg blandt de anbragte unge, en streng husorden for de unge, og at unge kriminelle placeres sammen med unge med psykiske diagnoser.
På en sikret døgninstitution er det tilladt at have døre og vinduer låst, for at sikre, at de unge bliver på institutionen og får den hjælp, de har brug for.
Planlagde flugt i en måned
Men i marts lykkedes det alligevel for Kasper og en kammerat at undvige fra den særligt sikrede afdeling på Egely. Rømningen – som et flugtforsøg officielt bliver kaldt – skete ifølge Kasper efter en konflikt på døgninstitutionen.
Fokus på Egely
På TV 2 Fyn sætter vi i denne uge fokus på forholdene på den sikrede institution Egely, hvor børn mellem 12 og 17 år anbringes af enten sociale eller strafferetslige årsager. Børnene, der anbringes på institutionen, er der således enten fordi de er kriminelle, til fare for sig selv eller andre eller på anden har brug for omfattende socialpædagogisk behandling.
Ifølge en ung anbragt, flere ansatte og dokumenter som TV 2 Fyn har gennemgået, bliver de anbragte på Egely ikke altid behandlet værdigt, hensynsfuldt og i overensstemmelse med deres rettigheder, som reglerne kræver.
Egely er, sammen landets øvrige syv sikrede institutioner, de eneste steder i landet, hvor det er tilladt at spærre børn og unge inde.
Tirsdag kiggede vi på de forældede bygninger og regler, som de anbragte unge må leve med. I dag handler det om de unges dagligdag, der byder på flugt- og selvmordsforsøg og et højt niveau af magtanvendelser. Senere kigger vi på den udbredte personalemangel og udfordringer med, at institutionen både skal rumme kriminelle og psykisk syge.
- Vi havde været oppe at slås med en ung fra en af de andre afdelinger, hvor vi havde tæsket ham med nogle poolstave. For at slutte fred, sagde vi, at han skulle skaffe os en nøgle, og det gjorde han så.
Uden for muren ventede en bil, der kørte de to flygtende unge væk.
- Vi havde planlagt i en måned, hvordan vi ville komme ud herfra, og så kom vi ud. Det lykkedes heldigvis, siger Kasper.
Det har ikke været muligt for TV 2 Fyn at få bekræftet Kaspers forklaring, da Egely ikke vil kommentere på konkrete sager.
Må ikke gribe ind
Som TV 2 Fyn fortalte tirsdag, er en ny ledelse på Egely gået i gang med en kulturforandring af den sikrede institution i Nørre Aaby. Men det tager tid, og i mellemtiden forsøger nogle af de anbragte unge at komme væk fra Egely.
Lena Schødt Sørensen har været forstander på Egely siden november sidste år, og i den periode er mindst fem unge stukket af fra Egely. Hun mener, at lovgivningen er en del af forklaringen på gentagne rømninger.
- Hvis de unge vil stikke af, og ikke er til fare for sig selv eller andre, så må du ikke tage fat i dem. Så skal du lade dem løbe. Det siger lovgivningen, fortæller Lena Schødt Sørensen.
Hun har dog ikke en forklaring på, hvordan det lykkedes for Kasper og hans kammerat at flygte fra den omkransede og bevogtede døgninstitution.
- Jamen, jeg kan ikke sige præcis, hvordan det er sket, og det burde heller ikke kunne ske.
- Stikker af i magtesløshed
Men selvom flugt ikke burde ske, så har det ifølge forstanderen også haft positive sideeffekter.
- Vi har haft nogle unge, der, når de er stukket af, har ringet ind til os dagligt. "I skal bare vide, at jeg har det godt, og jeg kommer igen", har de sagt. Og det, tænker jeg, er fordi man har gode relationer til stedet og medarbejderne, ellers ville man være ligeglad, siger forstanderen.
Ifølge en ansat, der ønsker at være anonym, er det dog afmagt over forholdene, der får de unge til at flygte.
Fakta om Egely
Egely er én ud af 8 sikrede institutioner i landet
Syv af landets sikrede institutioner bliver drevet af regionerne
Der er 20 pladser til børn og unge på Egely
Der er omkring 80 ansatte
Landets kommuner kan henvise unge til Egely. Det kaldes sociale anbringelser
Ungdomskriminalitetsnævnet(UKN)kan afgøre, at kriminalitetstruede unge skal anbringes på sikret institution.
- Hovedårsagen til at folk stikker af, det er, at de ikke føler sig hørt. De føler sig ikke behandlet som mennesker, så det nemmeste er at stikke af, og få ledelsen til at forstå, at jeg har det skidt, siger ”Markus”, der i en årrække har været ansat på Egely.
Flere selvmordsforsøg
Udover flugtforsøgene har der også været eksempler på selvmordsforsøg på Egely. Nuværende og tidligere ansatte fortæller anonymt til TV 2 Fyn om flere tilfælde.
- Vi havde en ung, der forsøgte at begå selvmord på værelset med et lagen. Han forsøgte at kvæle sig selv med det.
- Jeg har også oplevet en ung med skizofreni, der forsøgte at tage livet af sig selv. Han blev reddet i sidste øjeblik, fortæller ”Markus”, der har arbejdet på Egely gennem en årrække.
- En anden ung forsøgte at hænge sig selv med en kabelledning. Han blev fundet helt blå i ansigtet, siger ”Sabrina”, der indtil fornylig har været ansat på døgninstitutionen.
Forstanderen må ikke kommentere konkrete sager om de unge på Egely. Men hun er naturligvis berørt, hver gang en ung forsøger selvmord.
- Ja, selvfølgelig har de det ikke godt, og de har jo store problematikker. Det er et råb om hjælp, og det er sådan vi tager det, mener Lena Schødt Sørensen.
Ikke styr på magtanvendelser
Egely oplever dog ikke kun rømninger og selvmordsforsøg.
Ifølge aktindsigter som TV 2 Fyn har gennemgået, har der det seneste år været flere alvorlige voldsepisoder mellem de unge og mellem unge og medarbejdere.
Samtidig er omfanget af personalets brug af magtanvendelser over for de unge højt.
Dine erfaringer fra Egely
Hvis du har erfaringer med eller fra Egely, så hører TV 2 Fyn gerne fra dig. Du kan kontakte TV 2 Fyn på denne mail.
Socialtilsyn Øst, der holder øje med at Egely overholder reglerne, konstaterer i tilsynets rapport fra marts i år, at der ikke er styr på reglerne om magtanvendelser:
"Det vurderes, at der er mangler i tilbuddets håndtering af magtanvendelser i forhold til viden om lovgivning, procedure, retningslinjer og dokumentation."
I loven står der, at: ”Magtanvendelse må aldrig erstatte omsorg og socialpædagogisk bistand. Magtanvendelse skal begrænses til det absolut nødvendige.”
Sidste år, blev der ifølge Socialtilsynet, registreret i alt 556 magtanvendelser på Egely. Det er mere end halvanden om dagen.
- Når jeg får en magtanvendelse, går jeg mere amok. Så begynder jeg at slå, sparke og spytte alt, hvad jeg kan.
- Jeg kan huske, at en af de voksne tog sit knæ op på min hals, mens der var to andre voksne, der holdt mine arme og mine ben, og havde en knæskal i min ryg, og blev ved med at presse, lyder det fra Kasper.
Flere former for magtanvendelse
Magtanvendelser dækker over brug af fysisk magt, men også over eksempelvis undersøgelse ved klap på tøj og visiteringer i besøgsrum.
- Det er også en magtanvendelse, hvis jeg tager dig i armen og siger "kom nu skal vi denne vej" og du siger "nej jeg vil ej," forklarer forstanderen.
Det samlede antal af magtanvendelser er ifølge Socialtilsynet faldet i år, og de reelle fysiske magtanvendelser har ifølge forstanderen taget et dyk, blandt andet fordi medarbejderne nu kommer på kurser i magtanvendelse.
- Vi har et fald på 58 procent, og hvis den her udvikling fortsætter, vil vi ved årets udgang have et fald på samtlige magtanvendelser, siger Lena Schødt Sørensen.
Fanget efter bustur
Tilbageførsel til døgninstitutionen ved rømning er også en magtanvendelse, og det var, hvad Kasper oplevede efter en uges tid i frihed efter sin flugt fra den særligt sikrede afdeling på Egely.
- Jeg boede hos en kammerat i tre dage, og derefter tog jeg hjem, skiftede tøj og hang ud. Da jeg på et tidspunkt skulle med bussen holdt der en politibil bag bussen, da jeg steg af. Jeg forsøgte at tage hætte og kasket af og gå væk uden at vække mistanke. Men det lykkedes ikke, og de tog fat i mig, forklarer Kasper.
Det har ikke været muligt at få bekræftet Kaspers historie, men ifølge ham selv, fik flugten hans hjemkommune til at reagere.
- Inden jeg stak af, havde jeg ikke haft kontakt til min kommune i næsten en måned. De gad ikke snakke med mig. Men lige så snart jeg stak af, så ville de gerne snakke med mig og lave handleplan og alle mulige ting, siger den 16-årige dreng.
Sidste år blev det såkaldte isolationsrum, hvor de unge kan sidde indespærret op til fire timer, anvendt 30 gange. Og det er ifølge socialtilsynet alt for højt.
Ifølge forstanderen har rummet dog kun været i brug to gange i år.
Derfor er der anonyme kilder i artiklen
TV 2 Fyn har valgt at lade nuværende og tidligere ansatte på Egely være anonyme af hensyn til deres fremtid i faget og på Egely da de kommer med kritik af institutionen. TV 2 Fyn kender deres rigtige identitet. Udsagnene fra de nuværende og tidligere ansatte er understøttet af kritikken fra Socialtilsynet.
Den anbragte unge "Kasper" optræder under et andet navn, da TV 2 Fyn vil skærme ham fra at blive genkendt, af hensyn til hans fremtid. TV 2 Fyn kender også "Kaspers" rigtige navn.
TV 2 Fyn ville gerne have interviewet tillidsrepræsentanten på Egely, men det har Socialpædagogernes fagforening afvist med henvisning til personens sikkerhed. Men socialpædagogernes formand i Kreds Lillebælt fortæller, at socialpædagoger blandt andet har en uddannelse i at tackle uhensigtsmæssig adfærd og håndtere vanskelige situationer, som uuddannede ikke har.
- Det viser sig, at de steder, hvor der er socialpædagogisk arbejdskraft, der trives børnene allerbedst, så det er vigtigt at have uddannet arbejdskraft.
- Vi har en dialog med Region Syddanmark om, at man er nødt til at opkvalificere arbejdskraft, såfremt der mangler uddannet arbejdskraft, siger Hanne Ellegaard, der er kredsformand for Socialpædagogerne Lillebælt.
Frygter overfald
De ansatte, som TV 2 Fyn har talt med, bekræfter, at manglen på personale giver store udfordringer.
- Når jeg er på job, kan jeg ringe og sige, at jeg har brug for hjælp, men det er ikke sikkert, at de kan tilbyde hjælp, fordi de selv er for få mennesker.
Hvad kan det få af konsekvenser?
- Jeg kan da frygte, at man bliver den næste, der bliver overfaldet, for ungerne ved også godt, at vi er alt for få. Der skal bare være to hændelser samtidig, så er vi på røven, siger Kathrine.
Fakta om Egely
Egely er én ud af 8 sikrede institutioner i landet
Syv af landets sikrede institutioner bliver drevet af regionerne
Der er 20 pladser til børn og unge på Egely
Der er omkring 80 ansatte
Landets kommuner kan henvise unge til Egely. Det kaldes sociale anbringelser
Ungdomskriminalitetsnævnet(UKN)kan afgøre, at kriminalitetstruede unge skal anbringes på sikret institution.
Grund til optimisme
Som TV 2 Fyn har fortalt i denne uge, er en ny ledelse på Egely i gang med en større kulturforandring. En af opgaverne er at nedbringe brugen af vikarer.
- Det er en langvarig proces og det kræver udskiftning af dele af personalet, og det kræver, at der bliver fokuseret på fagligheden, siger Christian Schacht-Magnussen.
At brugen af vikarer er faldet i april, ser socialdirektøren som et tegn på, at Egely nu er på rette spor.
- Jeg er fortrøstningsfuld i forhold til, at det lykkes at komme ud af den onde cirkel, siger han.
Derfor er der anonyme kilder i artiklen
TV 2 Fyn har valg at lade nuværende og tidligere ansatte på Egely være anonyme af hensyn til deres fremtid i faget og på Egely, da de kommer med kritik af institutionen. TV 2 Fyn kender deres rigtige identitet. Udsagnene fra de nuværende og tidligere ansatte er understøttet af kritikken fra Socialtilsynet.
Den anbragte unge "Kasper" optræder under et andet navn, da TV 2 Fyn vil skærme ham fra at blive genkendt, af hensyn til hans fremtid. TV 2 Fyn kender også "Kaspers" rigtige navn.
Kedeligt nyt til pendlere - flere tog aflyst
Skal man mellem Svendborg St. og Odense St eller omvendt, så skal man lige tjekke sin afgang en ekstra gang.
Go Collective, der er operatør på strækningen, oplyser, at et tog i hver retning er aflyst på grund af personaleforhold.
Aflysningen gælder tog 2814 mellem Svendborg St. og Odense St. med afgang klokken 07:22, og tog 2815 mellem Odense St. og Svendborg St. med afgang klokken 06:31.
Til formiddag er der chance for sol - her er tirsdagens vejr
Dagen starter skyet, men henad formiddagen kan solen bryde gennem skydækket.
Det holder tørt, og temperaturerne vil befinde sig på mellem tre og seks grader, og vinden vil være svag fra sydvest, oplyser TV 2 Vejret.
I aften og i nat daler temperaturerne med en enkelt eller to grader. Vinden vender og bliver let fra nordøst, og når det sker, vil der være en risiko for regn enkelte steder.
Det tog et kvarter at overtage landmands jord - nu skal hele landet kopiere Assens-model
Landmand Niels Christian Hansen har afgivet landbrugsjord for at give plads til mere natur.
Før var omkring ti hektar af hans jord ved Strandby Bæk ved Haarby dyrket intensivt med afgrøder som kartofler og løg. Nu er det et vildtvoksende og delvist oversvømmet engområde med græssende køer og naturstier med offentlig adgang.
Beslutningen om at tage jord ud af produktion har ifølge Niels Christian Hansen været en nem og hurtig beslutning, uden hverken ballade eller bureaukratisk bøvl:
- Der er ikke kommet nogen og sagt: Nu skal I det her, og nu tager vi jeres jord, hvad enten I vil det eller ej. I stedet har vi taget en snak om, hvordan vi kan se os selv i det, siger Niels Christian Hansen.
Aftalen om omlægning af Niels Christian Hansens jord er kommet i stand i en en slags lokal grøn trepart, forhandlet på plads over en kop kaffe med Assens Kommune og repræsentanter fra Landbrugsstyrelsen.
- Vi satte os ned, og det tog ikke mere end et kvarter eller en halv time, så var vi enige om, hvordan vi skulle gøre det, fortæller Niels Christian Hansen.
Omlægningen giver en årlig CO2-reduktion på 183 tons og reducerer samtidig udledningen af kvælstof til Helnæs-bugten, som Strandby Bæk har udløb til.
Inddragelse og dialog
Udover kaffe består opskriften på en hurtig og nem omlægning til natur af følgende ingredienser: Tidlig inddragelse og ligeværdig dialog.
- Det er nødvendigt med en pragmatisk tilgang. Vores oplevelse er, at vi med vores model får en bred tilslutning, hvilket højner muligheden for at gennemføre store og komplekse naturprojekter, siger Jannik Seslef, projektleder og naturmedarbejder i Assens Kommune.
Opskriften kaldes for Assens-modellen og vækker opsigt i brede kredse. Ikke mindst har man i Ministeriet for Grøn Trepart fået øje på den særlige fynske opskrift.
- Det, de har vist er, at ved at starte med at inddrage folk og drikke kaffe, inden man laver projektet, kan det faktisk lykkes, og det kan også lykkes hurtigere, end man ellers har kunnet, siger Jeppe Bruus (S), minister for grøn trepart.
DN: Bør være model for hele landet
Ifølge den netop indgåede grønne trepartsaftale skal der på landsplan tages mindst 400.000 hektar landbrugsjord ud af produktion. Med Assens-modellen og dialog-kaffe har man i Assens Kommune gennemført eller indgået aftale om omlægning af 2.300 hektar landbrugsjord, mens flere andre kommuner ikke for alvor har fået taget hul på opgaven endnu.
Den fynske natur-opskrift bør opskaleres og være model for hele landet, mener Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.
- Kernen i den grønne trepartsaftale er, at den skal ud og fungere lokalt. Assens-modellen er en kæmpe inspiration, fordi den viser, at tingene kan vokse frem nedefra. Det kan give troen på, at den grønne trepartsaftale rent faktisk bliver til virkelighed, siger Maria Reumert Gjerding.
Bekymrede unge frygter Tinderbox-aflysning: - Megatrist
- Det ville være megatrist.
Sådan siger 23-årige Amalie Huus, der har været på Tinderbox flere gange, om udsigten til, at musikfestivalen risikerer at lukke.
Det er Michael Nielsen, som er formand for Dyrskuepladsens Naboer, der som privatperson vil have undersøgt, om festivalen i Odense er lovlig.
- Det synes jeg ikke er særligt fedt. Jeg har været til Tinderbox i rigtig mange år, og jeg vil rigtig gerne med næste år, siger 23-årige Sophie Jespersen, der studerer på UCL.
- Det vil ødelægge noget af sommeren. Det er et af de store højdepunkter, siger Michella Chanel Bøg Skovsager, der går i 2. g på Tietgenskolen i Odense.
Spørgsmålet er, om naboerne til Tusindårsskoven kan få medhold i deres klagesager.
Ulovlige kæmpekoncerter
Det er fortsat uvist.
Men Dyrskuepladsens Naboer har netop fået medhold i en klagesag, der har resulteret i, at flere store koncerter afholdt på Dyrskuepladsen har været ulovlige.
Efter ulovlige koncerter: Nu vil nabo også lukke Tinderbox - koste hvad det koste vil
Michael Nielsen fra Dyrskuepladsens Naboers bestyrelse vil have lukket Odense-festivalen Tinderbox.
Dyrskuepladsens Naboer er den forening, der netop har fået medhold i, at flere store koncerter afholdt på Dyrskuepladsen og ved Restaurant Bondestuen har været ulovlige.
Michael Nielsen bor tæt på Tusindårsskoven, hvor festivalen er blevet holdt i en årrække. Ifølge ham har han klaget om gener fra festivalen flere gange, men lige lidt har det hjulpet, siger han.
- Kommunen tager ikke vores klager alvorligt, for der sker ingen ændringer. De ignorerer alle klager. Det tvinger os ud i, at så må tingene ophøre.
Michael Nielsen har endnu ikke vendt sagen med Dyrskuepladsens Naboers øvrige bestyrelse, men slår fast, at hvis foreningen ikke vil være med, så klager han selv over Odense Kommune.
Koste hvad det koste vil
Michael Nielsen mener, at borgmester Peter Rahbæk Juel (S) i en artikel i Fyens Stiftstidende har indrømmet, at Odense Kommune ikke har de korrekte tilladelser til at lade Tinderbox blive afholdt i Tusindårsskoven på lovlig vis.
Det har givet ham blod på tanden.
- Vi skal have stoppet de ulovligheder nu. Danmarks lov gælder også for Peter Rahbæk Juel, og det skal han lære. Hvis ikke på den nemme måde, så på den hårde måde, siger bestyrelsesmedlemmet.
Dyrskuepladsens Naboer har oplyst, at foreningen har brugt omkring 600.000 kroner på klagesagerne om Dyrskuepladsen og Restaurant Bondestuen.
Det er et beløb, Michael Nielsen er parat til at ofre igen.
- Koster det 600.000 kroner, så koster det 600.000 kroner. Jeg har ikke tillid til Odense Kommunes juridiske afdelingen mere.
Det har endnu ikke været muligt at få en kommentar fra Peter Rahbæk Juel.
Nu vil Michael Nielsen have undersøgt, om også Tinderbox i Tusindårsskoven har været afholdt på et ulovligt grundlag.
Ifølge borgmester Peter Rahbæk Juel (S) er kommunen i gang med at ændre plangrundlaget, i håb om at Tinderbox og kæmpekoncerter på Dyrskuepladsen kan fortsætte i fremtiden.
Unge studerende: Det er ikke fair
TV 2 Fyn har spurgt en række odenseanere, hvad de siger til, at der er en risiko for, at det kan være slut med Tinderbox i Tusindårsskoven, som tiltrækker 50.000 gæster i juni.
Alle er enige om, at Tinderbox er kommet for at blive.
- Det er ikke fair, at det skal gå ud over så mange mennesker. Der er flere, der tager til Tinderbox, end der er naboer, det går ud over, men jeg kan godt se, det ikke er sjovt for naboerne, at det skal larme så meget, siger Nikolai Valentin, der går på Tietgenskolen i Odense.
En underskriftindsamling er blevet startet i håb om at bevare koncerter på Dyrskuepladsen og i Tusindårsskoven. Indtil videre har over 4.200 mennesker skrevet under.
Netop blandt de unge er der stor ærgrelse over, hvad en sommer uden Tinderbox vil betyde som odenseaner.
- Der er meget samvær i at tage til koncerterne. Der ligger meget i forfesterne og det at ses med efterskoleveninder og venner, man ikke har set i lang tid. Dem møder man derude, siger Clara Mortensen, der går i 2. g på Tietgenskolen.
Er du bekymret for din Tinderbox-billet?
- Ja. Jeg har brugt så mange penge på den. Det er ærgerligt. Vi er mange unge, der samles samme sted, siger Katrine Amalie Kaufmann, der også går i 2. g.
Lukning af Tinderbox bliver over borgmesterens "politiske lig": - Det er en iskold vendetta
Odense Kommunes borgmester Peter Rahbæk Juel (S) er ikke tilfreds med den udvikling, sagerne omkring Odenses største koncerter lige nu tager.
I sidste uge gav Planklagenævnet foreningen Dyrskuepladsens Naboer medhold i, at store koncerter på Dyrskuepladsen og ved Restaurant Bondestuen har været afholdt ulovligt.
Problemet er, at områderne ikke har haft de rigtige lokalplaner.
Lørdag udtaler et af naboforeningens bestyrelsesmedlemmer, at han også vil have lukket Tinderbox.
- Det bliver over mit politiske lig, det der, siger Peter Rahbæk Juel.
Pengestærke mænd og stjerneadvokat
Michael Nielsen siger i dag til TV 2 Fyn, at han ikke har vendt klagesagen omkring Tinderbox med resten af bestyrelsen. Hvis ikke de vil være med på den, er han dog klar til at køre sagen selv.
Også hvis det kommer til at koste 600.000 kroner ligesom sagerne om Dyrskuepladsen og Restaurant Bondestuen.
- Det tegner til, at der er et lille mindretal med nogle pengestærke mænd og en københavnsk stjerneadvokat i ryggen, der lige nu kører en iskold vendetta, siger borgmesteren.
Borgmesteren medgiver, at alle er i deres gode ret til at klage.
- Men lykkes det her, vil det have store konsekvenser for den by, vi er.
Usikkerhed om lovbrud
Peter Rahbæk Juel oplyser, at By- og Kulturforvaltningen i kommunen har været i gang med lokalplans-arbejdet omkring Tusindårsskoven i flere måneder.
Kan du som borgmester og I som Kommune garantere, at der ikke er begået nogen lovbrud?
- Vi arbejder lige nu benhårdt på at få lavet et plangrundlag, som Planklagenævnet siger, og det er jeg fuld af tro på godt kan lade sig gøre. Sådan så Tinderbox, de store koncerter og Bondestuen også kan få lov til at blive afviklet. Det er i hvert fald min ambition.
Borgmesteren bliver bedt om at give et ja/nej-svar til spørgsmålet om, hvorvidt festivalen i Tusindårsskoven har været afholdt lovligt. Det giver han ikke.
Tinderbox har ikke ønsket at kommentere festivalens fremtid.
TV 2 Fyn har spurgt Tinderbox, om det kan mærkes på billetsalget, at en nabo til festivalen vil have den lukket. Det har Tinderbox ikke ønsket at svare på.
- Jeg har længe råbt for døve ører, siger borgmester om trussel
Vandet stiger langs kyster og i havne, og i fremtiden bliver det et problem for boligejere, erhvervsdrivende og andre rundt om i det fynske. Det slår adskillige rapporter fast.
Det gælder også i Kerteminde. En rapport fra SDU, DTU og Navigating 360 viser, at 40 procent af boligerne af byen risikerer oversvømmelse i år 2071 til 2100 i tilfælde af en 100-årshændelse.
Derfor var flere fynskvalgte folketingsmedlemmer mandag inviteret til byvandring i Kerteminde sammen med borgmester Kasper Ejsing Olesen (S).
Han står bag invitationen sammen med folketingsmedlem Lasse Haugaard Pedersen. Begge vil sætte spot på de udfordringer, byen står overfor i forbindelse med kystsikring i fremtiden.
Blandt andet spænder lovgivning og finansiering ben for projekterne.
- Jeg synes længe, jeg har råbt for døve ører, siger borgmester Kasper Ejsing Olesen og tilføjer:
- Vi skal have mulighed for at rykke klimatilpasningen ud af vores anlægsbudget. Det er det vigtigste.
Udfordringer skal fjernes
Kommunerne er styret af, hvor mange penge de må bruge om året på anlæg - det der kaldes anlægsloftet - og det ønsker Kasper Ejsing Olesen ophævet i kystsikring-sammenhæng, så der er mulighed for, at kommunen selv kan begynde at kystsikre.
- Jeg havde da gerne set, at der var tilskud med, men vi vil gerne have låneadgang fra staten, selvom jeg da gerne havde set, at den betalte det hele. Men det handler om at være realistisk.
Lasse Haugaard Pedersen (S) glæder sig over, at hans folketingskollegaer kom med på tur i Kerteminde mandag.
- Jeg synes, at der er gode budskaber fra Kerteminde, som vi kan tage med videre, siger han.
Det samme mener Lars Christian Lilleholt (V).
- Vi står i en situation, hvor mange steder i Danmark vil opleve enorme konsekvenser, hvis ikke vi investerer. Så det her er et område, hvor vi kommer til at investere massivt i de kommende år.
Samtidig er han enig i, at det skal være nemmere at finde pengene og få lov at bruge dem.
- Er der ting, der ikke fungerer, og steder, hvor vi kan gøre det bedre i forhold til at fjerne de forhindringer, der gør at man ikke kan finansiere klimatilpasnings-projekter, så skal vi se på det, siger Lars Christian Lilleholt.
Hvornår kystsikringen i Kerteminde kan begynde, vides endnu ikke.
Han tordnede mod Tinderbox - nu trækker Michael Nielsen sig efter "umenneskelig" behandling
Han vil ikke direkte have lukket Tinderbox, præciserer Michael Nielsen, men i stedet insisterer han på, at “loven skal overholdes, og kan det ikke lade sig gøre, kan festivalen jo naturligvis ikke fortsætte”.
Ikke alle har dog taget lige godt imod Michael Nielsens kamp mod den ultrapopulære festival.
- Det har været en hård og umenneskelig weekend for mig og min familie grundet alle disse misforståelser og efterfølgende repressalier på diverse sociale medier, siger han til TV 2 Fyn og tilføjer, at han i dag “har besluttet at overlade udtalelser vedrørende Tinderbox og Tusindsårskoven til andre interesserede kræfter”.
Inviteret til dialogmøde
Debatten har kørt på højtryk, siden det lørdag kom frem, at foreningen Dyrskuepladsens Naboer - som Michael Nielsen er en del af - med en “københavnsk stjerneadvokat i ryggen” vil stoppe for afviklingen af store koncerter på Dyrskuepladsen og ved Restaurant Bondestuen - ligesom Michael Nielsen altså vil have gået lovgrundlaget for afholdelsen af Tinderbox efter i sømmene.
Det har nu ledt til, at borgmester i Odense Kommune, Peter Rahbæk Juel, og rådmand for By- og Kulturforvaltningen i Odense Kommune, Søren Windell, har inviteret foreningen til et såkaldt dialogmøde torsdag eftermiddag.
Men hvis foreningens medlemmer tror, at der kan rykkes ved politikernes ståsted, tager de fejl, slår rådmanden fast.
- Vi viger ikke fra kravet om koncerter på Dyrskuepladsen, Bondestuen, og at vi beholder Tinderbox i fremtiden, selvom der er nogle, der ønsker dem lukket, siger Søren Windell til TV 2 Fyn.
Michael Nielsen påpeger, at han udelukkende har udtalt sig som privatperson.
Hård koncert-debat kom bag på borgmester - nu tager sagen en drejning
Odense Kommunes borgmester, Peter Rahbæk Juel, og rådmand for By- og Kulturforvaltningen i Odense Kommune, Søren Windell, inviterer nu bestyrelsen for foreningen Dyrskuepladsens Naboer til et såkaldt dialogmøde, hvor parterne skal se, om de kan nå til enighed.
Invitationen kommer i kølvandet på den seneste tids virak om, at foreningen med en "københavnsk stjerneadvokat i ryggen” vil stoppe for afviklingen af store koncerter på Dyrskuepladsen og ved Restaurant Bondestuen - lige som nabo til ultrapopulære Tinderbox Michael Nielsen insisterer på, at "loven skal overholdes, og kan det ikke lade sig gøre, kan festivalen naturligvis ikke fortsætte".
Peter Rahbæk Juel til at udtalte lørdag, at det bliver over hans "politiske lig”.
Viger ikke en tomme
Men selvom fronterne har været trukket skarpt op, håber borgmesteren på, at parterne kan finde hinanden på mødet.
- Jeg må indrømme, at det kom bag på mig, hvor højt bølgerne er gået den sidste uges tid. Jeg har i virkeligheden en interesse i, at vi får fundet en solid planløsning, en juridisk løsning og et stabilt grundlag under koncerter på Tinderbox, Dyrskuepladsen og Bondestuen, siger Peter Rahbæk Juel til TV 2 Fyn.
Rådmand Søren Windell stemmer i. Selvom der i invitation lægges op til, at alle aktører skal høres, slår rådmanden fast, at der fra politisk side bliver holdt fast i, at koncerterne skal afvikles.
- Jeg synes, at vi er nået til et punkt, hvor det næsten er blevet uforsoligt, og nu rækker vi hånden frem. Vi viger ikke fra kravet om koncerter på Dyrskuepladsen, Bondestuen, og at vi beholder Tinderbox i fremtiden, selvom der er nogle, der ønsker dem lukket, siger Søren Windell til TV 2 Fyn.
Dialogmødet er planlagt torsdag eftermiddag.
Ny liste overrasker ikke - men i 2030 er Vollsmose ikke længere et parallelsamfund
Vollsmose har siden 2018 været på Regeringens liste over parallelsamfund.
- Det er det mest udsatte boligområde, vi har i Danmark, fortæller direktør i Fremtidens Vollsmose, Tove Skrumsager Frederiksen.
Derfor var der heller ingen overraskelser på den netop offentliggjorte parallelsamfundsliste.
- Nej, det er der ikke. Det er altid spændende, hvem der ryger ud, men den har ikke overrasket mig. Det ser forventeligt ud, siger direktøren.
Planen med at omdanne Vollsmose går med andre ord efter planen.
- Vi kan se, at det går i den rigtige retning. Det må tage tid. Det skal det gøre. Lovgivningen siger, at hele omdannelsen skal være færdig i 2030, fortæller Tove Skrumsager Frederiksen.
Hamas-agent hentede nedgravet pistol i Nyborg - dét skulle den bruges til
Fredag kunne TV 2 Fyn afsløre, at den propalæstinensiske terrororganisation Hamas har haft et våbenlager nær Nyborg indtil for omtrent to år siden.
Fire personer sidder varetægtsfængslet i Tyskland, anklaget for at arbejde som udenlandske Hamas-operatører og have varetaget mindst tre våbenlagre i Europa - herunder det nedgravede lager nær Nyborg.
De tiltalte er henholdsvis to libanesere, en egypter og en hollænder.
Men hvordan et af våbenlagrene endte i Nyborg, har forbundsanklageren i Tyskland ikke gjort os klogere på.
Professor Olivier Schmitt fra Syddansk Universitets Center for krigsforskning vurderer, det er sandsynligt, at lokale sympatisører havde en finger med i spillet.
Kendt strategi
Ifølge Olivier Schmitt opererer Hamas på et lille geografisk område i Gaza, som har været under minutiøs overvågning af Israel i en årrække.
Derfor giver det for Hamas mening at sprede sin risiko ved at opbevare våben og ammunition på hemmelige lokaliteter i udlandet.
- Det er en del af en bredere Hamas-strategi at aktivere folk, som sympatiserer med dem i udlandet. Folkene er normalt ikke interesserede i at udføre terrorangreb på egen hånd. De hjælper typisk med at organisere praktikken rundt om det - eksempelvis ved at transportere eller opbevare våben.
Han understreger, at han ikke har særlig indsigt i netop sagen fra Nyborg, som dansk politi opretholder vandtætte skodder omkring. Derfor udtaler han sig på et mere overordnet niveau omkring Hamas strategier i udlandet.
Det er dog en opsigtsvækkende udvikling, at flere af disse våbenlagre i Europa er blevet afsløret.
De varetægtsfængslede har ifølge den tyske forbundsanklager også været på udkig efter et depot i Polen, som det aldrig lykkedes dem at finde.
I Bulgarien derimod blev et våbenlager, som også trækker tråde til de fire tiltalte, opdaget i 2019. Lageret indeholdt blandt andet ammunition og en Kalashnikov-riffel.
- Selvom de lokale agenter ikke nødvendigvis kender hinanden, er der sandsynligvis en eller flere personer i Hamas egen organisation, der organiserer de her mennesker, til at arbejde sammen om at skabe en forsyningskæde i organisationens favør, fortæller Olivier Schmitt.
Pistol blev afhentet i Danmark
Hvad våbendepotet nær Nyborg præcist har indeholdt, er der ikke kommet informationer om. Den tyske forbundsanklager har dog afsløret, at en libanesisk-født mand i sommeren 2019 afhentede en pistol i det nedgravede lager ved Nyborg.
Samme mand var i august 2023 i Bulgarien for at se til våbenlageret der.
- Hvorfor Nyborg blev valgt som en lokalitet, ved politiet nok mere om end jeg. Det vil dog være oplagt at tro, at en lokal sympatisør har hjulpet med at udvælge lokaliteten, gætter Olivier Schmitt.
Det er endnu ikke kommet frem, hvordan våbnene til depoterne blev fremskaffet. Spørger man Oliver Schmitt, er det ikke usandsynligt, at efterretningstjenester fra lande, som sympatiserer med Hamas, har hjulpet til med at udlægge våbenlagrene.
De tiltalte arbejdede ifølge den tyske forbundsanklager sammen om våbendepoterne og havde direkte forbindelser til Hamas. De agerede som udenlandske operatører, der havde opholdstilladelse i europæiske lande og dermed kunne mobiliseres med kort varsel.
Ifølge forbundsanklageren var Hamas opsatte på at stille de deponerede våben til rådighed i forbindelse med terrorangrebet på Israel 7. oktober 2023.
Våbnene skulle angiveligt være brugt til angreb på jødiske mål i Europa - angreb, som aldrig blev gennemført.
Anmeldere i svime over sydfynsk sangfugl
Der bliver ikke sparet på superlativerne, når anmeldere skal beskrive svendborgenseren Simone Tangs debutalbum “Things I Remember”, der udkom i november.
I anerkendte medier som Gaffa og Politiken høster den sydfynske sangerinde flotte fem ud af seks stjerner, og medierne holder sig da heller ikke tilbage i beskrivelsen af albummet.
- Det er i al sin enkelthed verdensklasse, lyder det kort og kontant fra Gaffa.
Også Weekendavisen melder sig i koret af anmeldere, der er faldet pladask for sangerinden, der i et opslag på Instagram er “fuldstændig overvældet”.
- Simone Tang får hele samlingen til at lyde som evergreens, skriver mediet.
Albummet er indspillet på to guitarer og med to vokaler.
Nu tør sangskriver Simone Tang også selv tro på sit talent
Efteråret har indtil videre budt på en sangskriverpris, et debutalbum og en fem-hjertet anmeldelse til den fynske sanger og sangskriver Simone Tang.
Der er et nummer tilbage på sætlisten, men inden Simone Tang sætter fingrene på strengene, takker hun Søren Manscher, der står ved hendes side også iklædt guitar.
Han er ikke bare hendes makker på scenen. Han er også hendes bedste ven. Og midt i takken strømmer Simone Tangs følelser ud af tårekanalerne og forvandler den stemme, der lige har sunget så smukt i tæt på en time, til en lyd, der har svært ved at komme ud.
- Vi er også lidt trætte i dag, siger Simone Tang lidt undskyldende på den lille scene.
- Vi plejer jo ikke at stå og takke hinanden, men det er lige som afslutningen og kulminationen på albummet, så jeg syntes, at det var passende lige at sende Søren en tak for den kæmpe del, han har været på det her album, lyder det fra Simone Tang efter, at hendes søster har hjulpet med at rette lidt på makeuppen.
- Jeg synes, at det er dejligt, og når det er en releasekoncert, så skal der også være plads til, at man bliver lidt rørt, og nu er det gjort. Nu er det kommet ud. Så er det delt. Det er mærkeligt, hvis man græder til hver koncert, man selv spiller, men lige i dag synes jeg, at det er fint, siger Søren Manscher efter koncerten.
Det krøllede gardin
Vi skruer tiden tilbage til klokken 12 middag på Harders Konsulatet. En kulturcafé midt i Svendborg, som fredag aften skal stå klar som spillested, når Simone Tang skal holde releasekoncert for sit første album "Things I Remember".
Duoen ankom til Svendborg natten til fredag efter en koncert i Aarhus torsdag aften, og onsdag spillede de i København.
Alligevel er de allerede i fuld gang med at skabe et rum, der passer til den intimitet, der udtrykkes på albummet. Et album der er meget personligt for 34-årige Simone Tang.
- Pladen er numre, der ligesom omhandler det at være mig, fortæller Simone Tang inden koncerten.
Artiklen fortsætter efter videoen
Som supplement til det blå bagtæppe, der allerede hænger i caféen, har Simone Tang og Søren Manscher stillet et vinduesparti med gardiner op. Men stoffet, der skal simulere vindue, er krøllet.
- Vi har været dumme at sy det fast, så det skal stryges stående.
Søren Manscher tager strygebrættet med om på bagsiden af vinduet, mens Simone Tang stryger lodret på forsiden.
- Vi lever rockstar-livet på manglende søvn, griner Simone Tang.
Hun kan godt selv se kontrasten til at optræde foran 50.000 mennesker på Orange Scene til sommerens årets Roskilde Festival. Hun spiller nemlig også guitar og synger kor for Ida Laurberg.
- Men sådan er det, når man har lejet en cafe til sin egen releasekoncert. Så skal man stå for det hele selv, fortæller Simone Tang, der også må gribe en støvsuger, inden stolene sættes op og publikum lukkes ind.
Drømmen om at stå på scenen
Men Simone Tang har, siden hun var barn, drømt om at stå på scenen.
I første omgang i hvert fald om at optræde. Så det har hun gjort på forskellig vis gennem alle årene, der har ledt op til udgivelsen af hendes første album.
- Jeg skrev mine første sange på teenageværelset, da jeg boede her på Mellemvej i Svendborg. De hed "It´s hot" og "The Truth", fortæller hun, da TV 2 Fyn har taget hende med en tur ned ad Memory Lane i barndomsbyen.
Artiklen fortsætter efter billedet
- Min søster, der er tættest på mig aldersmæssigt, lærte mig de tre første akkorder på en guitar. Og da jeg så fik min egen første guitar af min far i konfirmationsgave, begyndte jeg bare at sætte mine fingre forskellige steder, og lyttede. "Det lyder godt, det lyder ikke så godt".
Simone Tangs far får i det hele taget stor betydning for hendes musikalske interesse, men hans indflydelse på hendes liv er ikke kun positiv. Det vender vi tilbage til.
Ungdomsskoleband, Komet og MGP
Ungdomsklubben i Svendborg åbner først klokken 15, og Simone Tang skal nå tilbage til Harders Konsulatet og lave lydprøve, så hun må nøjes med at kigge ind gennem vinduet til det sted, hvor hun spillede med sit ungdomsskoleband.
- Jeg husker særligt en udflugt med ungdomsskolen til Kongrescentret i Aalborg, hvor vi spillede på en musikfestival, hvor det var en samling af alle ungdomsskoler i landet, der mødtes og spillede koncerter. Det var nok den første oplevelse af at spille for andre mennesker og synge foran andre med bandet fra ungdomsskolen. Det var en ret vild oplevelse, kan jeg huske.
Artiklen fortsætter efter billedet
I Bowl'n Fun vandt hun i 2003 i sangkonkurrencen "Komet for en aften". På p-pladsen foran centret viser hun de Justin Timberlake-trin, som var en del af hendes koreografi.
Sejren medførte, at hun i 2004 kom med i Børne-MGP med sangen "Hvorfor gik du din vej".
Talentet og lysten til at optræde gav hende også i to år en plads på Lego Show Academy.
Tilbage på Harders Konsulatet har Søren Manscher i mellemtiden skabt en port af blomster, som også er en del af scenografien.
Et skub til selvtilliden
I 2015 begyndte Simone Tang på Det Jyske Musikkonservatorium som en af fire på sangskriverlinjen.
- Jeg er ikke så teoretisk stærk eller nodestærk. Jeg har altid bare brugt mine ører til at komponere og skrive med. Det er stadig en ting for mig i dag, at jeg ikke ved, hvilke akkorder jeg tager, så der har jeg nok tænkt, at jeg var udelukket fra sådan et sted.
- Hvor mange billetter har vi solgt? spørger hun Harders lydmand HC.
- Omkring 40.
Simone Tang har derudover selv skrevet familien i døren, og hun begynder at fornemme, at det bliver trangt med pladsen.
- Jeg har nok også taget for få albums med fra København. Vi har solgt flere, end jeg regnede med til de andre koncerter, og vi skal direkte videre til Harboøre og Berlin de næste dage, fortæller hun, mens hun laver et bord med en lille stak vinyler og cd'er.
Artiklen fortsætte efter billedet
- Der er helt klart en følgesvend i mit liv, der er den onde djævel på skulderen, der tit banker på og siger, at det ikke er godt nok, det jeg laver.
Derfor gav det også Simone Tang et venligt skub til selvtilliden, da hun i september fik MusicFever Association International Songwriters Award ved Årets Nashville Nights Festival i Odense. En pris der sidste år blev givet til den århusianske sangskriver og guitarist Kajsa Vala.
- Det var en stor og meget glædelig overraskelse. Jeg har jo ikke fået en sangskriverpris før. Der blev jeg nok også lidt paf, men det er helt klart med til at styrke troen på mig selv, at der også er andre, der har anerkendt eller set et potentiale eller en værdi i det, jeg laver, fortæller Simone Tang.
Forbilleder har inspireret til album
Det er ikke, fordi der har manglet anerkendelse af Simone Tangs talent gennem årene.
Udover talentet som sanger og sangskriver er hun også blevet belønnet med prisen for Bedste Kvindelige Skuespiller ved Shanghai International Festival for sin hovedrolle i Nils Malmros-filmen Kærestesorger fra 2009.
Og som sangskriver har hun udover numre til sig selv i forskellige genrer også skrevet for andre artister og har skrevet filmmusik.
Men først nu føler hun sig klar til at udkomme med et helt album.
Artiklen fortsætter efter billedet
- Jeg har bevæget mig rundt i mange genrer, og har nu fundet ind til en afdæmpet stil med personlige sange. Vi har indspillet uden mulighed for redigering.
- Jeg har fundet en rød tråd i det album, jeg har lavet, hvor jeg har indsnævret, hvad jeg ville med det i lyden, og det er meget tankevækkende, at jeg har været så meget rundt og ender med et album, som er inspireret af de sangskrivere, jeg har hørt fra barnsben med min far, fortæller Simone Tang og nævner blandt andre Paul McCartney og Joni Mitchell.
Sangen til faren får tårer frem
Albummets og koncertens sidste sang "On the Quarrelets of Pearls" har Simone Tang skrevet netop til sin far.
- Min far led af det, jeg kalder et ulykkeligt hjerte, som gjorde, at han døjede med et alkoholproblem lige så længe jeg kan huske, og det har selvfølgelig også gjort, at mit forhold til ham i perioder også har været svært.
At det er en sang, der rammer publikum på Harders i Svendborg er tydeligt. Flere må tørre øjnene under nummeret.
Artiklen fortsætter efter billedet
Da Simone Tang selv har fået tørret sine øjne, bliver venner og familie krammet, mens bunken med albums bliver mindre.
- Jeg har ikke skrevet albummet for at få et radiohit eller for, at det skal passe ind på en playliste, men jeg håber i mit hjerte, at det bliver opdaget. Også af radiostationerne. men først og fremmest har jeg skrevet, hvad jeg havde lyst til.
Hvad Simone Tang ikke vidste den aften i Svendborg var, at Politiken ugen efter anmeldte albummet til fem hjerter.
Bare 65 personer holder Vollsmose på ghettoliste
Hvis 64 personer får arbejde, og en enkelt med plettet straffeattest flytter fra Vollsmose, vil området ikke længere være på listen over parallelsamfund - den såkaldte ghettoliste.
Det viser en udregning baseret på Social- og Boligstyrelsens udtræk fra Danmarks Statistisk.
Søndag blev Vollsmose dog endnu engang stemplet som Danmarks største parallelsamfund med 5.317 beboere.
Selvom det er 65 personer, der holder Vollsmose på listen, er rådmand Christoffer Lilleholt glad.
- Det er fantastisk godt. Vi er vanvittigt glade for, at det rykker i den rigtige retning. Det betyder ikke, at det er et godt område uden problemer, siger Odense Kommunes beskæftigelses- og socialrådmand, Christoffer Lilleholt (V).
Er du ærgerlig over, at det er så få borgere, der gør udslaget?
- Nej på ingen måde, for vi skal jo fortsætte. Selvom vi kommer under niveauerne på listen, vil der stadig være over 2.000 mennesker, der ikke har et arbejde. Det er alt, alt for mange, siger Christoffer Lilleholt.
Store udfordringer
Parallelsamfundslisten består af i alt fem parametre. Overskrider et område tre eller flere parametre, betragtes det som et parallelsamfund.
Vollsmose overskrider i dag fire parametre: Flere end 40 procent er uden arbejde, flere end 50 procent er ikke-vestlige indvandrere, flere end 2,12 procent er dømte, og flere end 60 procent har kun færdiggjort grundskolen.
- De tal, der er sat, definerer, at man er et parallelsamfund, en ghetto, hvor der er virkelig store integrationsudfordringer, men det betyder ikke, at bare fordi man kommer under de tal, er det bare godt, og der ikke er nogen problemer, siger rådmanden.
Det forventes, at Vollsmose senest i 2030 udgår af listen over parallelsamfund.
Paneldeltager kommer med kontroversielt bud på efterårets OB-profil
Hvilken stribe har gjort det bedst på grønsværen i løbet af den første halvsæson?
Som OB har sparket til bolden for sidste gang i 2024 i en målrig affære mod B.93, kan striberne gå til vinterpause med otte point ned til andenpladsen, FC Fredericia.
Martin Davidsen & co. er som altid taget i studiet, hvor de blandt andet kårer efterårets profil, og her er paneldeltager Benjamin Jakobsen uenig med resten af panelet.
Hård koncert-debat kom bag på borgmester - nu tager sagen en drejning
Odense Kommunes borgmester, Peter Rahbæk Juel, og rådmand for By- og Kulturforvaltningen i Odense Kommune, Søren Windell, inviterer nu bestyrelsen for foreningen Dyrskuepladsens Naboer til et såkaldt dialogmøde, hvor parterne skal se, om de kan nå til enighed.
Invitationen kommer i kølvandet på den seneste tids virak om, at foreningen med en "københavnsk stjerneadvokat i ryggen” vil stoppe for afviklingen af store koncerter på Dyrskuepladsen og ved Restaurant Bondestuen - lige som nabo til ultrapopulære Tinderbox Michael Nielsen insisterer på, at "loven skal overholdes, og kan det ikke lade sig gøre, kan festivalen naturligvis ikke fortsætte".
Peter Rahbæk Juel til at udtalte lørdag, at det bliver over hans "politiske lig”.
Viger ikke en tomme
Men selvom fronterne har været trukket skarpt op, håber borgmesteren på, at parterne kan finde hinanden på mødet.
- Jeg må indrømme, at det kom bag på mig, hvor højt bølgerne er gået den sidste uges tid. Jeg har i virkeligheden en interesse i, at vi får fundet en solid planløsning, en juridisk løsning og et stabilt grundlag under koncerter på Tinderbox, Dyrskuepladsen og Bondestuen, siger Peter Rahbæk Juel til TV 2 Fyn.
Lukning af Tinderbox bliver over borgmesterens "politiske lig": - Det er en iskold vendetta
Odense Kommunes borgmester Peter Rahbæk Juel (S) er ikke tilfreds med den udvikling, sagerne omkring Odenses største koncerter lige nu tager.
I sidste uge gav Planklagenævnet foreningen Dyrskuepladsens Naboer medhold i, at store koncerter på Dyrskuepladsen og ved Restaurant Bondestuen har været afholdt ulovligt.
Problemet er, at områderne ikke har haft de rigtige lokalplaner.
Lørdag udtaler et af naboforeningens bestyrelsesmedlemmer, at han også vil have lukket Tinderbox.
- Det bliver over mit politiske lig, det der, siger Peter Rahbæk Juel.
Pengestærke mænd og stjerneadvokat
Michael Nielsen siger i dag til TV 2 Fyn, at han ikke har vendt klagesagen omkring Tinderbox med resten af bestyrelsen. Hvis ikke de vil være med på den, er han dog klar til at køre sagen selv.
Også hvis det kommer til at koste 600.000 kroner ligesom sagerne om Dyrskuepladsen og Restaurant Bondestuen.
- Det tegner til, at der er et lille mindretal med nogle pengestærke mænd og en københavnsk stjerneadvokat i ryggen, der lige nu kører en iskold vendetta, siger borgmesteren.
Borgmesteren medgiver, at alle er i deres gode ret til at klage.
- Men lykkes det her, vil det have store konsekvenser for den by, vi er.
Usikkerhed om lovbrud
Peter Rahbæk Juel oplyser, at By- og Kulturforvaltningen i kommunen har været i gang med lokalplans-arbejdet omkring Tusindårsskoven i flere måneder.
Kan du som borgmester og I som Kommune garantere, at der ikke er begået nogen lovbrud?
- Vi arbejder lige nu benhårdt på at få lavet et plangrundlag, som Planklagenævnet siger, og det er jeg fuld af tro på godt kan lade sig gøre. Sådan så Tinderbox, de store koncerter og Bondestuen også kan få lov til at blive afviklet. Det er i hvert fald min ambition.
Borgmesteren bliver bedt om at give et ja/nej-svar til spørgsmålet om, hvorvidt festivalen i Tusindårsskoven har været afholdt lovligt. Det giver han ikke.
Rådmand Søren Windell stemmer i. Selvom der i invitation lægges op til, at alle aktører skal høres, slår rådmanden fast, at der fra politisk side bliver holdt fast i, at koncerterne skal afvikles.
- Jeg synes, at vi er nået til et punkt, hvor det næsten er blevet uforsoligt, og nu rækker vi hånden frem. Vi viger ikke fra kravet om koncerter på Dyrskuepladsen, Bondestuen, og at vi beholder Tinderbox i fremtiden, selvom der er nogle, der ønsker dem lukket, siger Søren Windell til TV 2 Fyn.
Dialogmødet er planlagt torsdag eftermiddag.
Antallet af indbrud eksploderer - nu reagerer Fyns Politi
Lige nu oplever de fynske kommuner en markant stigning i antallet af registrerede indbrud.
Værst går det ud over Odense, Middelfart, Nyborg og Faaborg-Midtfyn Kommune, hvor sidstnævnte fra oktober til november har oplevet en tredobling i antallet af indbrud, lyder det i en pressemeddelelse fra Fyns Politi, der ser på udviklingen med stor alvor.
- Om det bare er juleindbrudssæsonen, der er startet lidt tidligere i år, ved vi ikke, men vi kan se, at vi i den senere tid har fået rigtig mange anmeldelser om indbrud, siger politikommissær hos Fyns Politi Jesper Bøg.
Fyns Politi følger løbende med i kriminalitetsudviklingen og øger det patruljemæssige tryk i de områder, der har været ramt af indbrud.
Tøv ikke med at kontakte politiet
Der opfordres til ikke at holde igen med at ringe 114, hvis man opdager nogle mistænkelige i lokalområdet.
- Noget af det, der kan være med til at gøre en forskel i efterforskningen, er, hvis vi får tip ind fra borgere eller naboer, der har bemærket et køretøj eller personer, som de måske ikke på tidspunktet tænkte så meget over, men efterfølgende kan have haft noget med at gøre, siger Jesper Bøg.
- Den slags oplysninger undersøger vi altid. Vi har faktisk et par nyere sager, hvor sådanne tips har været med til at bringe os på sporet af gerningsmændene til flere indbrud, så vi vil i den grad opfordre borgerne til at tippe os, hvis de har set noget mistænkeligt.
“Få det til at ligne, at nogle er hjemme”, “luk og lås vinder og døre” og “sørg for, at hæk, hegn og buskads ikke kan være et skjul for en tyv” er nogle af rådene for at undgå ubudne gæster.
Skulle uheldet være ude, opfordrer Fyns Politi til at lade være med at rydde for meget op, før det har været forbi.
Antallet af indbrud fra 1. oktober til den 30. november 2024
Kommune | Oktober | November | Total |
Middelfart | 17 | 35 | 52 |
Assens | 15 | 9 | 24 |
Faaborg-Midtfyn | 10 | 33 | 43 |
Kerteminde | 6 | 3 | 9 |
Nyborg | 5 | 15 | 20 |
Odense | 55 | 76 | 131 |
Svendborg | 8 | 9 | 17 |
Nordfyn | 3 | 7 | 10 |
Langeland | 0 | 2 | 2 |
Total | 120 | 189 | 308 |
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her