Unge dropper coronadating - men behøver man det?

Flere end hver tredje ung på Fyn har fået sat datinglivet på pause. Men det behøver man ikke nødvendigvis, siger ekspert.

- Sex er sundt, og sex er godt. Sundhedsstyrelsen går ind for sex.

Sådan lød meldingen fra Søren Brostrøm fra Sundhedsstyrelsen på et pressemøde den 20. april. Men nu er der snart gået 10 måneder, og siden da er der kommet et strammere forsamlingsforbud og en engelsk mutation til.

Så hvad må man egentlig, når det gælder sex og dating?

TV 2 Fyns ungdomsredaktion, Bemærk, har spurgt Sundhedsstyrelsen, hvad der er op og ned i regler og retningslinjer ift. dating og valentinsdag.

quote Selvfølgelig må man date. Man skal bare passe på og følge de råd, der er

Niels Sandø, enhedschef i forebyggelse og sundhed i Sundhedsstyrelsen

For ifølge Bemærks spørgeskemaundersøgelse blandt 1700 fynske unge i uge 1 har flere end hver tredje sat datingen på pause - noget, de måske ikke behøver, hvis man spørger Niels Sandø, der er enhedschef i forebyggelse og sundhed i Sundhedsstyrelsen.

- Selvfølgelig må man date. Man skal bare passe på og følge de råd, der er. Så kan det sagtens lade sig gøre, slår han fast.

Hvad siger de unge?

Tre råd til din valentinsdate

Så nej, du behøver ikke ligge hjemme på sofaen med netflix som date på søndag til Valentines Day. Hvis du skal på date, skal du bare være ekstra opmærksom på retningslinjer og smitte, fortæller Niels Sandø.

Det betyder først og fremmest, at man skal aflyse daten, hvis en af parterne har symptomer eller er smittet med covid-19.

Dernæst er det en god idé at tænke i alternative baner i forhold til datens rammer. Det kan for eksempel være med gåtur, picnic i sneen eller lignende.

- Man skal helst mødes udenfor, siger Niels Sandø, der er enhedschef i forebyggelse og sundhed i Sundhedsstyrelsen.
- Man skal helst mødes udenfor, siger Niels Sandø, der er enhedschef i forebyggelse og sundhed i Sundhedsstyrelsen.
Foto: Natacha Djervad

- Man skal helst mødes udenfor. Det kan være en kold fornøjelse, men så må man klæde sig på, drikke noget varmt, finde sted med læ og holde sin date på den måde, siger Niels Sandø.

Og til sidst den helt almindelige, som vi efterhånden kender godt: Husk hygiejne, håndvask og den sunde fornuft.

Sundhedsstyrelsens råd til sex under en pandemi

Kys med to meters afstand?

Men hvad så med de to meter og den sociale boble? Det kan unægteligt være svært at holde retningslinjernes afstandskrav, hvis man har lyst til, at daten ender ud i kys eller sex.

- Hvis man betragter vedkommende som en af ens nære, behøver man ikke holde to meters afstand, siger Niels Sandø.

Men ved første date, og indtil man regner personen for en af ens få nære kontakter, er det altså bedst udenfor og med afstand.

Og så skal man holde fast i en lille omgangskreds. Det betyder også, at man ikke bare kan reservere en "date-plads" og skifte navnet ud en gang om ugen.

Selvom man godt må date, skal man stadig holde sig til få nære kontakter. Derfor kan man ikke reservere en "date-plads" og skifte navnet ud en gang om ugen.
Selvom man godt må date, skal man stadig holde sig til få nære kontakter. Derfor kan man ikke reservere en "date-plads" og skifte navnet ud en gang om ugen.
Foto: Natacha Djervad

Vi er (stadig) seksuelle væsener 

quote Hvis man holder sig til de gængse råd, som vi alle kender, og samtidig holder daten udenfor med varm kakao, så minimerer man risikoen for at smitte rigtig meget

Niels Sandø, enhedschef i forebyggelse og sundhed i Sundhedsstyrelsen

Men hvorfor overhovedet sige god for dating, når vi er midt i en pandemi?

- Som vi også har sagt tidligere, så er vi mennesker seksuelle væsener, og det er svært at regulere. Så det, man kan opfordre til, er at se så få som muligt og være ekstra opmærksomme på symptomer, eventuelt tage hurtigtest, hvis man vil være ekstra sikker - og selvfølgelig se så få som muligt.

For selvom der er en pandemi, skal der være plads til kærlighed og forelskelse. Det vigtigste er bare, man passer på hinanden samtidig med, fortæller Niels Sandø.

- Hvis man holder sig til de gængse råd, som vi alle kender, og samtidig holder daten udenfor med varm kakao, så så minimerer man risikoen for at smitte rigtig meget, siger han.

Oversigt

    Oversigt