Vækstpakke kickstarter fynsk erhvervseventyr

Fynske Icon Food har opfundet en metode til sikker og fuldstændig ensartet produktion af kød. Et potentielt guldæg. 

Banken troede ikke på ideen, men nu kommer Folketingets nye erhvervspakke virksomheden til undsætning.

Slagter Rene Hansens firma Icon Food har udviklet en teknologi, der kan masseproducere kød, uden tilsætningsstoffer til for eksempel restaurationskæder eller storkøkkener.

Metoden kan spare restaurationskæder millioner af kroner, fordi den reducerer spild af kød. Rene Hansens opfindelse kan for eksempel lave kyllingefiletter hvor vægtudsvinget højest er på et halvt gram. Fordi metoden ikke er set før, kunne Icon Food ikke låne penge til nye maskiner

"Jeg har været i rigtigt mange banker. Tror kun, der er en tre-fire stykker som jeg ikke har besøgt," fortæller Rene Hansen om sine mislykkede forsøg på at få et lån.  

I sidste uge vedtog Folketinget så en ny erhvervspakke på 4 milliarder, der garanterer små og mellemstore virksomheder lån. Vækstfonden stiller kaution på 75 procent af et lån på op til ti millioner. Icon Food får som de første sikkerhed, og så kan eventyret begynde. 

"Jeg er supertaknemmelig for vækstfonden," fortæller den glade, innovative slagter.

Oversigt

    Oversigt