Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
To fynske sygehuse har formået at reducere deres ventelister for høreundersøgelser med over 25 uger.
Sidste år stod flere borgere i Region Syddanmark på en lang venteliste for at blive undersøgt for, om de skulle have høreapparat.
Ventetiden for fynboer med hørebesvær kunne være på mere end to år. Derfor besluttede politikerne i regionsrådet at gennemføre en plan for at nedbringe ventetiderne på høreområdet i Region Syddanmark.
Gerd venter halvandet år på høreapparat: - Det er ydmygende
For godt et år siden tabte 83-årige Gerd Barkou sit høreapparat. Siden har hun ventet på en ny tid på OUH. Hun kan få nyt høreapparat 21. november 2019.
Gerd Barkou fra Odense skal have nye høreapparater. Hun er blevet indkaldt til undersøgelse på Odense Universitetshospital 21. november 2019.
Dermed venter hun, som mange andre borgere i Region Syddanmark, længe på at få hørelsen tilbage.
Ventetiden på at komme til den første høreundersøgelse i regionen er mellem 36 og 123 uger lang. På OUH venter man 121 uger.
- Det er ydmygende, og jeg bliver rigtig ked af det. Jeg synes i forvejen, at det er besværligt at blive ældre, fordi man ofte føler, man bliver en belastning på en eller anden måde, og når man så heller ikke kan høre noget - så er den gal, siger Gerd Barkou.
Hun tabte sit venstre høreapparat på en cykeltur med hunden Binni for godt et år siden.
- Men der snakker jeg ikke rigtig med nogen, så det lagde jeg ikke mærke til. Det var først om aftenen, da jeg skulle i seng. Da manglede jeg det ene, siger Gerd Barkou.
Gerds store handikap
Det højre har hun stadig, men det er ikke brugbart uden forbindelse til det venstre. Derfor har hun blandt andet måtte melde fra til familiefester og andre store sammenkomster.
- Det er et kæmpehandikap, og jeg bliver rigtig ked af det, for man bliver meget isoleret. Folk bliver sure eller irriterede, når jeg ikke kan høre, fortæller Gerd Barkou.
Den 83-årige kvinde har været afhængig af sine høreapparater i ti år. Ligesom hun ikke kan gå uden sine briller i to år, har hun også svært ved at undvære hjælpemidlerne i ørene, men det må hun indstille sig på.
- Jeg har lige talt med sygehuset i går for at høre, om det dog ikke kunne fremskyndes lidt. Jeg fik bare et svar, at det kunne det ikke, for det var der ikke mulighed for, fortæller Gerd Barkou.
Pensionisten kunne end ikke komme på afbudslisten. Beskeden lød, at også den er fuldt op.
- Jeg synes, det er at påføre os en smerte, som ikke er rimelig, og man føler sig degraderet. Jeg har arbejdet i 40 år som sygeplejerske og knoklet for at få tingene til at hænge sammen, og belønningen er hen i en skraldespand. Man føler sig lidt som sat i en skammekrog. Der kan du stå, og så kan du ellers tage den med ro og vente. Der er ingen omsorg. Slet ingen, mener Gerd Barkou.
Det er muligt selv at købe høreappater gennem private klinikker. Det har Gerd Barkou ikke råd til.
HØREAPPARATER I SYDDANMARK
Ventetiden for en høreundersøgelse i Region Syddanmark med henblik på at få et høreapparat er på nuværende tidspunkt som følger:
- Sydvestjysk Sygehus - 60 ugers ventetid
- Sygehus Lillebælt - 123 ugers ventetid
- Odense Universitetshospital - 121 ugers ventetid
- Sygehus Sønderjylland - 52 ugers ventetid
- Den Regionale Høreklinik - 36 ugers ventetid
Regionen er dermed sammen med Region Nordjylland den region, der udleverer flest høreapparater per 1.000 indbyggere.
I 2017 udleverede Region Syddanmark næsten 20.000 høreapparater svarende til 40 millioner kroner.
Kilde: Region Syddanmark
Det har ført til, at ventelisterne i regionen er faldet markant. De involverede sygehuse på Fyn har været Odense Universitetshospital og Sygehus Lillebælt. De har henholdsvis reduceret deres ventetid på 121 og 130 uger i april 2018 til 30 og 25 uger.
Og det er til stor glæde for sundhedsudvalgsformand Poul-Erik Svendsen (S).
- Jeg er rigtig godt tilfreds med, at vi har formået at gøre så stort et indhug i ventetiderne. Det skyldes en kæmpe indsats fra medarbejderne, der virkelig har lagt sig i selen for at få undersøgt så mange som muligt
Ventetiden skal længere ned
Regionsrådspolitikerne fjernede i 2018 det økonomiske loft, som alle afdelinger arbejdede under. Loftet satte en begrænsning for, hvor mange behandlinger eller undersøgelser en enkelt afdeling kunne lave. Udover at fjerne loftet blev der også afsat penge til at uddanne flere medarbejdere.
Det gjorde, at ventetiden blev reduceret ved, at de forskellige afdelinger på sygehusene fik en økonomisk kompensation per patient.
Region Syddanmark har udryddet HPV-venteliste
Ventelisten for at få udredt sine symptomer efter en hpv-vaccine er næsten skrumpet helt ind. I Region Syddanmark er alle med symptomer under udredning.
Det er sket et kraftigt fald i antallet af piger, der står på venteliste til at blive udredt for symptomer, de har oplevet efter en hpv-vaccine mod livmoderhalskræft. I nogle regioner er ventelisterne helt væk.
Det viser tal fra Danske Regioner.
Regionerne har opgjort, hvor mange piger, der er blevet henvist til et såkaldt Én Indgang-center, hvor symptomer for hpv-vacciner behandles.
Hpv-vaccinen blev indført i 2009. Siden henvendte flere hundrede piger sig til sundhedsvæsnet med symptomer, som de mistænkte for at være bivirkninger af vaccinen. Flere undersøgelser har dog frikendt vaccinen.
I alt er 2041 blevet henvist til centrene med de symptomer.
Af dem er omkring 60 stadig på venteliste til at blive udredt. Det er dog et langt lavere antal end i november sidste år, hvor 773 piger ventede på at få udredt deres symptomer.
I Region Syddanmark og Region Sjælland er samtlige piger, der har henvendt sig, under udredning, mens der i Region Nordjylland og Region Midtjylland er henholdsvis seks og fire på venteliste.
Region Hovedstaden har været det sted, hvor køen til en udredning har været længst. Det skyldes blandt andet, at man her har modtaget flere henvisninger end noget andet sted i landet.
På nuværende tidspunkt står der stadig 50 piger i kø til at blive udredt.
Siden april i år er antallet af piger, der bliver henvist til et af regionernes centre, faldet. Eksempelvis blev kun 25 henvist mellem 1. april til 1. september.
Ifølge Ulla Astman (S), der er formand for Danske Regioners sundhedsudvalg, skyldes det kraftige fald det seneste år en kombination af hårdt arbejde på de fem centre og et faldende antal henvisninger.
- Så længe der er piger, som bliver henvist med de her diffuse symptomer, så vil centrene stadig være der til at tage hånd om pigerne, siger hun.
På et tidspunkt vil flere kræfter rettes mere mod at skabe og udnytte viden om symptomerne, oplyser hun.
- Afdelingerne har fået at vide, at de får penge, for hver patient de har igennem, så de bare kunne øge indtaget, fortæller Poul-Erik Svendsen.
Og selvom man er nået langt med ventelisterne, vil formanden have dem bragt endnu længere ned. Han forsikrer, at de kommer helt ned på tre måneder over en overskuelig fremtid.
Korte videoer
Både politi og beredskab har lørdag middag været til stede ved Polenskajen og Tysklandskajen på Odense Havn, hvor de har undersøgt en melding om en mulig drukneulykke.
Det bekræfter vagtchef hos Fyns Politi Johni Müller over for TV 2 Fyn.
Han fortæller, at der er fundet en rollator ved havnekajen, mens en støvle er set flyde rundt i vandet. Det fik myndighederne til at sende dykkere i vandet.
- Men vi har ikke fundet noget relevant i vandet, oplyser Johni Müller, der videre fortæller, at eftersøgningen nu er indstillet.
Derfor efterlyser politiet nu ejeren – eller andre der måtte have kendskab til rollatoren på billedet herunder.
Fyns Politi kan kontaktes på 114.
E45 Sønderjyske Motorvej ved Aabenraa var ikke blevet saltet, da en patruljevogn blev ramt af en lastbil natten til torsdag.
Det skriver Vejdirektoratet i et skriftligt svar til tvSyd.
I forbindelse med ulykken mistede en politibetjent livet, mens en 25-årig politielev – indlagt på Odense Universitetshospital – befinder sig fortsat i en kritisk, men stabil tilstand, efter at hun kom alvorligt til skade i ulykken.
- Ruten blev senest saltet d. 28. i tidsrummet kl. 01:14 - 05:25, som var det seneste tidspunkt, hvor vores målere viste behov for saltning.
- Fra kl. 20:25 intensiverede vi overvågningen af vejrsituationen på ruten, og kl. 01:30 (d. 29., red.) blev der kaldt ud til saltning. Saltningen på ruten blev påbegyndt kl. 01:51, skriver Vejdirektoratet.
Anmeldelsen om ulykken, hvor en politibetjent mistede livet, kom klokken 01.34.
Den 25-årige politielev blev sammen med sin 43-årige mandlige kollega påkørt af en lastbil.
Syd- og Sønderjyllands Politi er i gang med at efterforske ulykken, og lastbilschaufføren er sigtet for uagtsomt manddrab og uagtsom legemsbeskadigelse.
I ti år har Nyborg Kommune været gældfri, og er nu en af de kommuner i landet som har den laveste gæld per indbygger.
Men måske er det snart slut. På ryggen af chok-besparelser lufter både Konservative og Venstre nu muligheden for at optage lån.
- Jeg mener, at det kan være på sin plads, at vi nu diskuterer at tage lån til eksempelvis kystsikring og byggemodning, siger 2. viceborgmester Michael Gertsen (K) til TV 2 Fyn.
- Vi kan ikke vente på, at vi får sparet op eller får nye indtægter, og som gammel bankmand er jeg ellers tilhænger af, at kommunen er gældfri.
Mangler 72 millioner
Venstres gruppeformand Kaj Refslund (V) oplyser, at samtlige partier, der skrev under på budget 2026, også skrev under på formuleringen, at “der skal afsøges forskellige finansieringsmuligheder til byggemodning og andre udviklinger.”
- De samme overvejelser er også i spil omkring nuværende erhvervelser af jordarealer til byggemodning og natur. Det har senest været drøftet i december måned 2025 i økonomiudvalget under et lukket punkt, oplyser Kaj Refslund, der slår fast til TV 2 Fyn, at “forskellige finansieringsmuligheder” også indebærer lån.
Overvejelserne skal ses i sammenhæng med, at byrådet allerede i forbindelse med budget 2025 besluttede, at der skulle spares 80 millioner kroner i 2026 og yderligere besparelser i årene derefter.
Den 15. januar i år besluttede politikerne efter råd fra administrationen at genåbne budgettet efter store overskridelser på budgetterne inden for det specialiserede socialområde og ældreområdet og en generelt presset økonomi (se herunder).
Her er Nyborg presset
Nyborg Kommune har landets højeste skatteprocent
Relativt få private og statslige arbejdspladser i kommunen, så selskabsskatterne er kun en fjerdedel af landsgennemsnittet (26 procent).
Nyborg er i 2026 blandt den fjerdedel af danske kommuner, der er vanskeligst økonomisk stillet (nummer 24 ud af 98 kommuner).
Lav beskæftigelsesfrekvens, høj andel 80+-årige og fald i andel 0-16-årige.
Høj ledighed og lav gennemsnitlig likviditet.
Høje udgifter til førtidspension, høje overførselsudgifter og høje gennemsnitlige udgifter til voksenhandicap.
I forhold til de demografiske og socioøkonomiske udfordringer har Nyborg Kommune en samlet rangering som nummer 8 ud af alle landets 98 kommuner
Frem mod 2050 stiger antal 80+ årige med 99,2% (2083 personer) i Nyborg Kommune, hvilket betyder at der skal afsættes ca. 396 mio. kr. ekstra årligt og ansættes ca. 738 flere fuldtidspersoner (914 ekstra ansatte) i ældreplejen i Nyborg Kommune for at kunne opretholde det nuværende serviceniveau.
Byrådet har 19. marts 2024 vedtaget en udviklingsplan på det specialiserede socialområde, hvor der afsættes ekstra 33,169 mio. kr. i 2024, 57,385 mio. kr. i 2025, 62,964 mio. kr. i 2026, 67,294 mio. kr. i 2027 og 78,172 mio. kr. i 2028 til gennemførelse af udviklingsplanen.
Det er i udviklingsplanen forudsat, at den gennemsnitlige årlige vækst i udgifterne på det specialise rede socialområde reduceres fra 11,8% til 7,0% svarende til landsudviklingen. Det er ikke lykkedes
Allerede inden administrationens nye oplæg til besparelser, der starter med 72 millioner kroner i 2026 stigende til 217 millioner kroner i 2030, skulle der spares 71 mio. kroner om året i gennemsnit hvert år forhold til budget 2023.
Der skal nu findes yderligere 72 millioner kroner i 2026 stigende til 217 millioner kroner i 2030, og politikerne ser ind i besparelser, der kan indebære fyringer, udskydelse af anlægsprojekter, takstforhøjelser og generel økonomisk smalhals.
Mest forgældede kommune
I 2000 var Nyborg en af landets mest forgældede kommuner, men det ændrede sig, da byrådet besluttede sig for at sælge sine DONG-aktier og det lokale elforsyningsselskab, Nyborg Elnet, for 370 millioner kroner.
Byrådet med borgmester Erik Christensen (S) ved roret fik Indenrigsministeriets tilladelse til at bruge pengene til at betale af på kommunens gæld over de næste 10 år.
I 2016 fik kommunen af Indenrigsministeriet lov til at betale de sidste fire afdrag på i alt 110 millioner kroner.
Nyborgs Økonomi- og Erhvervsudvalg skal i den kommende måned tage stilling, hvor der kan spares på baggrund af et oplæg fra administrationen.
Nye tal, som Cepos har trukket for DR Nyheder, viser, at 32.000 personer, som har en årsløn under 300.000 kroner – svarende til en månedsløn under 25.000 kroner – ikke modtager en fødevarecheck.
Det skyldes, at de pågældende lavtlønnede personer på arbejdsmarkedet ikke har børn under 18 år, som er en betingelse for at få fødevarechecken.
Det er urimeligt, lyder det fra fagforeningen HK.
- Vi er også nødt til at se på nogle andre løsninger for de lavtlønnede medarbejdere, som altså ikke får del i fødevarechecken. Det kunne for eksempel være ved at øge jobfradraget, siger Mads Samsing, forbundsformand for HK.
Over to millioner danskere står til at modtage en fødevarecheck.
Det går ikke så godt hos frugtavler-virksomheden Orskov Foods, der holder til i Ørskov og Oure.
For fjerde år i træk er underskuddet vokset, og det er ikke tilfredsstillende oplyser Koncerndirektør Thomas Ragone i en pressemeddelelse, skriver Fødevarewatch.
Samlet har de over fire år tabt 104 millioner kroner, og det skyldes ifølge Orskov Foods deres engagement i Polen og Chile.
Det har man nu taget konsekvensen af, oplyser virksomheden i pressemeddelelsen.
- De polske aktiviteter har i en længere periode været tabsgivende, og koncernen besluttede derfor i regnskabsåret en strategisk re-fokusering. Dette indebærer at de udenlandske aktiviteter i Polen og Chile, som begge producerer frosne bær og grøntsager til den europæiske fødevareindustri, afvikles og sælges.
Orskov Foods havde i 2024 tre fabrikker i Polen og en enkelt i Chile.
Mens de to polske fabrikker er solgt fra, så er man stadig i dialog om at sælge fabrikken i Chile.
Afviklingen af de to polske fabrikker har rettet en smule op på økonomien, fremgår det. Således er bankgælden nedbragt fra omkring “184 millioner kroner til 92 millioner kroner”.
Orskov Foods har sammen med den øvrige del af dansk frugtavl længe argumenteret for højere priser på dansk frugt, der presses hårdt af udenlandsk frugt, der generelt har lavere omkostninger i produktionen, skriver Fødevarewatch.
Få den fulde appoplevelse
Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her