kl.
Fyn

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Heartland Festival melder udsolgt, og 12.000 gæster er klar til at boltre sig i mad, kunst, samtaler og musik i pinsen. Gæsterne er typisk højtuddannede kvinder fra hovedstaden.

Gennem undersøgelser blandt sidste års gæster og ved at studere billetsalget i år, kan Heartland Festival tegne et klart billede af, hvem der besøger festivalen på Sydfyn.

- Det er vidensbegærlige mennesker, der har et aktivt forbrug af kunst og kultur, og de kan både lide fællesskab og fest, siger festivaldirektør Ulrik Ørum-Petersen.

Morten Albek
Morten Albek
 

Undersøgelserne viser, at mellem 40 og 45 procent af gæsterne til den lille sydfynske festival kommer fra Storkøbenhavn. Næsten lige så mange af gæsterne er fra Fyn, mens jyderne udgør 15-17 procent. Den sidste del kommer fra udlandet.

De højtuddannede er klart overrepræsenteret på festivalen. 40 procent havde sidste år en videregående uddannelse mod 12 procent i hele befolkningen, og 35 procent af festivalgæsterne har en mellemlang uddannelse mod 21 procent af hele befolkningen.

 

Heartland Festival har også bedre fat i det modne publikum end mange andre festivaler. 30 procent af gæsterne er under 30 år, mens hele 42 procent er mellem 30 og 45 år. 18 procent er over 45 år.

- Det passer jo meget godt med vores profil og vores festivalindhold. Blandt andet vores talks appellerer nok mere til et modent og veluddannet publikum, siger festivaldirektøren.

Samtidig er Heartland Festival mest populær hos kvinderne. Hele 60 procent af gæsterne er kvinder.

- Den estetik og stemning, vi har på festivalen tiltaler nok mere kvinder, og så er det jo ofte kvinderne, der bestemmer, hvad der skal ske i weekenderne, lyder det fra Ulrik Ørum-Petersen.

I dag kl.
Tophistorie
Marlene Sørensen

En eksplosionsbrand har natten til søndag fundet sted på en adresse i det sydøstlige Odense.


Det skriver Fyns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.


Branden brød ud klokken 02.29 på Korsløkkevej i Odense SØ, og politiet kunne hurtigt konstatere, at ingen er kommet til skade.


Det kan du læse mere om her.


Politiet er i gang med efterforskningen, og du kan følge udviklingen i livebloggen herunder.


Liveblog
Eksplosionsbrand i lejligheder: - Det er et område plaget af uro

For
Tophistorie
Lauritz.com
Lauritz.com

I januar har 200 særligt udvalgte røde postkasser fra PostNord været på auktion.


Blandt dem var en historisk postkasse med et særligt design, der har hængt i midten af Odense. Postkassen blev den dyreste ved auktionen med en salgspris på 155.000 kroner. Det oplyser PostNord i en mail til Ritzau.


Postkassen har været ophængt på gaden Ramsherred i Odense i kvarteret omkring H.C. Andersens fødehjem.


Lauritz.com
Lauritz.com

PostNord oplyser, at man ikke ved præcist, hvor lang tid den har hængt der, men at den som minimum har været der siden 1948.

Postkasser solgt for millioner

Den næstdyreste postkasse blev solgt for 115.000 kroner og er udsmykket af den danske kunstner Rasmus Koble, også kendt som Lakserytteren.

Også kunstnerne Mille Kalsmose, Søren Dahlgaard og Jes Brinch har udsmykket postkasser, der har været på auktion.

Sidstnævntes blev eksempelvis solgt for 74.000 kroner.

De øvrige postkasser på auktionen har været fra udvalgte historiske lokationer og andre ikoniske postkasser.

Det gælder eksempelvis en postkasse, der har stået ved Kastellet. Den blev solgt for 29.000 kroner.

I alt blev de 200 særlige postkasser solgt for 3.728.000 kroner.

Går til godt formål

Alle pengene går ubeskåret til Danmarks Indsamling, og hos PostNord glæder man sig over at have doneret pengene.

- Jeg kan ikke forestille mig en mere værdig pension af postkassen, udtaler Andreas Brethvad, der er kommunikationsdirektør hos PostNord.

Det er ifølge PostNord den højeste auktionsindtægt, der er blevet doneret til Danmarks Indsamling nogensinde.

I december blev yderligere 1000 af de velkendte røde postkasser solgt på Føtex' hjemmeside for henholdsvis 1500 og 2000 kroner stykket.

De blev udsolgt på tre timer.

De røde postkasser bliver solgt, eftersom PostNord fra 1. januar 2026 er stoppet med at omdele breve.

For
Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix
Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Er du i tvivl om, hvordan bestemt medicin skal gives, eller hvor lang tid der går, før den virker, så er der ny hjælp at hente.


Som et nyt forsøg har Indenrigs- og Sundhedsministeriet sammen med landets apoteker etableret en ny telefonvejledning - Apotekets Hotline - der har første åbningsdag søndag 1. februar.


Det skriver ministeriet i en pressemeddelelse.


- Med den nye hotline kan social- og sundhedspersonale, pårørende og andre nu let få svar på spørgsmål om medicin, lyder det fra indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde.


Alle kan ringe til telefonvejledningen på 82824343, hvor farmakonomer og farmaceuter sidder klar til at besvare de spørgsmål, der måtte dukke op.

Det fremgår af pressemeddelelsen, at hensigten med den nye hotline er at understøtte både pårørende, men også det danske sundheds- og plejepersonale på et marked, hvor udviklingen går hurtigt.

- Det er oplagt at bruge apotekernes ekspertise på medicinområdet, så deres viden i endnu højere grad kan gavne sundhedspersonalet og de mange pårørende, som håndterer medicin for et familiemedlem, lyder det fra ministeren.

Birthe Søndergaard, der er sundhedsfaglig direktør i Danmarks Apotekerforening, forklarer i en pressemeddelelse, at hotlinen kan bruges, hvis man bliver i tvivl om, hvad der er det rette at gøre i en given situation.

For
Peter Salomon
Peter Salomon

Ærøfærgerne oplyser søndag på dens hjemmeside, at alle afgange mellem Søby-Fynshav og Søby-Faaborg i begge retninger er aflyst.

Det skyldes kraftig vind.

Dermed må man finde alternative ruter til eller fra Ærø i løbet af mandagen.

Umiddelbart er der ikke aflysninger på ruterne, der sejler mellem Søby-Faaborg og Svendborg - Ærøskøbing.

For
Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix
Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

Den sydfynske håndboldstjerne Simon Pytlick er eneste dansker på allstar-mandskabet, der består af spillere fra seks forskellige nationer.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Det Europæiske Håndboldforbund.

I håndbold er der tradition for, at den mest værdifulde spiller ikke får plads på turneringens allstar-hold, og det er derfor, at hans landholds- og tidligere GOG-kollega, Mathias Gidsel, ikke er med på allstar-holdet.

Den 26-årige højreback er nemlig kåret til den mest værdifulde spiller ved det håndbold-EM, der slutter søndag.

Her er allstar-holdet:

Målmand: Andreas Wolff (Tyskland).

Venstre fløj: August Pedersen (Norge).

Venstre back: Simon Pytlick (Danmark).

Playmaker: Gisli Kristjansson (Island).

Højre back: Francisco Costa (Portugal).

Højre fløj: Mario Sostaric (Kroatien).

Stregspiller: Johannes Golla (Tyskland).

Forsvarsspiller: Salvador Salvador (Portugal).

Få den fulde appoplevelse

Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her