Frygt for ulykke i forladt mejeri: - Vi venter bare på, at én kommer til skade

Lofter, der er ved at falde ned, glasskår alle steder, blafrende asbest og blyholdige klinker i trappeopgangene. 

Gamle faldefærdige huse, ejendomme og fabrikker skæmmer stadig mange små fynske landsbyer. De skærer i øjnene, og de er hundefarlige, hvis man går på opdagelse i dem.

Men det kan være svært at gøre noget ved ruinerne. Det er for eksempel tilfældet på det gamle Marslev Mejeri få kilometer øst for Odense. 

TV 2 Fyn sætter med kampagnen "Fyn skal være fin" i denne uge fokus på områder på Fyn, der trænger til en kærlig hånd. 

I 2017 konkluderede forskningscenteret Vive, at der dengang var op mod 22.000 nedrivningsparate huse i Danmark. Og jo længere ud på landet - desto flere af dem. Her på Fyn er der procentvis flest nedrivningsparate huse i Assens, Faaborg-Midtfyn, Langeland og Nordfyns kommuner. Historierne bag ruinerne spænder vidt. 

Mejeriet ved Marslev er et af flere eksempler på forfaldne bygninger som TV 2 Fyns brugere har tippet om.

Her frygter to bekymrede naboer, at der sker en ulykke.

- Efterskolens elever er også begyndt at rende herovre. Vi venter bare på, at der er en, der skal falde ned og komme til skade, siger Jørgen Jacob Larsen, som bor lige over for mejeriet.

Mejeriets tidligere opsynsmand, Henrik Lüthje, stemmer i:

- Vi har kontaktet kommunen flere gange. Og hvis de ikke vil rive det ned, så kunne de i det mindste sætte et hegn op omkring, men der sker ingenting, siger Henrik Lüthje.

Og det har altså sin årsag. 

For selvom der findes masser af gamle ruiner rundt om i de fynske landsbyer, så er resterne af Marslev Mejeri en historie for sig.

En historie, som får selv borgmesteren til at rive sig i håret. 

Død mands ansvar

Marslev Mejeri ligger slet ikke i Marslev, men i den lille samling huse kaldet Møllelavet, lidt nord for Marslev. 

Det blev opført i 1875 og blev hurtigt egnens stolthed. Igennem årene er der både blevet  produceret mælkepulver og den kendte ost danablu på mejeriet.

Da det gik bedst, beskæftigede mejeriet 60 ansatte om sommeren, som var årets travleste tid, når de lokale landmænds køer gav allermest mælk. 

De gamle mejeribygninger har ikke været i brug siden 1988. Og nu er det næsten umuligt at rive ejendommen ned. Den er nemlig ejet af en død mand. 

Da stedets sidste ejer, Tommy Aage Hansen, døde i 2019, skete der en fejl ved boskiftet. Det betyder, at han trods sin død stadig ejer de gamle bygninger.

Og man kan altså ikke stille en død mand til ansvar.

- Det er en kæmpe frustration, fordi vi ikke kan gøre noget. I mange andre tilfælde kan du jo stille ejeren til ansvar, det kan vi ikke. Der er ikke nogen, der står som ejer af det, siger Kerteminde Kommunes borgmester, Kasper Ejsing Olesen (S). 

Og for at gøre ondt værre, er mejeriet endda ejet af afdøde Tommy Aage Hansens selskab på den engelske Ø Isle of Man.

Ifølge Kasper Ejsing Olesen, vil det kræve en retssag i England at få lov til at gennemføre en tvangsauktion, hvilket altså er afgørende for, at kommunen kan gå ind i sagen og løse problemerne. 

- Vi har været i kontakt med en engelsk jurist, og han siger til os, at det vil koste os i omegnen af 100.000 kroner, men der er stadig ingen garanti for, at det vil lykkes. Er det virkelig den bedste måde at bruge fællesskabets penge?, siger Kasper Ejsing Olesen.

Før et eventuelt ejerskifte er gået igennem, er der altså ingenting, kommunen kan gøre. Den kan hverken rive stedet ned eller sågar sætte hegn op omkring, forklarer borgmesteren.

- Vi fandt en håndgranat 

Borgmesterens forklaring dæmper imidlertid ikke gemytterne hos mejeriets to naboer.

- Det var herinde, vi fandt en håndgranat, råber Jørgen Jacob Larsen ud gennem resterne af et knust vindue. 

Han roder rundt inde i et tidligere kontor. De pastelgrønne betonvægge er plettede af snavs, og svalerne flyver irriterede rundt under det ramponerede loft.

- Og så kom de fra... Er det ikke Skive, ammunitionsrydderne kommer fra?  

I døråbningen supplerer Henrik Lüthje med en svada:

- Det er jo en skændsel at have sådan nogle bygninger stående. Vi går så meget op i sikkerhed i det her land. Alt skal være sikret, og så kan man vade lige herind, hvor skole-elever gudhjælpemig om ikke de valfarter hertil for at se ruinen. Det er jo ikke en gammel borgruin det her. Det er noget nyt, der er ved at falde sammen!  

Der findes en såkaldt nedrivningspulje, hvor man som ejer kan søge om økonomisk hjælp til nedrivning af udtjente bygninger. Tilskuddet skal søges i den enkelte kommune.

For at puljen kan komme i spil kræver det dog som minimum, at der rent faktisk er en levende ejer - og at vedkommende selv har lyst til at bidrage til at rive sin ejendom ned.

Borgmester sender sagen videre

Håndgranaten viste sig heldigvis at være en attrap. Alligevel kæmper de to naboer for i det mindste et hegn rundt om mejeriet.

- Vi har sendt breve til bormesteren og udvalgsformanden. De sidste fem år har vi prøvet at gøre, hvad vi kan, siger Jørgen Jacob Larsen.

Men borgmesteren fastholder, at han ikke kan gøre noget.

- Vi har brugt flere år på det her. Det er også derfor, vi to gange har været i fogedretten, og en gang i landsretten. Jeg håber virkelig, at justitsministeren ser med, når I sender det her og tænker: "Lige præcis her bør jeg gå ind og bruge den magt, jeg har," siger Kasper Ejsing Olesen, som håber, at ministeren vil tvinge en tvangsauktion igennem, så Kerteminde Kommune kan overtage ansvaret for det.

Men det er altså ikke en løsning, der hjælper mejeriets naboer lige nu. De kommer fortsat til at sove med det ene øje på klem. 

- Vi har en fast aftale med politiet, som vi er meget glade for. Så snart, vi ser eller hører nogen herovre, ringer vi bare. Så kommer de med det samme, fortæller Jørgen Jacob Larsen.

TV 2 Fyn arbejder på en kommentar fra justitsminister Peter Hummelgaard (S).