Intentionen var “fantastisk”

Eva Charles Jensen bor selv i Middelfart og har tidligere været fællestillidsmand i kommunen i 32 år. Dengang elskede hun at besøge Østre Skole.

- Det har altid haft ry for at være en sindssygt god skole. Da man startede C-sporsrækken, var det, fordi de havde nogle vanvittige kompetencer på skolen, husker hun.

For hvis nogen skole i Middelfart Kommune skulle kunne rumme en omfattende inklusionsopgave, så var det ifølge Eva Charles Jensen netop Østre Skole:

- Det var den bedste skole til at inkludere. Så intentionen med at lave det på den skole, den var jo fantastisk.

Og så kom sparerunden.

- Det er jo tudetosset

For tre år siden kom det frem, at Middelfart Kommune skulle spare lidt over 44 millioner kroner på skoleområdet frem til og med 2026.

Det betød blandt andet, at Østre Skole måtte fyre en række lærere og pædagoger – samtidigt med, at elever med specielle behov blev flyttet fra deres specialtilbud til Østre Skole.

En manøvre, der allerede dengang fik flere af skolens ansatte til at råbe op om en medarbejderstab i knæ - til stor frustration for Eva Charles Jensen.

- Det er jo tudetosset. Hvis ikke det skal presse personalet, så ved jeg ikke, hvad der skal. Det er jo vanvittigt, siger hun og uddyber:

- Et barn bliver jo ikke velfungerende og klar til at indgå i en klasse, fordi vi beslutter som politikere, at nu skal de være det.

Finger langs halsen og blyant foran øjet

For de seneste år er der noget ved elevernes adfærd, der har ændret sig.

- Det har været forfærdeligt at være vidne til. Gamle, garvede, dygtige pædagoger er gået ned med flaget og sidder hjemme og græder, fortæller Eva Charles Jensen.

I august 2025 besøger Arbejdstilsynet skolen efter at have fået mistanke om arbejdsforhold, der ikke er optimale.

I rapporten skriver tilsynet blandt andet, at der dagligt er episoder med fysisk vold – for eksempel spark, spyt, slag med bat og stikken med nåle.

Flere gange dagligt bliver de ansatte kaldt ting som ”store fede luder”, ”klamme kælling” og ”fede ko” - vel at mærke på skolens yngste klassetrin.

- Det er jo det næste i det, altså det er små børn. Det er nogle, der lige er startet i skole. Og det er ikke en gang specialbørnene nødvendigvis, det er også i almensporet, beskriver Eva Charles Jensen.

Og netop dét påpeger Arbejdstilsynet også i sin rapport: Cirka én gang om dagen i de almene klasser udviser de mindste børn truende adfærd ved for eksempel at føre deres finger hen over halsen, ved at sige ”Jeg slår dig ihjel” eller i et enkelt tilfælde ved at true med en blyant foran øjet på en ansat.

Yngre og voldsommere

En tendens, der ikke kun ses på Østre Skole. Det fortæller Andreas Rasch-Christensen, der er forskningschef ved Forskningscenter for Pædagogik og Deltagelse på Via University.

- Vi har med en generel situation at gøre i Danmark i øjeblikket, hvor man oplever flere voldelige hændelser, end man har gjort tidligere. De opstår også på tidligere alderstrin, end de har gjort tidligere, fortæller han og fortsætter:

- Der er nogle grupper af børn og unge, som reagerer anderledes, end vi har set tidligere – voldsommere og mere udadreagerende. Det er selvfølgelig alarmerende og skræmmende.

Og her spiller den øgede inklusion med stor sandsynlighed en rolle, lyder det fra forskningschefen:

- Det kan godt have noget at gøre med, at man indimellem får rykket nogle børn fra specialtilbud hurtigere over i folkeskolen, eller at man prøver at lave inklusion med nogle børn, der ikke er klar til det.

Ifølge Eva Charles Jensen er problemet i hvert fald ikke børnenes skyld i første omgang:

- Det er jo elever, der helt klart reagerer på de vilkår, de bliver sat i, siger hun og fortsætter:

- Det gør mig ked af det. Det gør mig så ked af det på de unges vegne.

Tømmer skolen for personale

Arbejdstilsynet vurderer i sin rapport, at personalet på Østre Skole er i risiko for at udvikle sygdomme som angst, depression og posttraumatisk stress. Dertil kommer risikoen for fysiske helbredsskader.

Derfor har tilsynet givet skolen et påbud om at sikre, at risikoen for vold i arbejdet bliver bedre forebygget.

Allerede nu forsvinder fagpersonalet nemlig én efter én fra Østre Skole på grund af arbejdsforholdene, fortæller Eva Charles Jensen.

Nogle bliver sygemeldt – andre siger op.

- Altså de er nedbrudte, de er trætte, de er færdige. De kan ikke være vidne til det, de udsætter børnene for mere.

Ligger der ikke også et ansvar for situationen på Østre Skole hos forældrene, der skal blive bedre til at opdrage deres børn?

- Jeg vil gerne understrege, at det er ikke børnene, der er problemet. Det er ikke medarbejderne, der ikke er dygtige nok, for det var de faktisk. Men de har fået nogle forudsætninger, der gør, at de ikke kan lykkes, konstaterer Eva Charles Jensen, der ikke er i tvivl om, hvordan problemet skal løses:

- Flere ressourcer. Og et ordentligt børnesyn, hvor vi ikke siger, at de nødvendigvis alle skal inkluderes.

Og dét kan næsten kun gå for langsomt, mener den faglige sekretær:

- Hvis ikke man snart får løst et problem, så vil man få en skole, som man langsomt tømmer for fagfagligt personale.

TV 2 Fyn har kontaktet Helle Futtrup, der er skoleleder på Østre Skole. I et skriftligt svar oplyser hun, at hun ikke har nogen kommentarer.

Tirsdag fratrådte Middelfarts kommunes skolechef Birgit Munk - blandt andet efter den hårde kritik af forholdene på Østre Skole.

Dennis Munch Hansen er far til 8-årige Charlie, og han kalder drengenes oplevelse forfærdelig.

- Det ligger jo hele tiden i baghovedet - rammer han dem eller andet - det er jo ikke særlig rart. Der er jo noget, der ikke fungerer, som det skal, når han stadig kan køre rundt. Der skal gøres noget nu, siger han, da TV 2 Fyn møder ham i den lokale købmand i Humble.

Samme holdning har Marlene Ambo-Rasmussen, der sidder i Folketinget for Venstre. Hun har længe hørt om bilisten, og derfor vil hun nu have gjort noget.

- Jeg synes ikke, det virker til, at sagen bliver håndteret, som den skal med den alvor, som sagen berettiger til. Jeg er bekymret for, at der skal ske skader på mennesker, før der bliver taget hånd om det, siger hun og tilføjer:

- Jeg har tænkt mig at skrive til ministeriet (Justitsministeriet, red.), at det er en haster. Jeg er bekymret for, hvad der kan ske, og jeg ved, at behandlingstiden i ministeriet kan være lang.

Blev presset ud i rabatten

Et kig ned i kommentarsporet på diverse facebookopslag i en gruppe fra Langeland taler sit tydelige sprog. Rigtig mange har haft oplevelser med bilisten og har anmeldt det til politiet. Flere beretter om samme type kørsel, som Charlie Munch Johnesen har oplevet. Andre om at være blevet presset ud i rabatten, mens de har forsøgt at overhale.

Det er blandt andre sket for Janni Andersen, fortæller hun til TV 2 Fyn.

- Jeg kom på et tidspunkt til at køre bag ham, hvor han kører langsomt. Derfor vil jeg overhale, men da jeg kører ud på siden af ham, der gasser han op og begynder at trække over mod mig. Han ser helt sur og vred ud. Til sidst kommer der en modkørende, så jeg bremser og kører ind bag ham. Der vælger han så at bremse mig helt op flere gange, fortæller hun, da TV 2 Fyn møder hende.

- Jeg var simpelthen så bange. Jeg har aldrig oplevet, at nogen ville køre mig af vejen. Han prøvede at presse mig ud i rabatten, siger Janni Andersen.

Hun frygter ikke som sådan at møde ham i dag, men ved hvilken bil han kører i og tager derfor sine forbehold.

Den adfærd Charlie Munch Johnesen oplevede fra bilisten satte sig dog i ham.

- Vi havde det virkelig dårligt, vi troede, det var en ende på livet. Min ven ringede til sin far og sagde det. Vi skulle ned og købe fredagsslik i ved købmanden - men vi havde det ikke godt med at cykle, siger han.

Siden hændelsen, fortæller Dennis Munch Hansen, at bilisten har fået konfiskeret sin bil.

- Han har fået taget den hvide bil fra sig, og så har han så købt en ny. Nu kører han rundt i en rød. Det er skræmmende at tænke på, at han bare kan få lov til at gå op og købe en ny bil, siger han.

Forstår frustrationerne

Og netop dét, får Venstres Marlene Ambo-Rasmussen til trække ministeren ind i sagen.

- Jeg synes, langelænderne har fundet sig i rigtig meget, det har stået på længe, folk har anmeldt det, og så viser det sig, at vedkommende bare kan købe en ny bil. Jeg forstår godt frustrationerne på Langeland, siger hun.

- Jeg synes, det er mærkeligt, at når én bil er konfiskeret, at han så stadig kan køre rundt i en ny, og at den ikke er blevet hentet.

TV 2 Fyn har været i kontakt med manden, der bliver beskrevet i de mange sager. Han har ikke ønsket at stille op til interview, men fortæller til TV 2 Fyns reporter, at han ikke kan genkende kritikken af hans kørsel.

Han siger til TV 2 Fyn, at han tidligere har drillet folk på vejene, men at det har været for sjov. Manden, hvis identitet TV 2 Fyn er bekendt med, bekræfter, at hans bil er blevet konfiskeret af politiet, og at han nu har en ny.

Hos Fyns Politi lyder det i et skriftlig svar, at man kender til en sag fra Langeland, men at det ikke er muligt at kommentere yderligere på en verserende sag.

- Vi tager altid sådanne sager alvorligt og efterforsker dem. De skal vurderes juridisk og forhåbentlig sendes i retten, siger Mads Boel, der er kommunikationskonsulent ved Fyns Politi.

Justitsministeriet har takket nej til at udtale sig, men Socialdemokratiets retsordfører, Bjørn Brandenborg siger, at det ikke skal kunne lade sig gøre at købe og køre i bil, når man lige har fået en beslaglagt.

- Når man får konfiskeret sin bil, så er det fordi man ikke skal køre bil, siger han.

- Det her er en politiopgave, og derfor vil jeg opfordre alle der oplever det til at tage fat i politiet. Jeg synes også at politiet skal tage det her alvorligt og være mere til stede end man er i øjeblikket. Det er deres opgave at sørge for, at man kan føle sig tryg og sikker på gaden. Det har jeg en forventning om, at Fyns Politi kommer til at være fremadrettet, siger Bjørn Brandenborg.

- Han kører langsomt i den rigtige side, og idet han ser Eddie, kører han helt ind til hækken i modsatte side og direkte mod hunden. Så fortsætter han i den forkerte vejbane, og først da han kommer op over bakken, trækker han til højre og fortsætter med 100-120 kilometer i timen gennem Skrøbelev, fortæller Jan Clausen.

Mener du, at han gjorde det med vilje?

- Absolut. Hvad skulle han herover efter? Jeg er hundrede procent sikker, siger Jan Clausen.

Han skal stoppes

Eddie var Sabrina Grants hund.

- Jeg kan stadig sidde i sofaen og forvente, at han hopper op. “Nå nej, han er her ikke mere”, tænker jeg så, fortæller hun.

Manden, der kørte Eddie ned, har i en længere periode gjort det utrygt for mange langelændere at færdes på vejene. Eddie nåede ikke at springe for sit liv, men det har andre gjort.

- Jeg er rasende. Man har lyst til at gøre en masse grimt, men det får man ikke noget ud af. Det er jo ordensmagten, der skal gøre noget, men der sker ikke rigtig noget. Det er jo ikke bare min hund, han har kørt ned. Han har forsøgt at gøre det ved mange andre. Han skal stoppes, siger Sabrina Grant.

Efterforsker sagen

Fyns Politi oplyder i et skriftligt svar til TV 2 Fyn, at det er opmærksom på en sag fra Langeland, men at man ikke ønsker at udtale sig om verserende sager.

Samtidig mener politiet, at der kan være tale om en juridisk gråzone.

- Er der tale om en bevidst påkørsel af hunden, er der tale om hærværk, og hvis hunden har lidt, er der tale om en overtrædelse af dyrevelfærdsloven. Vi tager altid sådanne sager alvorligt og efterforsker dem. De skal vurderes juridisk og forhåbentlig sendes i retten, skriver Fyns Politis kommunikationsrådgiver Mads Boel.

Rygtet om den farlige bilist er også nået den fynskvalgte politiker Marlene Ambo-Rasmussen (V), der vil tage sagen op til justitsministeren.

- Jeg synes, langelænderne har fundet sig i rigtig meget, det har stået på længe, folk har anmeldt det, og så viser det sig, at vedkommende bare kan købe en ny bil. Jeg forstår godt frustrationerne på Langeland, siger hun.

- Jeg synes, det er mærkeligt, at når én bil er konfiskeret, at han så stadig kan køre rundt i en ny, og at den ikke er blevet hentet.

TV 2 Fyn har været i kontakt med manden, der bliver beskrevet i de mange sager. Han har ikke ønsket at stille op til interview, men fortæller til TV 2 Fyns reporter, at han ikke kan genkende kritikken af hans kørsel.

Han erkender, at han tidligere har drillet folk på vejene, men at det har været for sjov. Manden, hvis identitet TV 2 Fyn er bekendt med, bekræfter, at hans bil er blevet konfiskeret af politiet, og at han nu har en ny.

Justitsministeriet har takket nej til at udtale sig om sagen, men Socialdemokratiets retsordfører, Bjørn Brandenborg, siger, at det ikke skal kunne lade sig gøre at købe og køre i bil, når man lige har fået en beslaglagt.

- Når man får konfiskeret sin bil, så er det fordi man ikke skal køre bil, siger han.

- Det her er en politiopgave, og derfor vil jeg opfordre alle, der oplever det til at tage fat i politiet. Jeg synes også, at politiet skal tage det her alvorligt og være mere til stede, end man er i øjeblikket. Det er deres opgave at sørge for, at man kan føle sig tryg og sikker på gaden. Det har jeg en forventning om, at Fyns Politi kommer til at være fremadrettet, siger Bjørn Brandenborg.