Hiv ohøj! Normalt plejer Vikingemuseet Ladby i Kerteminde at søsætte det lange vikingeskib Ladbydragen i maj måned. Men det blev udskudt på grund af corona.
Nu bliver det udskudt endnu en gang, fordi pæleorme har mæsket sig i træbuffeten og er ved at æde vikingeskibet op.
- Da vi lige var kommet over os chokket, satte det tanker i gang. For hvor lang levetid har sådan et skib egentlig? Vi søsatte det for første gang i 2016, siger arkæolog og afdelingsleder på museet Claus Frederik Sørensen.
Pæleorm
Hvad gjorde vikingerne?
Skibet blev bygget i 2016 og er dermed kun knap fem år gammelt. Men hvad gjorde vikingerne med deres skibe dengang for at de kunne holde længere? Det spørgsmål stiller museumsfolkene nu sig selv.
- En af vores første tanker var, at pæleormen kun kan leve i saltvand. Så måske havde man dengang skibene liggende i åmundinger i ferskvand, hvor ormen ikke kan leve. Så måske skal skibene ikke ligge i saltvand, siger Claus Frederik Sørensen.
Han har også rådført sig ved Vikingeskibsmuseet i Roskilde, der sagde, at det var et alment problem, at skibene blev spist op med tiden.
Det er meget normalt, at kølen er væk på de rester af vikingeskibe, man finder. Og det kan være fordi de er spist op af orme.
Kølen er den bjælke, skinne eller anden forbindelse, der er langs midten af et skibs bund.
Skibet kan stadig reddes
Det var en af sejlerne, der opdagede de små huller i træet for et par uger siden, da de skulle lave de sidste forberedelser til søsætningen. Der knækkede et stykke træ af, og så opdagede de alle hullerne.
Men det var godt, de opdagede det allerede nu.
- Det er ganske heldigt, vi opdagede det så tidligt, for ormene er ikke nået så højt op. Derfor kan vi stadig redde kølen. Hvis vi havde opdaget det for sent, skulle vi skifte hele kølen ud, og så var vi i hvert fald ikke kommet ud og sejle her til sommer, siger Rasmus Budde Jensen, der er skibstømrer.
Han skal nu i gang med at skifte de spiste træstykker ud, så skibet kan komme i vand hurtigst muligt.
- Nu skal jeg i gang med at skære et stykke ud af gangen og holde øje med, hvor det stopper henne, så jeg ikke skærer mere væk end højst nødvendigt. Og så sætter jeg bare et nyt stykke træ på, siger han og fortsætter:
- Nu vil vi sætte en stålskinne nedenunder, så det ikke sker igen.