kl.

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Hver fjerde vælger på Langeland satte deres kryds ved SF’s spidskandidat, der tager borgmesterkæden de næste fire år.

Langeland blev ved tirsdagens kommunalvalg sat på det politiske danmarkskort. SF har sikret sig én eneste borgmesterpost i hele landet, og det er på den sydfynske ø.

- Jeg er simpelthen så stolt, at min ø giver mig den her opbakning og tillidserklæring, siger Tonni Hansen (SF), der skal være borgmester de næste fire år.

Gå tilbage Del
kl.
Opdateret: 27. nov. 2017 kl. 14:00
Fyn

Overblik: Sådan gik det ved kommunalvalget 2017

Hvem er blevet borgmester? Er der rødt eller blåt flertal? Få et hurtigt overblik over, hvad du skal holde øje med i de ti fynske kommuner og Region Syddanmark.


De sidste krydser er sat, valgstederne er lukket, og optællingen af stemmer er gået i gang.

Nu går kampen om magten i de fynske kommuner og Region Syddanmark i gang, og i løbet af de næste timer, dage og uger får vi svar på, hvem der skal være borgmestre, og hvem der kommer ind i byrådene, kommunalbestyrelserne og regionsrådet.

Nedenunder har vi samlet nogle af de vigtigste spørgsmål i de ti fynske kommuner og Region Syddanmark.

Svarene bliver løbende opdateret, når valgresultaterne står klar, og konstitueringerne falder på plads.

Odense Kommune

(LIVE: Få seneste nyt fra Odense)

Hvem skal være borgmester?
Peter Rahbæk Juel (S).

Hvordan er mandaterne blevet fordelt i byrådet?
Socialdemokratiet (13), Venstre (6), Konservative (3), Dansk Folkeparti (2), Enhedslisten (2), Radikale Venstre (1), SF (1) og Alternativet (1).

Hvordan klarer Venstre og Konservative sig i forhold til hinanden?
Venstre bliver trods tilbagegang igen blå bloks største parti.

Kommer Alternativet ind i byrådet?
Ja, Alternativet får ét mandat.

Konstituering: Socialdemokratiet, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten og Alternativet.

Svendborg Kommune

(LIVE: Få seneste nyt fra Svendborg)

Hvem skal være borgmester?
Bo Hansen (S).

Hvordan er mandaterne blevet fordelt i byrådet?
Socialdemokratiet (10), Venstre (6), Dansk Folkeparti (4), Enhedslisten (3), Konservative (2), Radikale Venstre (2), SF (1) og Alternativet (1).

Hvordan klarer Dansk Folkeparti sig?
Dansk Folkeparti mister ét mandat. I 2013 fik de fem, men partiet må nøjes med fire.

Konstituering: Venstre, Konservative, Socialdemokratiet og SF

Nordfyns Kommune

(LIVE: Få seneste nyt fra Nordfyn)

Hvem skal være borgmester?
Morten Andersen (V).

Hvordan er mandaterne blevet fordelt i kommunalbestyrelsen?
Venstre (13), Socialdemokratiet (7), Dansk Folkeparti (2), SF (2) og Konservative (1).

Hvor mange mandater får Socialdemokratiet?
Socialdemokratiet beholder sine syv mandater.

Får Nye Borgerlige plads i kommunalbestyrelsen?
Nej. Partiet fik kun 1,1 procent af stemmerne.

Konstituering: Alle partier (Venstre, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, SF og Konservative)

Middelfart Kommune

(LIVE: Få seneste nyt fra Middelfart)

Hvem skal være borgmester?
Johannes Lundsfryd Jensen (S).

Hvordan er mandaterne blevet fordelt i byrådet?
Socialdemokratiet (14), Venstre (6), Dansk Folkeparti (2), SF (1), Konservative (1) og Enhedslisten (1).

Hvordan mange mandater får Socialdemokratiet?
14. Det er en fremgang på tre.

Hvordan står blå blok (Venstre, Konservative og Liberal Alliance)?
Venstre beholder sine seks mandater, men Konservative mister ét. Liberal Alliance kommer slet ikke ind.

Konstituering: Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Konservative, SF og Enhedslisten

Kerteminde Kommune

(LIVE: Få seneste nyt fra Kerteminde)

Hvem skal være borgmester?
Kasper Olesen (S).

Hvordan er mandaterne blevet fordelt i byrådet?
Socialdemokratiet (7), Konservative (7), Dansk Folkeparti (3), Venstre (3), SF (2), Radikale Venstre (1), Borgerlisten (1) og Enhedslisten (1).

Kommer Borgerlisten og de andre små partier ind?
Ja, Borgerlisten kommer ind med ét mandat, men ingen andre af de små, lokale partier kommer ind.

Har Venstre nydt godt af borgmestereffekten?
Nej, Venstre går ét mandat tilbage.

Konstituering: Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten og Venstre.

Faaborg-Midtfyn Kommune

(LIVE: Få seneste nyt fra Faaborg-Midtfyn)

Hvem skal være borgmester?
Hans Stavnsager (S).

Hvordan er mandaterne blevet fordelt i kommunalbestyrelsen?
Socialdemokratiet (8), Venstre (7), Dansk Folkeparti (4), Radikale Venstre (2), SF (1), Konservative (1), Alternativet (1) og Enhedslisten (1).

Kommer Alternativet ind i kommunalbestyrelsen?
Ja - med ét mandat.

Hvem bliver størst af Socialdemokratiet og Venstre?
Socialdemokratiet vinder 8-7 i mandater.

Konstituering: Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, SF, Konservative, Alternativet og Enhedslisten

Assens Kommune

(LIVE: Få seneste nyt fra Assens)

Hvem skal være borgmester?
Søren Steen Andersen (V).

Hvordan er mandaterne blevet fordelt i byrådet?
Venstre (13), Socialdemokratiet (8), Dansk Folkeparti (3), SF (2), Konservative (1), Radikale Venstre (1).

Hvordan klarer de store partier (Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Venstre) sig?
Socialdemokratiet går to mandater tilbage, mens Venstre går to mandater frem. Dansk Folkeparti går ét mandat tilbage.

Konstituering: Venstre, Konservative, SF, Radikale Venstre

Ærø Kommune

(LIVE: Få seneste nyt fra Ærø)

Hvem skal være borgmester?
Ole Wej Petersen (S).

Hvordan er mandaterne blevet fordelt i kommunalbestyrelsen?
Socialdemokratiet (4), Konservative (3), Venstre (3), Dansk Folkeparti (2), Ærø Plus (1), Ærø Fremtid (1) og SF (1).

Får færgepartierne (Dansk Folkeparti, Ærø Plus og Konservative) medvind og går frem?
Ærø Plus går ét mandat tilbage, mens Dansk Folkeparti går ét mandat frem. Konservative beholder sine tre mandater. Med andre ord har færgepartierne ikke fået mere eller mindre medvind.

Konstituering: Socialdemokratiet, Venstre, SF og Ærøs Fremtid.

Langeland Kommune

(LIVE: Få seneste nyt fra Langeland)

Hvem skal være borgmester?
Tonni Hansen (SF).

Hvordan er mandaterne blevet fordelt i kommunalbestyrelsen?
SF (6), Venstre (4), Socialdemokratiet (3), Konservative (1) og Dansk Folkeparti (1).

Hvor mange mandater får SF?
SF får seks mandater.

Hvordan går det Venstre efter asylsagerne?
Venstre fik fem mandater i 2013 og må nøjes med fire denne gang. I 2016 blev Venstre dog lagt sammen med Borgerlisten og blev dermed fordoblet til ti mandater - og tæller man dem med, går Venstre seks mandater tilbage.

Konstituering: Alle partier (SF, Venstre, Socialdemokratiet, Konservative og Dansk Folkeparti).

Nyborg Kommune

(LIVE: Få seneste nyt fra Nyborg)

Hvem skal være borgmester?
Kenneth Muhs (V).

Hvordan er mandaterne blevet fordelt i byrådet?
Venstre (13), Socialdemokratiet (9), Dansk Folkeparti (2) og SF (1).

Får rød blok et bedre valg end i 2013?
Nej. Socialdemokratiet går to mandater tilbage, mens Venstre går fire mandater frem.

Konstituering: Alle partier (Venstre, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og SF).

Region Syddanmark

Hvem skal være regionsrådsformand?
Stephanie Lose (V).

Hvordan er mandaterne blevet fordelt i regionsrådet?
Venstre (14), Socialdemokratiet (10), SF (6), Dansk Folkeparti (5), Konservative (2), Enhedslisten (2), Liberal Alliance (1), Radikale(1)

Har Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten og Konservative et flertal?
Nej, der er lavet konstitueringsaftale mellem Venstre, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Konservative, Radikale Venstre og Liberal Alliance. Siden tilsluttede Enhedslisten sig aftalen.

Hvem bliver størst af Socialdemokratiet og SF?
Socialdemokratiet er fire mandater større end SF.

Tonni Hansens sejr var ikke til at tage fejl af. 2.193 vælgere satte deres personlige kryds ved SF-kandidaten, der fra nytår kan sætte sig i borgmesterstolen.

Knoklet siden foråret

Med andre ord pegede mere end hver fjerde vælger på Langeland på Tonni Hansen.

- Vi har knoklet lige siden foråret, lød forklaringen på den overvældende valgsejr fra den kommende SF-borgmester.

I maj trak han sig som næstformand i SF for at gå efter borgmesterposten.

Alle partier med i aftale

SF endte samlet set med 41,7 procent af stemmerne i Rudkøbing. På hele Langeland sikrede partiet sig cirka en tredjedel af stemmerne.SF gik fra at have ingen mandater til at have seks mandater efter valget.

Klokken to natten til onsdag faldt en bred konstitueringsaftale på plads.

- Vi har en enigt konstitueringsaftale, hvor alle kommunalbestyrelsens partier er med, forklarede Tonni Hansen natten til onsdag.

Ros fra oppositionen

Både samarbejdsparterne og oppositioner roser SF for valgkampagnen.

Venstres spidskandidat, Jan Ole Jakobsen, var klar i mælet, da resultatet forelå og tilskrev resultatet et godt arbejde af konkurrenten og SF-spidsekandidaten:

- Det er Tonni Hansen, der har lavet en god valgkamp. Jeg tror, det er der, det ligger, sagde Jan Ole Jakobsen og tilføjede, at han håber på et positivt samarbejde om Langelands fremtid.

PartinavnProcent+/-Mandater+/-
FSF32,928,866
VVenstre23,0-5,24-1
ASocialdemokratiet14,1-0,531
CKonservative9,24,811
ODansk Folkeparti7,2-2,51-1
ÅAlternativet4,14,100
BRadikale Venstre3,2-0,500
ØEnhedslisten2,8-5,40-2
NLokallisten Langeland2,42,400
LLangelands Frie Liberale0,70,700
UUafhængige Demokrater0,20,200
RKommunistisk Parti i Danmark0,10,100
TBorgerlisten Langeland*0,0-24,40-4

*Borgerlisten Langeland stillede
ikke op til valget i år.

Kommuneinfo
Mandater15
Stemmeberettigede10684
Gyldige stemmer7870
Stemmeprocent75,2

I dag kl.
Tophistorie
Marlene Sørensen

En eksplosionsbrand har natten til søndag fundet sted på en adresse i det sydøstlige Odense.


Det skriver Fyns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.


Branden brød ud klokken 02.29 på Korsløkkevej i Odense SØ, og politiet kunne hurtigt konstatere, at ingen er kommet til skade.


Det kan du læse mere om her.


Politiet er i gang med efterforskningen, og du kan følge udviklingen i livebloggen herunder.


Liveblog
Eksplosionsbrand i lejligheder - nu indføres visitationszone

For
Tophistorie
Lauritz.com
Lauritz.com

I januar har 200 særligt udvalgte røde postkasser fra PostNord været på auktion.


Blandt dem var en historisk postkasse med et særligt design, der har hængt i midten af Odense. Postkassen blev den dyreste ved auktionen med en salgspris på 155.000 kroner. Det oplyser PostNord i en mail til Ritzau.


Postkassen har været ophængt på gaden Ramsherred i Odense i kvarteret omkring H.C. Andersens fødehjem.


Lauritz.com
Lauritz.com

PostNord oplyser, at man ikke ved præcist, hvor lang tid den har hængt der, men at den som minimum har været der siden 1948.

Postkasser solgt for millioner

Den næstdyreste postkasse blev solgt for 115.000 kroner og er udsmykket af den danske kunstner Rasmus Koble, også kendt som Lakserytteren.

Også kunstnerne Mille Kalsmose, Søren Dahlgaard og Jes Brinch har udsmykket postkasser, der har været på auktion.

Sidstnævntes blev eksempelvis solgt for 74.000 kroner.

De øvrige postkasser på auktionen har været fra udvalgte historiske lokationer og andre ikoniske postkasser.

Det gælder eksempelvis en postkasse, der har stået ved Kastellet. Den blev solgt for 29.000 kroner.

I alt blev de 200 særlige postkasser solgt for 3.728.000 kroner.

Går til godt formål

Alle pengene går ubeskåret til Danmarks Indsamling, og hos PostNord glæder man sig over at have doneret pengene.

- Jeg kan ikke forestille mig en mere værdig pension af postkassen, udtaler Andreas Brethvad, der er kommunikationsdirektør hos PostNord.

Det er ifølge PostNord den højeste auktionsindtægt, der er blevet doneret til Danmarks Indsamling nogensinde.

I december blev yderligere 1000 af de velkendte røde postkasser solgt på Føtex' hjemmeside for henholdsvis 1500 og 2000 kroner stykket.

De blev udsolgt på tre timer.

De røde postkasser bliver solgt, eftersom PostNord fra 1. januar 2026 er stoppet med at omdele breve.

For
Tophistorie
Marlene Sørensen

Det er en voldsom brandeksplosion, som natten til søndag ramte en adresse på korsløkkevej i Odense.

Billeder fra stedet viser, at flere døre og vinduer blev blæst ud under eksplosionen. Søndag aften er der endnu uvist, hvad det er, der er eksploderet.

Naboer fortæller, at de blev vækket af et brag, og at der efterfølgende var flammer i en af lejlighederne.

I løbet af søndagen er flere forbipasserende stoppet op for at besigtige skaderne på afstand. Blandt andet rådmand for Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense, Søren Windell (K), der fortæller, at synet vækker mindelser til lignende billeder fra blandt andet Ukraine.

Du kan se billederne i galleriet herunder.

/
For
Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix
Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Er du i tvivl om, hvordan bestemt medicin skal gives, eller hvor lang tid der går, før den virker, så er der ny hjælp at hente.


Som et nyt forsøg har Indenrigs- og Sundhedsministeriet sammen med landets apoteker etableret en ny telefonvejledning - Apotekets Hotline - der har første åbningsdag søndag 1. februar.


Det skriver ministeriet i en pressemeddelelse.


- Med den nye hotline kan social- og sundhedspersonale, pårørende og andre nu let få svar på spørgsmål om medicin, lyder det fra indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde.


Alle kan ringe til telefonvejledningen på 82824343, hvor farmakonomer og farmaceuter sidder klar til at besvare de spørgsmål, der måtte dukke op.

Det fremgår af pressemeddelelsen, at hensigten med den nye hotline er at understøtte både pårørende, men også det danske sundheds- og plejepersonale på et marked, hvor udviklingen går hurtigt.

- Det er oplagt at bruge apotekernes ekspertise på medicinområdet, så deres viden i endnu højere grad kan gavne sundhedspersonalet og de mange pårørende, som håndterer medicin for et familiemedlem, lyder det fra ministeren.

Birthe Søndergaard, der er sundhedsfaglig direktør i Danmarks Apotekerforening, forklarer i en pressemeddelelse, at hotlinen kan bruges, hvis man bliver i tvivl om, hvad der er det rette at gøre i en given situation.

Få den fulde appoplevelse

Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her