Spænding til det sidste: Abdirashid Abdi vinder Alternativets mandat i Odense
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Lige til det sidste var der tvivl om, hvorvidt det 29. og sidste mandat i Odense Byråd ville tilfalde Alternativet eller Socialdemokraterne. Men det blev Alternativets Abdirashid Abdi, der vandt mandatet.
En spændt Abdirashid Abdi kunne onsdag eftermiddag sammen med en lang række tilhørere lytte til Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel (S), læse de nyvalgte medlemmer af byrådet ind.
Helt indtil allersidst under tirsdag aftens sammentælling af stemmerne fra de 30 odenseanske valgsteder så det ud til, at Socialdemokraterne ville få 14 mandater og Alternativet nul.
Alternativet var aftenen igennem på noget af en rutschebanetur, der først sendte dem i byrådet med et enkelt mandat, så ud igen - og så til allersidst igen ind.
For stemmerne fra nattens allersidste valgsted, Borgerservice i Odense, sendte alligevel Alternativet i byrådet med et enkelt mandat.
Men ved fintællingen onsdag startede dramaet forfra.
Alternativ vinder
I lang tid så det igen ud til, at det 29. og sidste mandag ville ende hos Socialdemokraterne. Men da borgmesteren læste de valgte op, var det allersidste navn Alternativets Abdirashid Abdi.
- Det var en lettelse. Siden i går aftes har det været op og ned for Alternativet, om vi kom ind eller ej. Men jeg synes, det er fortjent for hele crewet. Vi har gjort det rigtig godt, siger Abdirashid Abdi.
Han indrømmer gerne, at det var ret nervepirrende, da Peter Rahbæk Juel læste navnene på de nyvalgte op.
- Det var rigtig spændende. Det er ligesom på fødselsgangen, når man venter. Så det er en lettelse for mig. Nu kigger jeg fremad, og jeg glæder mig til at komme med Alternativets politik i Odense, siger Abdirashid Abdi.
De fleste havde måske forventet, at Alternativets mandat ville gå til Susanne Bækholm.
- Susanne har været vores nominerede kandidat, men jeg har også været en del af crewet og har ydet min del for teamet. Jeg har ikke været så synlig i medierne, men det betyder ikke, at jeg ikke har gjort en indsats for gruppen.
Alternativet i tre fynske byråd: - Det er crazy
Det nye parti Alternativet fik valgt repræsentanter ind i tre fynske byråd. Pladserne blev hentet hjem i Svendborg, Faaborg-MIdtfyn og i Odense.
Først sent i nat stod det klart, at Alternativet får plads i Odense Byråd. Længe tydede alt ellers på at partiet ikke ville blive repræsenteret i byrådet. Men da de sidste resultater stærkt forsinket var blevet talt op, stod det klar, at Alternativet får en enkelt mandat.
- Det er så fedt. Vi er fem, der har knoklet og én af os kommer ind. Og det er så dejligt, lød det i nat fra partiets spidskandidat Susanne Bækholm.
Partiet fik 3,1 procent af stemmerne, og hvem der løber med pladsen bliver afgjort ved optællingen af de personlige stemmer onsdag. Men meget tyder på, at det bliver spidskandidaten Susanne Bækholm.
- Det er fuldstændig vanvittigt med den rutchetur vi har været i gennem i aften. Vi kunne godt have været spændingen foruden. Det er crazy, ville Uffe nok have sagt, siger Morten Pedersen fra Alternativet.
I Svendborg går pladsen formentlig til Karl Magnus Bidstrup, mens Mads Holdgaard med stor sandsynlighed vinder pladsen i byrådet i Faaborg-Midtfyn Kommune.
Han har allerede mærkesagerne klar, som han og Alternativet skal ind og sætte sit præg på i Odense Kommune.
- Tillid, gennemsnigtighed og respekt for mennesker. Vi er mennesker, før vi er noget andet. Det skal vi være bedre til i Odense, siger Abdirashid Abdi.
Bækholm: Så velfortjent
Alternativets spidskandidat i valgkampen har været Susanne Bækholm. Derfor var det også ventet, at det var hende, der ville få mandatet, hvis partiet fik et.
Men sådan gik det altså ikke. Abdirashid Abdis 739 personlige stemmer slog Susanne Bækholms 674.
Og det er helt ok, mener Susanne Bækholm.
- Det er så velfortjent. Abdi har virkelig arbejdet hårdt og gjort det godt. Han har specielt formået at få Vollsmose til stemmeurnerne. Han har gjort det så flot, siger Susanne Bækholm.
Hun indrømmer, at hun selvfølgelig gerne selv ville have været valgt ind.
- Når man har været med hele valgkampen og så alligevel må blive udenfor. Selvfølgelig havde man gerne fulgt det helt til dørs. Men jeg er alligevel meget glad for resultatet. Det er en meget velfortjent sejr til Abdirashid, siger Susanne Bækholm.
Alternativet foretrækker en rød Odense-borgmester
Vi er grønne, ikke røde, lyder det fra Alternativet. Men kandidaterne hælder til røde borgmesterkandidater - også i Odense.
Alternativet er hverken et rødt eller et blåt parti. Alternativet er grønt.
Sådan lyder den officielle linje fra partiet, der direkte har bedt medierne om ikke at blive regnet med i de traditionelle politiske blokke.
Derfor kan det måske undre, at der er en klar tendens til, at partiets kandidater i kommunalvalget vil pege på en borgmester fra rød blok.
Et af de steder, hvor Alternativet helt sikkert stiller sig bag Socialdemokratiets borgmesterkandidat, er i Odense.
I en rundspørge, som Ritzau har foretaget blandt kandidaterne til kommunalvalget, er knap halvdelen af de Alternativet-kandidater, der har svaret, ganske vist i tvivl.
Men 36 procent svarer, at de vil pege på en socialdemokratisk borgmester, og blot fire af de 184 kandidater, der har svaret, vil pege på en borgmester fra De Konservative. Resten fordeler sig på Enhedslisten, SF og Radikale.
Det overrasker dog ikke Alternativets politiske ordfører på Christiansborg, Carolina Magdalene Maier:
- Lige så kritiske vi kan være over for Socialdemokratiet på nationalt plan, lige så gode muligheder er der for at samarbejde på de lokale områder.
Alligevel skal Alternativet ikke rubriceres som venstreorienteret, mener hun.
- En masse elementer i vores politik kan klassificeres til venstre. Men vi har også en iværksætterdagsorden og en frihedsdagsorden, der er klassisk liberal.
Alternativet har indflydelse i Odense
I Odense har partiet allerede indledt et så tæt samarbejde med den siddende S-borgmester, at partiet har fået indflydelse på næste års budget.
Selv om det altså ikke har nogen medlemmer valgt ind i byrådet endnu.
- Det er selvfølgelig fordi, der var meget jævn fordeling mellem rød og blå blok ved sidste byrådsvalg. Så har de villet sikre sig, at de havde os på deres side, siger Alternativets spidskandidat Susanne Bækholm.
- Det betyder, at vores politik allerede er kommet ind i nogle af de tiltag, der ligger i 2018.
Hun roser borgmester Peter Rahbæk Juel (S) for at være "grøn og åben":
- Vi har egentlig sagt til ham, at hvis han havde været socialdemokrat, som man er på landsplan, så var vi nok ikke gået med, siger Susanne Bækholm.
Endnu et ønske om rød borgmester
I Viborg er det blandt andet ønsket om en ny klimastrategi, der får Alternativets spidskandidat, Stine Isaksen, til at foretrække en S-borgmester.
I kommunens seneste klimastrategi står blandt andet, at der er uenighed om, hvor stor en rolle forbrug af fossile brændstoffer spiller. Og at nogle mener, at klimaændringer kan være en naturlig variation.
Det er efter Stine Isaksens mening helt forældet. Alternativet ønsker sig vindmøller, bæredygtig byudvikling og en højere andel vedvarende energi.
Hun mener også, at Alternativet og S er enige om at begrænse ulighed og hjælpe de svageste. Alligevel vil hun ikke kalde Alternativet et venstreorienteret parti:
- Vi er et værdibaseret parti. Og hvis jeg skal tænke på min egen motivation for at gå ind i politik, så handler det om den grønne dagsorden. Jeg vil hellere kaldes grøn end rød.
Fik aktiveret Vollsmose
Hun fortæller, at Abdirashid Abdi særligt har været aktiv i Vollsmose, hvor han har formået at få en række personer til at stemme på ham personligt. Det har hun stor respekt for.
- Når man færdes i Vollsmose med Abdi, så kan man se, at alle siger 'hej Abdi', hver gang de ser ham. Han er virkelig en kendt og afholdt man derude, så det er flot, siger en lettere bevæget Susanne Bækholm.
Det sidste døgn har været en lang op- og nedtur for Susanne Bækholm og Alternativet. Det begynder efterhånden at sætte spor hos spidskandidaten.
- Det er da opslidende. Psykisk opslidende, helt klart. Det blev ikke til meget søvn i nat. Vi var hjemme 03.30, så selvfølgelig er vi trætte og udkørte og synes, at de sidste uger har været rigtig hårde. Men vi er glade, og det skal man ikke tage fejl af. Og vi under i dén grad Abdi sejren, siger Susanne Bækholm.
Odense
Kommuneresultat
Partinavn | Procent | +/- | Mandater | +/- | |
---|---|---|---|---|---|
A | Socialdemokratiet | 41,8 | 13,0 | 13 | 4 |
V | Venstre | 19,2 | -4,0 | 6 | -2 |
C | Konservative | 8,6 | -2,0 | 3 | 0 |
Ø | Enhedslisten | 6,6 | -3,4 | 2 | -1 |
O | Dansk Folkeparti | 6,4 | -4,6 | 2 | -1 |
F | SF | 5,0 | -1,1 | 1 | -1 |
B | Radikale Venstre | 4,7 | -0,4 | 1 | 0 |
Å | Alternativet | 3,1 | 3,1 | 1 | 1 |
I | Liberal Alliance | 2,0 | 0,0 | 0 | 0 |
D | Nye Borgerlige | 0,8 | 0,8 | 0 | 0 |
L | Et Bedre Odense | 0,5 | 0,5 | 0 | 0 |
G | Den Frie Liste | 0,4 | 0,0 | 0 | 0 |
P | Befri Fyn | 0,3 | 0,3 | 0 | 0 |
K | Kristendemokraterne | 0,2 | 0,2 | 0 | 0 |
E | Nyt Odense | 0,2 | 0,2 | 0 | 0 |
J | Frit Danmark - Folkebev. Mod Indv. | 0,1 | -0,1 | 0 | 0 |
Kommuneinfo | |
---|---|
Mandater | 29 |
Stemmeberettigede | 162636 |
Gyldige stemmer | 111459 |
Stemmeprocent | 70,0 |